Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Virksomhed fjernede gratis te og kaffe til de ansatte: Sådan gik det med arbejdsmoralen

Arbejdsliv

28/11/2024 09:34

J. Bøgen

Beslutningen gav nok ikke den besparelse, virksomheden havde håbet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mange arbejdspladser tilbyder personalegoder som gratis snacks, kaffe eller lignende for at skabe trivsel og produktivitet blandt medarbejderne.

Fordelene ved disse goder ses ofte som en investering, der kan forbedre arbejdsmoralen og dermed virksomhedens resultater.

Selvom, at det er et nemt sted at spare, hvis virksomheden møder økonomiske udfordringer, er personalegoderne svære at skære fra.

Det har den amerikanske tech-virksomhed Unity måttet sande.

En del af en sparerunde

Som følge af en svær tid valgte virksomheden i en bredere sparerunde, der også omfattede fyringer, at skære på gratis kaffe og te for at reducere udgifterne.

En tidligere medarbejder beskriver, hvordan det at fjerne denne lille luksus førte til en betydelig ændring i medarbejdernes humør.

”Det føltes som om, vi gik fra at være en del af noget særligt til bare at være en udgiftspost,” siger vedkommende ifølge Aftenposten.

Besparelsen, der måske har virket marginal i budgettet, sendte medarbejderne et klart signal om en ændring i virksomhedens prioriteter.

Hårdt ramt branche

Unity står ikke alene med sådanne tiltag. I tech-branchen, hvor arbejdsgivere tidligere har konkurreret om at tilbyde de mest attraktive arbejdsforhold, begynder mange nu at revurdere deres strategier for at tilpasse sig økonomisk usikkerhed.

Selvom det kan virke ubetydeligt at fjerne kaffe som et personalegode, peger eksperter på, at symbolikken bag sådanne fordele har stor betydning.

Ifølge en analyse påvirker medarbejdertilfredshed produktiviteten direkte, og når arbejdsgivere skærer ned på trivselstiltag, risikerer de at miste mere end blot penge på budgettet.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.