Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Elektroniske vægte er Gladsaxe Kommunes nye våben

Bæredygtighed

04/05/2022 12:24

J. Bøgen

14 børnehuse, fem plejecentre og en række virksomheder år sammen om at reducere madspild med et nyduviklet og succesfuldt koncept.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vejer du din mad? Måske. Vejer du den mad, du smider ud? Garanteret ikke. Men det vil de til at gøre i Gladsaxe Kommune.

Nu går en række offentlige institutioner og virksomheder nemlig sammen om at reducere madspild i kommunen, og et af værktøjerne bliver lige præcis at veje den mad, der smides ud. I alt skal 14 børnehuse, fem plejehjem og en række virksomheder være med i projektet.

"Det er vældigt interessant at se og måle madspildet, og jeg bliver helt grebet af, hvordan vi kan få reduceret vores madspild", siger køkkenmedarbejderen Lene fra Børnehuset Taxhøj.

Kan reducere madspild med op til 60 procent

Madvægtene indsamler data om madspil, så køkkenerne rundt omkring i kommunen kan få et bedre indblik i, hvor meget mad der ender i skraldespanden i stedet for mavesækken.

Vægtene bruges sammen med en række andre initiativer som for eksempel et værktøj til planlægning af menuer og et kort over, hvordan man kan ændre sine madvaner. Tanken er, at projektet skal skabe en ny bevidsthed om, hvor meget mad der faktisk bliver smidt ud.

Forventningen er, at børnehusene kan skære 25 procent af deres madspild, og at plejehjemmene kan komme helt op på 60 procent. Det svarer til 32 tons mad, 78 tons forventet CO2-reduktion og en samlet besparelse på knap en mio. kroner.

"Det sjove er, at børnene bliver interesserede og kommer ud i køkkenet og spørger 'Hvad skal de der bruges til?', når de ser alle madbeholderne i køkkenet", fortæller Lene fra Børnehuset Taxhøj.

Succesfulde pilotprojekter

Madspildskonceptet er kommet til verden gennem et samarbejde mellem Gladsaxe Erhvervsby, Gladsaxe Kommune, en lokal virksomhed ved navn FoodOp, DTU og en række lokale virksomheder.

Og indledende forsøg med konceptet har givet flotte resultater.

"Vi har set, at det nye madspildskoncept kan reducere vores madspild markant. Det er derfor rigtig godt at få det udbredt til resten af kommunen", siger borgmester i Gladsaxe Kommune Trine Græse.

På pleje- og genoptræningsstedet Kildegården har man for eksempel allerede reduceret madspildet med 40 procent, hvilket giver en årlig besparelse på 70.000 kroner. Hos virksomheden Alfa Laval lød meldingen på 50 procents reduktion på bare to måneder.

Og med de gode resultater i pilotprojekterne håber Trine Græse, at kommunen kan inspirere andre til at bruge lignende værktøjer.

"Vi ønsker samtidig at inspirere andre kommuner og virksomheder, der ønsker at sætte fokus på madspild, som er en af de store CO2-syndere."

En massiv klimasynder

På verdensplan tegner madspild sig for mellem otte og ti procent af den samlede CO2-udledning.

I Danmark smider vi årligt mere end 800.000 tons mad ud, og det står for knap tre procent af vores samlede udledning.

Målet for Gladsaxe Kommune er at halvere madspildet senest i 2030 målt i forhold til niveauet fra 2019.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.