Foto: Shutterstock

Grøn vitaminindsprøjtning skal give mulighed for innovation og nye løsninger i landbruget

Bæredygtighed

19/02/2021 10:52

Theis

Landdistriktsprogrammet er i 2022 et overgangsår. Men puljen er større end før, og minister ser frem til flere grønne tiltag.

Det danske landbrug skal udvikles og ikke afvikles. Derfor er regeringens ambition, at landdistriktsprogrammet for 2022 skal anvendes til den vigtige, grønne omstilling af erhvervet.

Og for 2022 indeholder puljen en samlet bevilling på over to milliarder kroner. Puljen er vokset blandt andet fordi, at den indeholder mere end 400 mio. kr. i genopretningsmidler fra EU efter coronakrisen.

"Den store pulje giver gode muligheder for at rykke hurtigt og bidrage til den grønne omstilling, innovation og udvikling, siger minister for fødevarer, landbrug og fiskeri," Rasmus Prehn.

Fleksprocent på syv

EU’s medlemslande har hvert år mulighed for at overføre penge fra den direkte landbrugsstøtte for i stedet at bruge dem i landdistriktsprogrammet. Her kan de bl.a. støtte miljø- og klimaindsatsen i landbruget. Når man flytter pengene fra den ene ordning til den anden, kaldes det at flekse og har det formål, at man mere målrettet kan støtte miljø- og klimaindsatsen i landbruget.

Og igen i år vil Danmark flytte syv procent eller ca. 450 millioner af den direkte landbrugsstøtte til grønne tiltag i landdistriktspuljen. Desuden er der allerede reserveret, hvad der svarer til 3,6 procent fleksmidler fra året før.

Samlet giver det en større pulje end tidligere, der blandt andet kan bruges til grønne investeringer, privat skovrejsning og etablering af minivådområder.

"Der er dem, der vil mene, at vi gør for lidt for det grønne. Og så er der dem, der mener, at vi går for hårdt til værks over for landbruget. Med en fleksprocent på syv procent har vi fundet den rette balance. Nu skal pengene ud og gøre nytte på den enkelte bedrift. Og der er mange gode ideer, de kan bruges på. Blandt andet til at få udbredt ny teknologi til bioraffinering af græs," siger Rasmus Prehn.

Midlerne for 2022 skal være udbetalt til støttemodtagere i 2025. Eventuelle uudnyttede midler i landdistriktspuljen kan ikke tages hjem fra EU.

Fleksbeslutningen er gældende for 2022, da det er sidste år i programperioden og dermed det sidste år, hvor de nuværende regler for EU’s landbrugspolitik er gældende.

Beslutningen om de kommende år vil blive taget med i landbrugsforhandlingerne. Her vil der også skulle tages højde for nye krav til grøn øremærkning, som indgår i forhandlingerne om EU’s kommende landbrugspolitik, fortæller ministeren.

Fleksprocenten for 2022 skal senest meldes ind til EU-Kommissionen 19. februar 2021.

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.