Det er heldigvis sjældent, Danmark oplever tørke som i 2018, men i fem ud af de seneste seks år har landmænd i hele Europa oplevet forårstørke med tab i milliardklassen til følge. Og ifølge klimamodellerne vil den slags fænomener bliver mere reglen end undtagelsen fremover.
Nu vill nyt projekt med deltagelse af virksomheder og universiteter udstyre afgrøder med dybere rødder og derved sikre, at de kan fortsætte deres vækst længere tid end normalt, når tørken sætter ind. Innovationsfonden har netop investeret 17,6 mio. kr. i projektet.
- At udvikle dybere rødder i fremtidens sorter er som at grave en skat frem af mulden. Det har utroligt store perspektiver, siger Christian Sig Jensen, som er leder af biotekafdelingen i frøvirksomheden DLF.
Efter en forårstørke er der stadig vand i jorden, men det ligger dybt nede. Hvis man kan udvikle sorter der kan nå det, vil der være store økonomiske gevinster at hente. Ikke bare for danske landbrug, men også for rigtig mange europæiske landmænd i fremtiden.
De samme sorter vil med al sandsynlighed også kunne forhindre udvaskning af noget af den kvælstof, der mistes til søer og vandløb i efteråret. Planterødder optager kvælstof, så med et større og dybere rodnet vil der være mindre overskydende kvælstof, der kan blive skyllet ud med efterårets regn.
Verdensførende rodscreening
Partnerne i projektet har i fællesskab udviklet verdens mest avancerede rodscreeningsanlæg, hvor op til 600 forædlingslinjer kan udsættes for tørkestress. Dermed kan man udvælge de linjer, som udvikler dybe rødder under tørke. Rødderne bliver filmet med multispektrale kameraer gennem plexiglasrør, der strækker sig helt ned til 3 meters dybde.
Linjerne testes også i marken, hvor deres udvikling over jorden observeres af droner. Man forventer at producere flere end en million billeder, der skal analyseres vha. kunstig intelligens.
Læs også: Giraffen Gumle
Den kunstige intelligens skal også hjælpe forædlerne med at finde genetiske mønstre, der kan forudsige en ny sorts tørketolerance ud fra en DNA-test. Det betyder, at mange flere end 600 linjer kan screenes for et bedre rodpotentiale, og de genetisk mest lovende linjer kan udvælges til rod- og markforsøg.
Projektet er et samarbejde mellem fire danske forædlingsvirksomheder, DLF Seeds A/S, Nordic Seed A/S, Sejet Planteforædling I/S, Danespo A/S, samt de tre universiteter Københavns Universitet, Aarhus Universitet, og Aalborg Universitet. Sammen skal de udvikle en internationalt førende platform for fremtidig forædling af klimatilpassede sorter.
