Adgangen til Christansborg er mildest talt begrænset i disse timer.
Klimademonstranter fra Mellemfolkeligt Samvirke og Extinction Rebellion hænger nemlig fra Knippelsbro og spærrer for trafikken på gader og broer omkring Slotsholmen.
Det skriver DR.
Vil vare en uge
Ifølge Extinction Rebellions facebookside vil der være demonstrationer fra i dag og en uge frem. Målet er eftersigende at blokere alle broer til Slotsholmen.
Se planen for den kommende uges demonstrationer her.
Extinction Rebellion har lagt en plan for demonstrationer en uge frem.
Politi: Bilister kan ikke komme igennem
Københavns Politi oplyser, at trafikken i øjeblikket er udfordret, og at det ikke er muligt at komme over Knippelsbro og rundt Christiansborg.
"Vi har af sikkerhedsmæssige årsager sikret, at bilister ikke kan komme igennem trafikken", oplyser Københavns Politi.