Her ses en af solsortens unger. Foto: Dyrenes Beskyttelse

Mange slår alarm uden grund: Dette skal man være opmærksom på

Bæredygtighed

03/05/2021 10:16

Theis

Danskerne er gode til at give besked, dog ofte uden grund, lyder det nu.

I 2020 modtog Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 i alt 2.867 henvendelser om småfugleunger. De bekymrede borgere som henvendte sig, troede at fugleungerne var i nød, fordi de opholdt sig på jorden. Det er dog langt fra altid tilfældet, slår Dyrenes Beskyttelse fast i en pressemeddelelse. 

"Jorden er et farligt sted for fugleunger at opholde sig, men i langt de fleste tilfælde kan ungerne sagtens klare sig alligevel. Fugleforældrene kan sagtens passe deres unger, selvom de er på jorden," forklarer Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse.

Som oftest er fugleungerne ikke i nød. Af de 2.867 henvendelser om fugleunger, var ca. 80 procent formentlig ikke i nød. Disse henvendelser handlede nemlig blot om fugleunger der var på jorden eller opholdt sig et i finders øjne usædvanligt sted.

Nøgne unger er i nød

Fugleunger, som endnu ikke er dækket med fjer, har meget dårlige overlevelseschancer, hvis ikke de kan hjælpes tilbage i deres egen rede. Derfor kan man, hvis man er helt sikker på hvilken rede fugleungen kommer fra, hjælpe den tilbage.

”De fugleunger, der godt kan opholde sig på jorden, har ofte en kort eller næsten usynlig hale og en fjerdragt, der ser meget pjusket ud. Men hvis de har fjer, selv pjuskede fjer, og opholder sig på jorden, er de formentlig ikke i nød,” forklarer Michael Carlsen.

Dyrenes Beskyttelse indskærper i pressemeddelelsen, at borger skal overveje at ringe 1812 hvis fugleungen:

  • Har synlige skader (uden at håndtere den)
  • Ligger på siden/ryggen
  • Ligger med hovedet forover ned mod jorden

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.