Pressefoto
Pressefoto

Miljøforkæmper igen afsløret i unødvendig CO2-udledning: Kørte taxa selv om bussen gik næsten til døren

Bæredygtighed

19/03/2023 07:19

Redaktionen

Per Clausen har ellers igen og igen gjort sig til talsmand for, at man altid skulle vælge de rigtige miljøløsninger – også selv om at det kan være upraktisk.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når danskerne til næste år skal til stemmeurnerne til valget til Europa Parlamentet, ligner Per Clausen allerede nu et særdeles godt bud på et medlem. Det efter at det mangeårige Folketingsmedlem har meldt sit kandidatur, hvilket omvendt vil betyde en afsked med hans aktuelle position som miljørådmand i Aalborg Kommune.

Enhedslistepolitikerens valgkamp vil uden tvivl komme til at stå i klimaets tegn, hvilket sker selv om at Bjørknæs.dk nu ad flere omgange har kunnet afsløre, at Per Clausens eget klimaaftryk fremstår unødvendigt stort.

Senest er det sket i forhold til et forbrug af taxaer, hvor rådmanden havde mulighed for at tage bussen til et møde – som handlede om grøn omstilling. I stedet valgte han taxaen, fordi bussen ifølge ham var ”upraktisk”.

Gravermediet har tidligere kunnet dokumentere, at Per Clausen, hvis parti kræver nedbringelse af flyvninger, selv gerne tager flyet. Det skete eksempelvis i forbindelse med en konference i København, der handlede om klima.

Det uanset at der også i forhold til turen til København, var mere miljørigtige alternativer end flyet.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.