Der er meget, man skal tænke over, når man skal købe en brugt bil.
Du kan enten ende med at skyde den berømte papegøje, når du lægger pengene for at overtage det brugte køretøj, eller også kan du være uheldig og anskaffe dig et vrag på fire hjul, som i tide og utide skal til mekaniker for at få udbedret både mindre og større fejl og mangler.
Det britiske bilmagasin WhatCar har bedt 25.000 bilejere om at svare på, hvilke problemer de har haft med deres brugte biler de seneste to år - og hvor mange problemer, der har været.
For ikke at gøre listen alt for uoverskueligt stor, har WhatCar sat et enkelt krav til de biler, bilejere skal huske tilbage på: De skal nemlig være mellem 6 og 20 år gamle.
Og hvilken bil indtager så den lidet flatterende førsteplads på listen over flest problemer for brugtbiler?
Her er de værste mærker
Man kan ikke skære alle biler over en kam, og derfor har WhatCar da også inddelt undersøgelsen i forskellige kategorier, for eksempel familiebiler, luksusbiler, elektriske og så videre.
Mere overordnet set kan man imidlertid tage et kig på listen over, hvilke bilmærker der klare sig bedt (og værst) i undersøgelsen, og her er der nok nogle bilfabrikanter, der må klø sig lidt i hovedbunden.
Ud af de 30 bilmærker, der er med på listen, er det nemlig Citroén, der får sidstepladsen over pålidelighed med en score på 60,3 procent.
Andensidstepladsen går til det amerikanske mærke Land Rover, og på tredjesidstepladsen finder vi, måske lidt overraskende, det meget hypede elbilsmærke Tesla.
Her er de bedste mærker
Ud fra undersøgelsen kan vi i hvert fald konstatere, at man skal se sig godt for, hvis man vil købe en brugt Citroén eller Land Rover, men hvad er så de mest pålidelige brugte biler, man kan finde?
Top tre over de biler, der får den højeste score for polidelighed, finder vi Toyota på tredjepladsen med 91,7 procent. Andenpladsen går til et andet japansk mærke, nemlig Lexus, som får 92,7 procent, mens førstepladsen indtages af endnu et japansk mærke, nemlig Suzuki, der får imponerende 94,7 procent i pålideligshedsscore.
Generelt må man sige, at de asiatiske bilproducenter er ganske godt kørende, når det kommer til deres bilers pålidelighed. Der er nemlig også japansk på listens fjerdeplads i form af Honda, imens femtepladsen indtages af sydkoreanske Kia.
Vi skal faktisk helt ned til niendepladsen på listen for at finde et mærke, der ikke er asiatisk. Her er det tjekkiske Skoda, der sniger sig ind i top 10.