Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Derfor viser dit speedometer, du kører hurtigere, end du faktisk gør

Bil og motor

27/11/2023 12:15

J. Bøgen

Det kan faktisk vise op til 10 procent forkert - lovligt!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mange bilister har nok bemærket, at nålen på deres speedometer har en tendens til ikke at være helt præcis.

For hvis du for eksempel har en GPS slået til, der viser din hastighed i realtid, eller hvis du er kørt forbi en fartmåler og har fået din reelle fart vist, vil du nok have undret dig over, at tallene ikke stemmer overens med, hvad din speedometer-nål viser.

Som regel viser vores biler nemlig, at vi kører hurtigere, end vi faktisk gør. Men er det fabrikanterne, der er nogle dovne hundehoveder, eller er der mening med fejlen?

Det siger reglerne

Ifølge EU-regler er det faktisk lovligt for speedometere at vise op til 10 procent forkert.

Om det faktisk er de 10 procent, eller om det er en mindre procentdel, varierer fra model til model.

Det er selvfølgelig rigtig uheldigt, hvis speedometeret viser, du kører langsommere, end du faktisk gør, og derfor kan du godt være sikker på, at hvis speedometeret viser forkert, er det fordi, det viser for meget.

Men hvorfor er det sådan?

Grunden til, at fabrikanterne konsekvent vælger at kalibrere speedometeret, så det viser en højere hastighed end den reelle, er, at producenterne vil have en sikkerhedsmargin.

Forestil dig for eksempel lige et ramaskrig, hvis bilister begyndte at få fartbøder, selvom deres speedometer viser, de kører den tilladte hastighed.

Samtidig skal producenterne også tage højde for dækslid og til, at der kommer andre hjul på bilen, som kan påvirke hastigheden.

Så der har du forklaringen: Det er simpelthen en sikkerhedsforanstaltning fra bilproducenternes side - og det er fuldt ud lovligt, så længe de holder sig inden for de 10 procent!

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.