Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Du tænker ikke over din påklædning og 7 andre dumme bilfejl, alt for mange danskere begår

Bil og motor

30/06/2024 13:16

J. Bøgen

Spørgsmålet er, om du kan sige, du er helt uskyldig i alt på listen ...

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vi ved det godt. Det er alle de andre bilister, der virker til at have trukket deres kørekort i en automat.

Hasarderet kørsel, for lidt afstand, blinker ikke, sender fagter mod andre i trafikken - der er mange ting at tage fat på.

Hos FDM kender de skam godt til problematikken, og derfor har de lavet en liste med 8 ting (plus det løse) over dyre og farlige fejl, "de andre" laver begår.

For du begår jo ikke nogen af dem ... vel?

Måske flere, end du tror - for mange af fejlene på FDM's liste begår vi faktisk allerede inden vi overhovedet sætter os bag rattet!

Du langtidsparkerer manualen

Vi ved godt, at det ikke ligefrem er den mest sindsoprivende læsning at gå igennem måske flere hundrede siders tekniske specifikationer og informationer omkring din bil.

Men som minimumbør du i hvert fald læse den kvikguide, bilfabrikanterne laver, så du i hvert fald har styr på det basale.

Men ved du overhovedet, hvad din bil faktisk kan? Køre, ja, der var du hurtig, men særligt i nyere modeller er der en lang række funktioner, som de færreste af os har en chance for at kende noget til, når vi overtager nøglerne.

Så overvej at finde bilens manual frem fra handskerummet her i juleferien - det kan jo være, du kan lære noget nyt.

Husk, at det også er i instruktionsbogen, der gives vigtige anvisninger om brug, som kan have stor betydning for både holdbarhed og garanti. F.eks. hvornår bilen skal til service, og hvordan man skal oplade elbilen. Med andre ord er brugsanvisningen ikke kun hjælp til betjening af udstyret, den er også ofte en forudsætning for, at bilen ikke bliver ødelagt af fejlbetjening.

Du har ikke indstillet bagklappen

I biler med elektriske bagklapper er der et tilbagevendende problem i, at den åbner for højt.

Det er ikke et problem, når du holder under åben himmel, men det kan hurtigt give skrammer på både bil og carport/garage, hvis du åbner baggagerummet.

Men faktisk kan man indstille, hvor højt bagklappen skal åbne - og her vender vi så tilbage til det første punkt, kig i manualen!

Kører du med tagboks, så husk, at bilen med et er skudt i vejret. Så væn dig til at holde i det fri, eller hvor der er højt til loftet, når du har den på taget. Og tag den af, når du ikke bruger den.

Du tænker ikke over din påklædning

De fleste biler opnår hurtigt en behagelig temperatur i kabinen, når først man er kørt afsted, og så kan den hurtigt forvandle sig til en sauna på fire hjul, hvor du sidder og sveder i dit vintertøj.

Omvendt kan det pludselig føles som tidligt efterår, når airconditionen sænker temperaturen om sommeren.

Så inden, du kører afsted, er det værd at tænke lidt over, hvad du har på, når du triller ud fra parkeringspladsen eller indkørslen.

Bonusinfo: Sko er noget af det vigtigste at tænke over, da det har stor indflydelse på trafiksikkerheden. Høje hæle er generelt et no-go, og klipklapper kan bestemt heller ikke anbefales. Hav skiftesko med flade såler liggende i bilen, så du kan skifte uden problemer.

Du fjerne ikke fugleklatter

Så snart, du opdager, at en fugl har valgt at forsørge på din bil, skal du få det fjernet. De kan nemlig ødelægge lakken.

Du bør dog ikke bare tørre det væk med en papirserviet, ligesom du heller ikke bør bruge noget groft, f.eks. en skuresvamp.

Brug vand og sæbe eller pletfjerner samt en stof- eller mikrofiberklud.

Du ødelægger dit eget udsyn

Der er "sparet på glasset" i mange moderne biler, og det betyder, at udsynet ikke altid er særligt godt.

Uheldigvis er der mange af os, der ikke ligefrem gør situationen bedre, da vi undlader at gøre nogle åbenlyse ting, som kan gøre udsynet bedre.

Hvis der for eksempel ikke er passagerer på bagsædet til daglig, kan man ofte med fordel presse hovedstøtterne på bagsædet i bund/fjerne det. Har man et bagagenet eller et højt hundebur i bagagerummet, kan man tage det ud, når det ikke er i brug.

Dertil skal man sørge for, at ruderne er gennemsigtige – både inde- og udefra. Dug kan fjernes hurtigt med aircondition peget mod ruderne. Sne, is og snavs skal ryddes fra alle ruder, før man kører. Sidder det også på lygteglassene, kan man passende rense dem. Er der regndråber på sidespejlene, så tør dem af, og husk at aktivere evt. varme i spejlene, før du kører.

Du leger kørelærer

Ja, vi ved godt, at de andre bilisters elendige køreevner kan være frustrerende. Men selvom folk ikke holder afstand, ikke holder til højre, bruger telefonen eller kører for hurtigt, så skal du ikke udnævne dig selv til akut kørelærer.

Det bliver nemlig farligt, når sure bilister begynder at blande sig i andres kørsel.

Hvis du vil signalere til andre for at afværge fare (f.eks. hvis en person ikke har tændt lygterne, eller noget er ved at falde af bilen) må du dog gerne signalere med lygter eller horn.

Ellers er det bedre at lade den dårligt bilist være og lade politiet gøre deres arbejde.

Du vender ikke om på din rutine

Mange vælger at få styr på alle mulige ting, inden de tænder for bilen. Sædet skal indstilles, den rigtige radiokanal skal findes, GPS'en skal have den rigtige adresse, og temperaturen skal indstilles rigtigt, inden motoren skal tændes.

Gør det omvendt, så du starter bilen og bruger de første 15-30 sekunder på at få klaret de ting, du skal, inden du kører. Det gør dig mere fokuseret, når du endelig triller afsted, ligesom det også er bedre for din bil at være i gang lidt, inde du kører.

Du slår hjernen fra, når du tanker

Nej, det er ikke ligefrem spændende at tanke bilen, men uanset hvor triviel en handling det er, så bør du alligevel være opmærksom, når du åbner for brændstofdækslet.

Hver eneste dag, er der dieselbilister, der ved en fejl tanker benzin i stedet for diesel, og så har vi balladen.

Hvis du ender med at komme til at gøre det, må du endelig ikke starte bilen. Tilkald i stedet for vejhjælp og vent på at få en lånebil.

… og nogle småfejl, andre begår, som du let undgår

  • De har ingen sikkerhedsveste – eller de lægger dem nederst i bagagerummet. De bør opbevares tilgængeligt i kabinen.

  • De kører videre med stenslag – læg et dertil egnet stenslagsplaster i handskerummet, og sæt det straks på stenslaget, så det holdes rent.

  • De glemmer at tjekke oliestand, dækmønster og dæktryk. Dette bør du gøre jævnligt for bilens og din egen sikkerheds skyld.

  • De kommer sommersprinklervæske på lige inden vinteren. Prøv at time det til den kommende sæson.

  • De stiller en kaffekop eller taske på taget og kører. Tjah – lad være med det.

  • De glemmer at stille p-skiven eller at tjekke, at den elektroniske p-skive har batteri på.

  • De bruger sæderne som bagagerum. Stil indkøb og bagage i bagagerummet – eller på gulvet bag forsæderne.

  • De bliver blændet året rundt. Både sommer og vinter kan et par solbriller være rare at have ved hånden. Køb et par til bilbrug.

  • De blænder andre, fordi de glemmer at indstille lygterne, når de kører med tung last – og at justere tilbage bagefter.

  • De gør ikke bilen klar til vaskehallen. Luk vinduer, tag antennen af, deaktivér automatisk åbning af elbagklappen, og klap sidespejlene ind.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.