Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

En halv time kan redde dig: Fem ting, du bør sikre dig ved din bil om vinteren

Bil og motor

16/01/2025 06:41

J. Bøgen

Hvornår har du sidst tjekket op på de ting?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er mørkt, når vi kører afsted om morgenen og mørkt, når vi kører hjem igen.

Det øger risikoen for at overse skader og slid på bilen, at vi ikke ser vores bil i dagslys – og det går ud over sikkerheden, advarer tekniker Christian Jensen fra Bridgestone.

Derfor er det en god idé at sætte dedikeret tid af til at se bilen igennem i dagslys igennem. Christian Jensen fra dækproducenten Bridgestone har samlet en liste over de vigtigste ting, du ikke må overse, hvis du skal komme sikkert gennem vinteren.

Sørg for at se – og blive set – i mørket

Virker alle lys? Tjek dit kørelys, nærlys, fjernlys, bremselys, baklys, tågelys, blinklys og parkeringslys.

Tjek at dine baglygter er tændt, når du kører i regn og tåge, ikke kun når det er mørkt. Vær også opmærksom på lygteføringen på forlygterne. Høj lygteføring kan genere andre bilister, mens lav lygteføring nedsætter dit udsyn, når du kører i mørke.

Væskebeholdningen er vigtig for din sikkerhed

  • Hav altid en ekstra sprinklervæske i bilen, det er farligt at miste udsynet, når du kører. Og du bruger mere end, du tror i vintervejret.

  • Mangler du bremsevæske kan det være fatalt. Indikatoren må aldrig komme ned på minimum. Gør den det, kan det skyldes utætheder. Få det tjekket på dit værksted.

  • Bilen kan blive overophedet, hvis den mangler kølervæske – indikatoren skal stå midt mellem minimum og max.

  • Er der ikke olie nok på bilen, slides de bevægelige dele i bilen hurtigere og bliver overophedede. Husk at tjekke målepinden – der skal være olie op til max-stregen.

Stenslag breder sig, især når temperaturen svinger

Har du fået stenslag, skal du være opmærksom på, at det kan brede sig hurtigt – især når temperaturerne svinger. Sæt rudeplaster eller tape på med det samme.

Slidte dæk har dårligt vejgreb – og det er ekstra farligt om vinteren

Slidte dæk har dårligt vejgreb, og det går ud over din bremseevne og evnen til at stå fast på vejen. Christian Jensen anbefaler en mønsterdybde på minimum 4 mm på vinterdæk for optimal sikkerhed på især våde veje.

"år dæk slides, vil visse egenskaber forringes, især vil bremselængde på våd vej og evnen til at modstå akvaplaning forringes. Det har betydning for din sikkerhed, og derfor anbefaler vi klart at udskifte dækkene, før de når ned på de lovpligtige 1,6 mm," siger Christian Jensen.

Mål mønsterdybden på dine dæk et par gange i løbet af vinteren på alle fire dæk. Det gør du med en mønsterdybdemåler. Mål i hver af de centrale riller og på mindst to punkter i hver rille.

Tjek også om dækkene har revner eller andre former for slid, det går også ud over sikkerheden.

Det korrekte dæktryk betyder meget for bremselængde og evnen til at stå fast

Tjek dæktrykket hver 14. dag. Det har stor betydning for dækkets evne til at stå fast, bremselængden og dets holdbarhed.

Dæktrykket falder hele tiden og endnu mere, når det er koldt. Kontroller dæktrykket, når dækkene er kolde, og hold dem på et dæktryk, der er 0,2 bar mere end det anbefalede dæktryk.

Den halve time, du bruger på at gå bilen igennem, er godt givet ud og kan – udover på sikkerheden – aflæses på din pengepung og din brændstoføkonomi.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.