Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

FDM advarer: Kan blive op til 100.000 kroner dyrere for disse bilejere

Bil og motor

04/05/2024 06:03

J. Bøgen

Det er højere importtold, der rammer særligt en type biler.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Prisstigninger på op til 100.000 kroner kan blive realiteten for visse typer biler forudser FDM.

Stigningen skyldes højere importtold, der vil ramme visse typer biler.

Det skriver B.T..

Dette vil med andre ord betyde, at ejere af elbiler produceret i Kina, og altså ikke kun kinesiske bilmærker, vil skulle betale mere.

Den melding kommer fra FDM:

"FDM forudser, at EU vil implementere øget importtold på kinesiske biler, hvilket kan udgøre en udfordring både for europæiske forbrugere og for fremskridtene inden for den grønne omstilling," udtaler Torben Lund Kudsk, afdelingschef i FDM.

Mere end fordobles

Den nuværende told på kinesiske elbiler er 10 procent.

Fremtidige satser er endnu ikke fastsat, men forventes at kunne stige til 25 procent.

EU's begrundelse er, at statsstøtte til produktionen af kinesiske elbiler skaber en 'konkurrenceforvridning'.

Ifølge Torben Lund Kudsk betyder en importtoldsstigning i den størrelsesorden, at de billigste biler, der koster 235.000 kroner, kan komme til at stige i pris med 26.000 kroner.

For de mere populære modeller vil stigningen kunne være på 50.000 kroner eller mere.

Ikke kun kinesiske

Det er værd at bemærke, at de nye toldsatser vil gælde for alle bilfabrikater produceret i Kina, ikke kun de kinesiske mærker, som er blevet mere almindelige på markedet i de senere år.

FDM har beregnet de forventede prisstigninger for fire populære kinesisk-producerede elbilmærker ved en toldsats på 25 procent sammenlignet med den nuværende sats på 10 procent:

  • Byd Dolphin Comfort: Forhøjelse på 26.657 kroner.

  • Volvo EX30 SM Extended Range: Forhøjelse på 37.319 kroner.

  • Tesla Model 3 LR: Forhøjelse på 41.545 kroner.

  • Xpeng G9 RWD SR: Forhøjelse på 93.371 kroner.

FDM ser dog kritisk på det nye tiltag: "En øget told på kinesiske elbiler kan reducere prispresset på elbiler generelt, også dem der er produceret i Europa, og mindske udvalget af især billigere elbiler," siger Torben Lund Kudsk i en pressemeddelelse.

EU har bedt medlemslandene om at registrere hver importeret kinesisk personbil fra 6. marts 2024, hvilket kan blive relevant, hvis den nye told indføres med tilbagevirkende kraft.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.