Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Forsikringsseslskab minder om: Husk dette, når du skal ud at køre på glatte veje

Bil og motor

20/11/2024 08:37

J. Bøgen

DMI varsler frost og risiko for glatte veje i store dele af landet i dag, og kombinationen af glatte veje, regn og lave temperaturer gør kørselsforholdene særligt udfordrende. Forsikringsselskabet Alm. Brand kommer her med de bedste råd til at undgå farlige situationer og ulykker.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den første frost er kommet og det betyder ofte glatte veje, risiko for sammenstød og farlige situationer på vejene.

Samtidig ser det ud til, at nattefrosten flytter fast ind de næste døgn, ligesom der også er risiko for dagsfrost flere steder.

Christian Johansen, direktør for Motor i Alm. Brand, opfordrer derfor alle bilister til at være ekstra forsigtige:

"Frost og glatte veje kan skabe uforudsigelige situationer. Veje, der ser tørre ud, kan være spejlglatte, især på broer, i skyggefulde områder eller langs åbne strækninger. Derfor er mit bedste råd at sænke farten, holde ekstra afstand og sikre, at bilen er klar til vintervejret – det gælder især at have vinterdæk på,” siger forsikringsdirektøren og tilføjer:

"Vi ser ofte, at hvis du ikke er forberedt, kan det gøre en situationen endnu værre. Med lidt planlægning kan du mindske risikoen for farlige situationer betydeligt.”

Christian Johansen anbefaler, at bilister tager ekstra forholdsregler, når frosten rammer. Når du skal ud at køre, så vær godt forberedt:

  • Sæt ekstra tid af: Start dagen tidligere, så du kan køre roligt og undgå stress

  • Hav udstyret i orden: Sørg for at din bil har vinterdæk og er i god stand

  • Hav forsyninger med i bilen: En skovl, et tæppe og en opladt mobiltelefon kan være afgørende, hvis uheldet er ude

Glatte veje kræver opmærksomhed

Det er ikke kun, at frosten er kommet, der gør situationen farlig. Frost kombineret med regn kan føre til særligt glatte forhold, som kan føre til ulykker.

Christian Johansen understreger vigtigheden af at være opmærksom på vejens tilstand og tilpasse kørslen:

"Det er ofte på broer og mindre befærdede veje, der først bliver glatte. Her er det vigtigt at være ekstra på vagt, særligt hvis der er skiftende temperaturer i løbet af dagen. Selv små strækninger med is kan føre til alvorlige uheld. Med de rette forberedelser kan du bidrage til at gøre vinterens første frost til en mere sikker oplevelse for dine medtrafikanter,” siger han.

Gode råd

  • Tænk dig godt om når du kører og sænk farten.

  • Stå tidligere op end normalt og kom afsted i god tid, så du ikke behøver at presse farten på vejen

  • Har du sommerdæk på, så skal du være meget forsigtig, og vi anbefaler, at du lader bilen stå og tager det offentlige

  • Hver forberedt med tæpper i bilen, skovl samt en opladt mobiltelefon

  • Medbring varmt tøj, sko og handsker

  • Medbring slæbetov og sneskovl, hvis du skulle køre fast

  • Medbring startkabler, værktøj, stik

  • Hav telefonnummeret med på Vejhjælp, hvis du får brug for det.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.