Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Mere end 17.000 danske biler indkaldes - skal have vigtig opdatering

Bil og motor

28/02/2025 06:19

J. Bøgen

Producenten har opdaget en potentiel sikkerhedsrisiko i dem.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ford har identificeret en potentiel sikkerhedsrisiko i højspændingsbatteriet på visse Ford Kuga Plug-in Hybrid modeller.

Derfor indkaldes 17.214 Ford Kuga Plug-in modeller fra det danske marked til en gratis softwareopdatering, som forventes klar i andet kvartal af 2025.

Det skriver Ford Danmark i en pressemeddelelse, hvor de tilføjer, at de berørte Ford Kuga Plug-in Hybrid modeller er bygget i perioden fra 20. august 2019 til 28. november 2023 på Fords fabrik i Valencia i Spanien.

Bilen er forsat sikker at køre i. Indtil opdateringen er udført, må højspændingsbatteriet ikke oplades, og kørsel skal ske i køretilstanden "Auto EV". Dette forhindrer det potentielle problem i at opstå.

De berørte danske Ford Kuga plug-in Hybrid-ejere vil i disse dage modtage besked direkte i deres e-Boks, indeholdende nærmere information om, hvordan de skal forholde sig. Ford beklager ulejligheden og de gener, denne sikkerhedsindkaldelse måtte medføre.

Hellere på den sikre side

Ford overvåger konstant produktionsprocesser og biler i drift, og sikkerhedsindkaldelsen skyldes, at Ford er blevet opmærksom på, at højspændingsbatteriet kan have nogle celler, der i sjældne tilfælde kan føre til overophedning af bilens batteri.

Det er i øjeblikket observeret på fire ud af mere end 165.800 biler på tværs af Europa. Ingen af disse tilfælde har medført personskade. Når sikkerhedsindkaldelsen alligevel omfatter mere end 165.800 biler i Europa, skyldes det Fords kompromisløse tilgang til sikkerhed.

Ford beklager de gener, dette måtte medføre for kunderne, men arbejder på en teknisk løsning, der afhjælper det potentielle problem. Når opdateringen er klar, får de danske kunder besked i e-boks påny.

Er der spørgsmål, kan kunder altid kontakte Ford kundeservice på tlf. +45 43 68 20 00 eller via mail på [email protected].

Kunder kan også kontakte deres autoriserede Ford-værksted eller finde information i FordPass app'en.

Alle Ford kunder kan endvidere via stel-nummeret se, om deres bil er omfattet af sikkerhedsindkaldelsen her.

Mest Læste

Annonce

28/02/2025

Slip af med dine rygproblemer