Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Politisk aftale effektueres: Nu stiger vægtafgift, grøn ejerafgift og CO2-afgift for bilister

Bil og motor

28/12/2024 10:19

J. Bøgen

Stigningen er en del af aftalen om grøn omstilling af vejtransporten fra 2020.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De periodiske afgifter på køretøjer – vægtafgift, grøn ejerafgift og CO2-ejerafgift – stiger med indgangen til 2025.

Stigningen er en del af aftalen om grøn omstilling af vejtransport, som den daværende regering og et flertal i Folketinget indgik i 2020.

Det skriver Motorstyrelsen i en pressemeddelelse.

Stigningen vil fremgå af opkrævninger af periodisk afgift, som omfatter 2025.

Hvis du allerede nu vil vide, hvad du skal betale i afgift fremover, kan du prøve den vejledende afgiftsberegner på Motorstyrelsens hjemmeside.

I beregneren indtaster du oplysninger om køretøjstype, brændstoftype, indregistreringsdato, brændstofforbrug eller CO2-udledning. Det er datoen, hvor køretøjet er indregistreret første gang, der afgør, om du skal betale vægtafgift, grøn ejerafgift eller CO2-ejerafgift.

Eksempler

Har du en benzinbil, der er indregistreret første gang i 2018 og kører 19 km pr. liter, skal du i 2025 betale 1.110 kr. halvårligt i periodisk afgift (grøn ejerafgift). Det er en stigning på 70 kr. fra 1.040 kr. halvårligt i 2024.

Har du en elbil, der er indregistreret første gang i 2024 og udleder 0 gram CO2 pr. km, skal du i 2025 betale 420 kr. i periodiske afgift (CO2-ejerafgift). Det er en stigning på 30 kr. fra 390 kr. halvårligt i 2024.

Find afgiftsberegner

Beregn vægtafgift, grøn ejerafgift og CO2-ejerafgift

I beregneren indtaster du oplysninger om køretøjstype, brændstoftype, indregistreringsdato, brændstofforbrug eller CO2-udledning. Det er datoen, hvor køretøjet er indregistreret første gang, der afgør, om du skal betale vægtafgift, grøn ejerafgift eller CO2-ejerafgift.

Se de nye satser på Skatteministeriets hjemmeside

Vægtafgiftsloven

Brændstofforbrugsafgiftsloven

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.