Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Tesla taber i retten: Ejere skal have 50.000 kroner hver

Bil og motor

02/10/2024 11:15

J. Bøgen

Det hele handler om en softwareopdatering.

Elbilfirmaet Tesla er lige så kontroversielt, som det er populært.

Der kører tusindvis af Teslaer rundt på de danske veje, men rigmanden Elon Musks involvering i bilfirmaet har mildest talt givet selskabet et blakket ry i løbet af årene.

Tidligere medarbejdere hos Tesla har således afsløret, at bilfirmaet har snydt kunderne i årevis, og nu har Tesla lidt et nederlag i retten.

Et nederlag, der kan skabe en dyr præcedens for selskabet.

Den famøse softwareopdatering

Tesla i Norge er nemlig blevet dømt for bevidst at have sat ladehastigheden ned i de første eksemplarer af deres Model S.

Resultatet af dommen er, at Tesla skal betale fire Tesla-ejere 50.000 norske kroner i erstatning (svarer til 32.000 danske kroner).

Ifølge det norske medie Motor var det en softwareopdatering i 2019, der satte ladehastigheden ned, og med rettens afgørelse åbner det en ladeport for søgsmål mod Tesla Norge.

Der er således 118 Tesla-ejere, der har krævet af få kompensation fra Tesla Norge, fordi deres biler blevet ramt af softwareopdateringen.

Teslas forklaring

Tesla forsvarede sig med, at softwareopgraderingen ville forlænge batteripakkens levetid og forbedre bilernes sikkerhed.

Tesla henvis til statistik fra ladesessionerne, som viser en reduktion i ladehastigheden på op til og over 20 procent.

I Danmark lavede en Tesla-ejer, som er involveret i en lignende strid her, en test, som viser, at ladetiden steg med 27-29 procent. Når batteriet er koldt, blev det vurderet, at ladetiden kunne være op til 100 procent længere end før opdateringen.

Testen blev foretaget på et af Teslas ladefaciliteter.

Udover de fire gange 50.000 norske kroner skal Tesla Norge også betale sagsomkostningerne, der løber op i lidt mere end 3 millioner danske kroner, ligesom Tesla også skal dække sine egne juridiske udgifter.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.