Foto: Bridgestone Danmark
Foto: Bridgestone Danmark

Trin for trin: 7 ting, du skal have styr på, hvis du selv vil skifte til sommerdæk

Bil og motor

19/03/2024 13:26

J. Bøgen

Det er ved at være den tid på året.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er tid til at skifte fra vinterdæk til sommerdæk. Du kan sagtens selv skifte hjul på din bil, men der er flere ting, du skal være opmærksom på, hvis du skal køre sikkert.

Christian Jensen, tekniker hos Bridgestone, er heldigvis behjælpelig med en trin-for-trin-guide, så du kommer trygt og sikkert igennem et hjulskifte.

Allerførst, så skal du have fuldstændig styr på, at de hjul, du monterer, er sikre at montere. Dækkene er den eneste kontaktflade mellem køretøjet og vejen og yderst vigtige for din sikkerhed.

Er du det mindste i tvivl, så overlad opgaven til et autoriseret værksted eller et dækcenter, lyder det fra dækeksperten. Overvej gør-det-selv-projektet en ekstra gang, hvis du kører elbil – den er meget tung selv at stå med.

Sådan gør du trin for trin

Find forstørrelsesglasset frem

Kig sommerdækkene grundigt igennem og brug dem kun, hvis de er helt i orden.

Du skal se efter uregelmæssigt slid, skæreskader, udrivninger, revner eller buler i dækket.

Fjern sten eller andre skarpe genstande, der har sat sig fast i dækket.

Tjek mønsterdybden

MBridgestones tekniker anbefaler en mønsterdybde på minimum 3 mm for sommerdæk for optimal sikkerhed især på våde veje.

Det danske lovkrav er på 1,6 mm, det svarer ca. til tykkelsen på en tændstik.

Brug enten en tændstik eller en mønsterdybdemåler – mål på alle fire dæk i hver af de centrale riller og på mindst to punkter i hver rille.

Er fælgende i orden?

Gennemgå fælgene – skader på bilens fælge kan beskadige dækkene.

Når du rengør dem, så kig dem godt efter.

De holder ikke evigt

Den absolutte maximum-alder for dæk er 10 år, siger Christian Jensen, men allerede når dækket er over fem år gammelt, bør det efterses af en fagperson regelmæssigt.

Kører du elbil, skal du være opmærksom på, at dækkene slides anderledes – og hurtigere – end du er vant til. Det skyldes både elbilens vægt og dens kraftige motor, der begge giver et ekstra slid på dækkene.

Glem kombinationen

Husk at du ikke må kombinere vinterdæk og sommerdæk. Du må dog gerne kombinere forskellige fabrikater og mønstre, men det fraråder Christian Jensen.

Det er ikke nødvendigt at skifte alle fire dæk på en gang, hvis det kun er det ene par, der er slidt ned.

Her skal du bare huske, at de nyeste dæk skal monteres bag på bilen.

Tjek omløbsretningen

Når du monterer hjulene, skal du sikre dig, at de er monteret korrekt i forhold til omløbsretningen (hovedsageligt vinterdæk).

Enten står der inside/outside på dæksiden eller også er der angivet en pil, der viser omløbsretningen.

Efterspænding

Spænd bolte og møtrikker med en momentnøgle og husk at efterspænde dem, når du har kørt ca. 200 km.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.