Af Franz Søes-Cybulski, indehaver af og chefkonsulent i Transforma
Jeg har fået stafetten fra Kim Gørtz og Anne Louise Esbensen, der spørger:
Hvad betyder det når ledere formår at bruge følelsen af personlig og faglig inkompetence på en kompetent og professionel vis i deres daglige ledelsespraksis?
Ledelse er en udfordring i den forstand, at lederrollen kalder på evnen til at docere sine faglige og personlige kompetencer, så de bedst muligt servicerer en konstruktiv og effektiv opgaveløsning. I en kontekst som den offentlige sektor, der de seneste 10 år har været igennem en række omfattende reformer, herunder kvalitetsreformen fra 2006, har behovet for professionel ledelse været støt stigende. De mange bestræbelser på at etablere nye sammenhænge og koblinger, har ført til innovative løsninger og procedurer, som har effektiviseret sektoren, men har samtidig i lige høj en grad skabt nye udfordringer, som har øget behovet for ledere, der kan agere konstruktivt under pres. Presset kommer udefra i form af arbejdsopgaver, deadlines samt forventninger fra organisation og offentlighed. Indefra presses lederne af egne forventninger om at gøre det godt, have styr på opgaverne og tjek på tingene.
Negativ formåen
I dette klima har lederne ofte vanskeligt ved at standse op, bevare roen og fastholde overblikket, nok fordi alt andet tilsiger dem at sætte tempoet op og stramme sig yderligere an. Det er en almen kendsgerning, at de personlige og menneskelige ressourcer kun kan presses til et vist niveau. Alligevel kører mange ledere hårdt på for til sidst at brænde sammen. Der er imidlertid også de ledere som gør en forskel - de gør nemlig noget andet. De sætter farten ned, og synes at håndtere de kaotiske tilstande til gavn for opgaven.
Hvad er det disse ledere kan? Udover at kunne træde på bremsen, mens alle andre træder på speederen, så råder de over en værdifuld kapacitet, som inden for den psykodynamiske psykologis forståelsesramme forstås igennem begrebet ’Negative Capability’ - noget i retning af ’Negativ Formåen’.
Begrebet går 200 år tilbage og optræder første gang hos poeten John Keates. I et brev til sine brødre fra 1817, henviser Keates til en samtale, som har været katalysator for en betydningsfuld erkendelse:
”Several things dovetailed in my mind, & at once it struck me, what quality went to form a Man of Achievement especially in literature & which Shakespeare possessed so enormously – I mean Negative Capability, that is when man is capable of being in uncertainties, Mysteries, doubts, without any irritable reaching after fact & reason (Keates 2002)”
At sætte farten ned og være til stede
Stærkt inspireret af Keates inddrog psykoanalytikeren Wilfred R. Bion begrebet i sit psykoanalytiske arbejde i form af begrebet ”patience”. Tanken er at én af terapeutens væsentligste kapaciteter består i at kunne udholde patientens og situationens uklarhed og usikkerhed, uden at gribe til støttepunkter i form af fornuft og kendsgerninger. I disse momenter må frustrationen udholdes indtil tanken, mønstret eller erkendelsen bliver til (Bion, 1970).
Bion beskriver således en tilstand ladet med frustration, som kendetegner den professionelle rolle i det terapeutiske arbejde, og som er beslægtet med Keats ´poetiske virke.
At ’Negative Capability’ er relevant i organisatorisk og ledelsesmæssig tænkning i dag, skyldes at begrebet på mange måder matcher de udfordringer og det ledelses- og autoritetspres, som nutidens ledere og medarbejdere dagligt oplever. Dels sætter begrebet fokus på, at det at agere professionelt i lederrollen, er forbundet med en vital kompetence, der handler om at kunne sætte farten ned og være tilstede i det pres og de uvisheder, som kendetegner et system i forandring. Og dels tilfører begrebet fornyet energi til den kendegerning, at evnen til at ’tænke’ og måske endda tænke nyt i forhold til en virkelighed som fremstår kaotisk er helt central.
Pause for at give plads til nyt
Al erfaring peger da også i retning af, at ledere med manglende omtanke og overblik, har det med at forfalde til fortærskede forklaringer, langhårede analyser eller at gribe til overilede beslutninger. Alt sammen dynamikker der hæver frustrationsniveauet, og som sætter kæder af destruktive kræfter i gang.
’Negativ Formåen’ handler om at kunne suspendere sig selv i den professionelle rolle – altså sætte det som vi almindeligvis er, tænker og gør på pause, for i stedet at give plads til ’noget andet’, som kan fremme vores evne til at være i og for at forstå en situation, et menneske eller en organisation mere kreativt.
Dr. Robert French har igennem en årrække med bl.a. Peter Simpson arbejdet videre med begrebet i ledelsesperspektiv. French fokuserer på samspillet imellem den negative og den positive formåen. Hvor den positive formåen repræsenterer de åbenlyse og aktive lederegenskaber som eksempelvis evnen til at sætte mål, træffe beslutninger, handle, motivere, observere, kontrollere, forandre og implementere etc., repræsenterer den negative formåen de mere skjulte og mere passive lederegenskaber som kommer til udtryk ved ikke-viden, ikke-motiveren, ikke-træffe beslutninger, ikke-væren-i-kontrol etc.
Eller anderledes formuleret handler det om, at kunne forholde sig tålmodigt, afventende, lyttende og observerende til det som presser os eller på anden måde rummer muligheden for bringe os ud af fatning.
Balancen mellem sikkerhed og usikkerhed
French argumenterer for, at det effektive lederskab udspiller sig i balancen imellem disse to kapaciteter, men understreger samtidig, at potentialet er betinget af lederens egen evne til at bevæge sig på grænsen imellem sikkerhed og usikkerhed. Uanset om man er erfaren eller ny i lederrollen, ser French et værdiskabende potentiale i lederens evne til at balancere den positive og negative formåen i den professionelle lederrolle.
Intet af dette kan dog realiseres, hvis lederen ikke er i stand til at rumme sin egen sårbarhed. En leder der ikke formår at rumme sine egne følelser af utilstrækkelighed og inkompetence, men som derimod hele tiden insisterer på at forstå, handle og bevare kontrollen i enhver situation, mangler i denne optik at udvikle sin evne til at tåle egne følelser og trække på sin ’Negative Formåen’.
Når det lykkes - etableres et grundlag, hvorfra pres og usikkerhed kan transformeres til en højere grad af kreativ tænkning, som kan fremme en inspirerede og værdiskabende ledelsespraksis. Nutidens og fremtidens ledere står ikke bedst ved at agere som ”de plejer”. Reformerne anviser ikke kun en vej til en mere dynamisk og effektiv offentlig sektor – reformerne kalder også på ledere og medarbejdere, som kan reformerne deres foretrukne tænke-, føle- og handlemønstre og derigennem skabe noget nyt sammen.
Stafetten går til Mogens Petersen
Jeg har bedt Mogens Petersen, fra Green Andersen Erhvervspsykologi med hjemmesiden mogenspetersen.com, svare på det næste spørgsmål i stafetten. Hvis de personlige kompetencers fremme er målet i udførelsen af offentlig ledelse, hvad er så midlet?
Læsning
Reformdynamikken i det offentlige
