Af Niels Egelund, professor, Danmarks Pædagogiske Universitet
Hver femte danske folkeskole giver eleverne færre timer i fagene, end det foreskrevne antal, og det betyder ifølge Skolestyrelsen, at hver tredje danske skoleelev ikke får de timer, der skal til for at nå de mål, der er sat.
Enhver kan sige sig selv, at et for lille timetal er skadeligt for især elever, der enten lærer langsomt eller har helt specifikke indlæringsvanskeligheder. Det er i øvrigt ganske mærkværdigt, at man i Danmark i forvejen opererer med en relativt kort skoledag for de mindste elever – der for næsten alles vedkommende er i skolen 7 timer om dagen, idet de efter den korte skoledag går i SFO, der i en del tilfælde er rå pasning og fri leg. Man kan så også give sig til at fundere over, at vi først for alvor starter den formelle læring i 1. klasse, dvs. når børnene er 7 år gamle, mens man i de allerfleste lande starter i 6. års alderen, hvor man i Danmark starter i børnehaveklassen.En væsentlig begrundelse for det lave timetal er, at riget fattes penge, og at man i kommunerne barberer timetallet ned for at bevare små skoler med lave klassekvotienter. Det pudsige i den forbindelse er, at mens en lav klassekvotient i sig selv kun giver en beskeden læringsmæssig fordel, har tid brugt på læring en helt direkte positiv værdi. Der er med andre ord noget galt med prioriteringen.
Ikke nok med, at vi i Danmark kører med urimeligt lave timetildelinger. En lærer har ved registrering over en længere periode fundet ud af, at op mod halvdelen af den allokerede undervisningstid bruges til helt andre ting end undervisning i skolefagene.
Dertil kommer så, at systematiske observationer over 180 lektioner har vist, at 8 pct. af undervisningstiden går til spilde ved at undervisningen starter for sent – i de fleste tilfælde fordi læreren ikke er kommet.
Mine egne observationer har endvidere vist, at der ved modulordning, hvor to lektioner á 45 min er slået sammen, ofte gives en ”uautoriseret pause” eller eleverne ”slippes lidt før tiden”, da eleverne ikke kan koncentrere sig så længe ad gangen. For nu at gøre det hele endnu værre viser det sig, at 4-5 lektioner om ugen i Københavns skoler aflyses eller dækkes af vikarer, der som regel ikke har læreruddannelse, fordi lærere er syge, holder møder eller er på kurser.
Der bliver næppe råd til at give flere undervisningstimer, så løsningen på ovennævnte dårligdomme er at effektivisere. Jeg skal derfor komme med en række konkrete forslag:
• Læreren skal være til stede i klassen, når lektionen starter
• Lektioner må ikke være mere end højest 50 min, og alle elever skal være ude i frikvartererne - af hensyn til elevernes koncentrationsevne
• Møder om elever, fx med PPR, skal ligge uden for den skemalagte tid
• Timer må ikke aflyses/vikardækkes på grund af kursusaktiviteter
• Læreres besøg i udenlandske skoler skal finde sted i den første danske ferieuge
• Timeløse fag og aktiviteter, fx seksualundervisning, færdselsundervisning skal lægges uden for den skemalagte tid, og lovgivningen ændres, så der er mødepligt til aktiviteterne
• Børnehaveklassen erstattes af en ny 1. klasse med egentlige skoleaktiviteter
• SFO’en rummer lektiecafe på alle skoler
• Maksimalt en uge om året må bruges til temauger, projekter og lignende
• Afgangsprøven med læseferiedag og censur afskaffes
• Den sidste dag inden efterårsferie, juleferie og sommerferie anvendes til regulær undervisning, og afslutningsaktiviteter lægges kun i den sidste time
• Der udarbejdes et nationalt curriculum og 2-3 autoriserede lærebogssystemer med tilhørende IT-materiale og test, så lærere ikke behøver at bruge tid på kvartals- og årsplaner samt valg eller produktion af undervisningsmaterialer. Forberedelsestid kan dermed konverteres til undervisningstid
• For elever, der forstyrrer undervisningen på grund af sociale og emotionelle problemer, indsættes lærerassistenter, der kun koster ca. en fjerdedel af en lærertime
• Skoler med et så lille elevtal, at undervisningen koster over 25 pct. mere pr. elev end større skoler, nedlægges
Stafetten går til SOPHIA
Jeg giver hermed stafetten videre til Tænketanken Sophia, der har markeret sig ved at have en kritisk tilgang til skolepolitikken i Danmark.
