Af Laurits Rønn, direktør, Dansk Erhverv
Vores erhvervsuddannelser er opbygget som vekseluddannelse, hvor eleverne skifter mellem skoleophold og praktik i en virksomhed. Det er en rigtig god uddannelsesmodel, som de mange unge med et ønske om et praktisk uddannelsesforløb nyder godt af. Det er samtidig en uddannelsesmodel, der passer godt til virksomhederne, der med eleverne får en både videbegærlig og lærevillig ung person ind i arbejdsstyrken – altså en win-win situation.
At modellen også fungerer i krisetider viser sig desuden i udviklingen i antallet af praktikpladser de seneste år. Hvor der i 2008 – altså før krisen kradsede - blev ansat 33.577 elever, var tallet i 2010 og 2011 steget til henholdsvis 48.145 og 47.660 elever. Det er altså lidt en myte, at krisen har medført en nedgang i antallet af elever, og jeg tvivler på, at de tal vi hører om, at 9-10.000 venter på en praktikplads, er rigtige.
Det ændrer dog ikke ved det faktum, at det ikke er lykkes at skaffe praktikplads til alle, og at vi skal forsøge at finde nye løsninger, som kan afhjælpe problemet.
Vi skal ikke skubbe problemet rundt
Regeringen er kommet med et forslag om en uddannelsesgaranti for unge, der går ind i en ungdomsuddannelse, herunder også unge, der påbegynder en erhvervsuddannelse. Det kan vi godt være med til at drøfte, men det skaffer ikke flere arbejdspladser i et erhvervsliv, der ikke har omsætning og indtjening nok til yderligere ansættelser. Hvis virksomhederne bliver tvunget til at ansætte flere elever, bliver de nødt til at gøre det på bekostning af andre ansatte, og så risikerer vi blot at skubbe problemet fra en generation til en anden.
Tre forslag til nye metoder
Derfor mener jeg også, at vi bliver nødt til at tænke på nye og utraditionelle måder at uddanne de unge på.
Det kunne eksempelvis være ved, at flere virksomheder kunne få lov til at gå sammen om at uddanne en eller flere unge i den såkaldte klyngemodel.
En anden mulighed kunne være at udbygge skolepraktik, så den kommer til at fremstå som et attraktivt tilbud for de unge. En attraktiv skolepraktik får vi kun, hvis de unge i skolepraktikken får mulighed for at producere og afsætte varer. Det kan f.eks. være i et lukket kredsløb, og gerne i samarbejde med eksisterende virksomheder.
Et tredje forslag kunne være at udbyde skolepraktikken i licitation i en eller anden form for offentligt privat samarbejde, så vi af den vej fik ny inspiration ind i forløbet.
Lad os finde fordomsfrie løsninger sammen
Jeg mener også, at vi fordomsfrit må kigge på, om vi kan udvikle andre former for oplæring af de unge. Det kunne være ved, at vægten mellem den praktiske oplæring og den skolebaserede undervisning er anerledes end i dag. Et eksempel på det kunne være at gøre det 2 årige merkantile grundforløb HG til en selvstændig uddannelse.
Hvis erhvervslivet skal motiveres til at ansætte flere elever, er den naturlige måde, at vi får gang i væksten, så virksomhederne får brug for at ansætte flere medarbejdere. Men vi kan også komme langt ved at have modet til at tænke utraditionelt og afprøve nogle af de muligheder, som vi endnu ikke har forsøgt. Det kræver en fordomsfri tilgang, hvor også uddannelsesinstitutionerne skal være klar til at kigge på, hvor de kan gøre det bedre, end det er tilfældet i dag.
Stafetten går til...
Derfor vil jeg gerne spille bolden videre til Stig Langvad fra Danske Handikaporganisationer.
