Direktør Henrik Villadsen, OUH, Odense Universitetshospital, Svendborg Sygehus
Direktør i Medicoindustrien Jens Kristian Gøtrik har givet hospitalsstafetten videre til mig. Dansk medicoindustri har globale styrkepositioner og er en stærk partner i det danske sundhedsvæsen, så enhver opfordring fra den kant skal man naturligvis tage alvorlig. Jeg er blevet bedt om at forholde mig til hvordan private og offentlige virksomheder kunne forene deres kræfter, og skabe fælles løsninger i forbindelse med hospitalsfornyelsesprojektet – kunne Gøtrik ikke bare have spurgt mig om svaret på kræftens gåde, det ville dog have været en kende lettere!
Middelalder og katedraler
Fremtidens sygehusbyggeri er big business. Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder rammer projektets omfang lige på kornet når han på sin hjemmeside skriver, at det er det største byggeri siden middelalderens kirkebyggeri!
I trange tider skal der investeres op mod 40 milliarder i 18 supersygehuse jævnt fordelt over landet. Modsat middelalderens kirkebyggeri bliver der ikke et sygehus til hvert sogn, tværtom vil sygehusbyggeriet medføre en meget betydelig centralisering, og vi er i fuld gang med at bygge fremtidens sygehuskatedraler.
Forhåbentlig bliver resultatet mere fleksibelt end middelalderkirkerne, men det er en helt anden sag.
Ti milliarder til teknologi
Sygehusbyggeriet er den foreløbige kulmination på en global udvikling drevet af teknologiske fremskridt og videnskabelige landvindinger, som nærmest er i eksponentiel vækst. Sundhedsvidenskab er kendetegnet ved en stigende kompleksitet i de diagnostiske og terapeutiske processer og en stigende individualisering i forhold til den enkelte patient.
Det er ikke uden grund, at man på under 100 år er gået fra ganske få til 36 lægelige specialer. Hertil kommer et hav af fagområder, der yderligere har subspecialiseret sig i sjældne sygdomme eller procedurer, der kræver særlige færdigheder eller teknologi.
Ekspertudvalget, der har rådgivet regeringen i sygehusbyggeriet, har heldigvis haft øje for de nødvendige investeringer i fremtidens medicoteknik og IT. Således er standarden, at 20-25 % af den samlede økonomi skal afsættes til investeringer i netop de to områder, med en hurtig hovedregning bliver det 8- 10 milliarder.
Gør det du er bedst til
Ingen i kongeriget har vel et komplet og samlet billede af hvordan medicoteknikken praktiseres og omsættes i virkeligheden. En række storstilede nationale planer, som f.eks. kræft- og hjerteplanerne, har givet markante og synkrone løft i investeringerne i medicoteknik, men ellers er området i høj grad henlagt til regionerne. Avanceret medicoteknik er langt mere tilgængelig end tidligere og sikkert også derfor er forbruget af eksempelvis avancerede scanninger cirka fordoblet over fem år. Avanceret medicoteknik er blevet folkeeje og en afgørende præmis for den moderne klinik, der kræver både hastighed, grundighed og individualisering.
Mit ideal er at den kliniker, der stiller en given indikation for derefter selv at gennemføre proceduren også tager konsekvensen af resultatet. Herved øges chancen for sammenhæng i patientforløbet. Ligeledes øges chancen for, at der kun gennemføres det nødvendige og nyttige, hvilket er et centralt tema i en tid, hvor der nødvendigvis må bremses op i sundhedsvæsenet, landets skrantende økonomi taget i betragtning.
Teknologien vil komme til patienten
I Region Syddanmark har vi i vores sygehusplanlægning bekendt os til en mobil og distribueret tilgang til den patientnære medicoteknik. Idealet er, at teknologien skal komme til patienten og ikke omvendt, for derved at optimere logistik, kvalitet og patientsikkerhed.
I forbindelse med sygehusbyggeriet bliver denne tilgang suppleret med krav og idealer for teknologisk understøttelse af logistik, innovation og samarbejde på tværs af sektorerne og internt på sygehuset. På danne måde vil der blive skabt et klinisk normsæt, som giver et godt grundlag for at specificere de afledte behov. Dette trin må være en afgørende præmis for et konstruktivt samarbejde – en partner der ikke ved man vil er ikke en reel partner.
Offentlig-private partnerskaber
Der er ingen tvivl om, at Danmark har stærke kompetencer på det medicotekniske område. Men området er også et konglomerat af mange forskellige aktører med meget forskellige kompetencer. En forudsætning for synergi og samarbejde, er et fælles billede og et fælles sprog, og der har vi et stykke vej endnu.
De enkelte sygehusbyggerier har en sådan størrelse, at mange af dem i sig selv har volumen til at blive et showcase for dansk medicoteknik.
En åben procestilgang, hvor private virksomheder blev inviteret indenfor tidligt i byggeplanlægningen, kunne skabe et fælles billede af de udfordringer og muligheder sygehusbyggeriet indebærer. Eventuelt kunne virksomheder gå sammen i udviklingskonsortier for derved at få større komplethed i kompetencer, og udviklingen kunne koordineres på tværs af sygehusbyggerierne, ved sammenfaldende behov. Fælles satsninger på forskningsbaserede udviklingsprojekter kunne have interesse for mange parter og være med til at skabe et fælles sprog. Ligeledes kunne etablering af let tilgængelige testmiljøer, som det innovationscenter der er etableret i forskerparken i Odense, kunne understøtte den praksisnære innovation.
Stafetten går videre til…
Man skal lære af dem der har vist vejen. Derfor vil jeg gerne give stafetten videre til et universitetsmiljø, der har formået at skabe samarbejdsrelationer på tværs af sektorer og små innovative virksomheder.
Jeg vil gerne spørge Dekan Egon Toft på Aalborg Universitet om hvordan man her har skabt tættere bånd mellem den private og offentlige sektor, og hvilke erfaringer man har med udvikling på tværs af fag og virksomhedstyper?
