Af Preben Melander, professor og direktør, CBS, CVL - Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse, Forskningsansvarlig for forskningsprogrammet SLIP - Strategic Leadership in Public Sector
Det danske velfærdssamfund befinder sig i en alvorlig krise. Ikke kun finansielt og økonomisk, men også politisk og kulturelt. En række kritiske såvel ydre som indre forhold har skabt dette opbrud: Globaliseringens dynamik og usikkerhed, konkurrencesamfundets tiltagende kompetencekrav, autoriteternes forfald, auditsamfundets fremmarch, demokratiets afmontering, professionernes afmagt, lederskabets bureaukratisering etc.
Alt i alt står vi med et stresset og depressivt samfund, som har svært ved at finde sine egne ben. Det påkalder et opstemmet behov for at udvikle nye ideer for fremtidens nye sociale kompetencer og det hermed forbundne mobiliserende, medierende og meningsfyldte lederskab. Et lederskab, som ikke blot skal måles på effektivitet og produktivitet, men også bør vurderes på dets evne til at skabe autenticitet, tillid, vovemod og innovationskraft.
Lederskabsreformationer er ofte skabt som konsekvens af kriser og opbrud i samfundet. Det er Danmarkshistorien fuld af eksempler på (1813, 1864, 1930, 1945, 1975 etc.).
Men kriser behøver ikke nødvendigvis skabe positive forandringer, jf. 1930’erne. Det er derfor vigtigt, at vi som samfund forstår de politiske drivkræfter, tidsånden, de sociale bevægelser og de konstruktive potentialer og ressourcer, som driver udviklingen. Et lederskab, der på tværs af niveauer og kulturskel sætter mennesker, organisationer og samfund i stand til at forny, styrke og forankre en fremtidig sammenhængende, responsiv og bæredygtig kultur. En kultur, der fokuserer på menneskers livskvalitet, kreativitet, empati og samspil til gavn for fællesskabets værdiskabelse.
En kulturel bevægelse
Der er derfor ikke behov for en top-down reform i traditionel forstand med store politiske visioner, nye strukturer, velsmurte totale teknologiløsninger, smukke forførende symboler og masser af lobbyisme, spin og sensationer. Lederskabsreformationen skal ses som en kulturel bevægelse, der bygger på en vedvarende emergerende og ekspansiv samspils-, udviklings- og dannelsesproces, som spredes successivt som ringe i vandet. Det er det lange seje træk, der kan skabe udviklingen. Vi bør undgå, at der går X-faktor i det med bureaukratisme og ensidig dyrkelse af enkeltpersoners magtudøvelse.
Ofte vil et politisk system reagere umiddelbart på krisens økonomiske og deraf følgende sociale konsekvenser. Det skete også i 2008 og fremefter i form af ensidige partielle reformer, som kun havde begrænset effekt. Men politik kan ikke skabe en ny kultur. Derimod kan det i bedste fald ske, at kultur kan producere en ny politisk virkelighed.
Lederskabet skal opsøges i kaos
Det relevante spørgsmål er, hvorfra transformationen får sine ideer, visioner, drivkræfter og handlepotentialer og på denne måde lader sig mobilisere, udbrede og reproducere i det sociale fællesskab. I hvilken grad vil det danske samfund være i stand til at optage, mobilisere og omsætte denne energi og skabe sig fremtidens unikke bæredygtige eksistensgrundlag og livsverden? Vi råder over en række uudnyttede muligheder og skjulte ressourcer. Men disse potentialer bliver ofte undertrykt som følge af den herskende centralisme og overstyring.
Hvis vi skal kunne tackle fremtidens samfundsmæssige udfordringer stiller det krav om lederskab i alle sektorer og på alle niveauer - lige fra Folketinget til Brønshøjs plejecenter. Heri ligger en stor, men også spændende udfordring for verden er dynamisk, mangfoldig og kompleks. Og det er lederskabet også.
Mennesker er sociale individualister. Hvad enten de er primadonnaer eller vandbærere ønsker de både frirum til udfoldelse, men også rammer og holdepunkter med støtte i organisationer. Alle er således drevet f iboende behov for sikkerhed, samvær, selvrealisering og magt. Men deres adfærd er også mobiliseret af nysgerrighed, begær, vildskab og angst. Organisationer i forskelligt design skal skabe sammenhængs- og innovationskraft, som må bygge på både fornuft, etik, empati og konkurrence. Den samme organisation kan derfor både opleves som trædemøller, drejescener, kamppladser rugekasser og legerum, alt efter hvem aktørerne er. I dette kaotiske regi skal lederskabet opsøges, italesættes, udfoldes og evalueres, altid under hensyntagen til skiftende værdier, drømme, bundlinier og risici. Det er det, som lederskabsdebatten handler om. Og det er her værd at huske, at lederskabsreformationen ikke skabes på Christiansborg, men produceres af plejehjemsassistenten i Blågårdsgade.
Ny forskning
En række engagerede mennesker har netop søsat et historisk stort forskningsprogram, ”SLIP”, som søger at udfordre og bidrage til håndteringen af lederskabets mange dilemmaer.
SLIP er ikke et traditionelt forskningsprogram, hvor forskerne ud fra sine teorier studerer et udvalgt arbejdsfelt og derefter skriver sin flotte afhandling. SLIP er et åbent, interaktivt og debatskabende program, som har til formål interaktivt at opsøge og mobilisere nye kræfter til radikale forandringer. F.eks. sætter programmet et kritisk lys på de systembevarende ledelsesvilkår, de konserverende lederuddannelser, de grundlæggende dilemmaer for ledelsesprocessers udfoldelsesrum, magten og afmagten hos de værdiskabende aktører, management-systemernes manglende autenticitet og bæredygtighed, samt de skjulte og ustyrlige innovationskræfter, som lederskabet ikke formår at mobilisere.
Vi har samlet både penge og socialkapital ind gennem 2 år og har den glæde, at vi har fundet lydhørhed for behovet hos en meget bred kreds af aktører fra ministerier over decentrale myndigheder og institutioner til personaleorganisationer. Også aktører udenfor den offentlige sektor har udvist stor interesse for initiativet. Det gælder private topledere, samfundskritikere, kunstnere og mediefolk. Og det er vigtigt, fordi den offentlige sektor jo ikke er en stat i staten, men skal være en værdiskabende kraft i det globale vidensamfund. Se mere på slip.cbs.dk.
SLIP vil bygge videre på og forholde sig til nyere internationale studier og kulturelle trends, der italesætter fremtidens samfundsudvikling og en række nye lederskabsideers udfoldelse (f.eks. deliberative governance, social responsibility, sustainable leadership, resonant leadership, dilemma leadership etc.). Selvom programmet i første omgang kun har en levetid på fem år, skal dets værdiskabelse og effekter kunne ses i et langsigtet emergerende perspektiv. Du kan følge programmets bidrag og inspirationskilder på hjemmesiden her eller via f.eks. biblioteket.
Vi håber, at mange vil deltage i programmet og følge debatten gennem bl.a. FORUM for Fremtidens Offentlige Ledelse og Styring, som er et vidennetværk, som er tæt knyttet til programmet.
Stafetten sendes til Jesper Højberg
Jeg giver stafetten videre til Jesper Højberg, bestyrelsesformand i Advice A/S m.fl., som er en konstruktiv kritiker af dansk ledelsespraksis. Jesper har bl.a. skrevet mange tankevækkende indlæg om ledelse, hvor han slår til lyd for at kombinere både de hårde og bløde ledelsesdyder. Min udfordring til ham skal ligge i at få ham til at diskutere, hvordan ledere fra top til bund kan mixe den bedste cocktail.
