Læs: Ny blog: Anders og Søren om Styring
Af Søren Obed Madsen
Som en, der beskæftiger sig med styringsværktøjer, kan jeg nogle gange godt blive i tvivl om den organisatoriske værdi af disse værktøjer. Det er forståeligt, at individer og grupper har styringsbehov og derfor enten opfinder eller adopterer styringsværktøjer som strategier, budgetter, resultatkontrakter, retningslinjer og politikker.
Kritikere vil mene, at der kun fokuseres på det forventede udbytte, og ikke medtager alle udgifterne til udvikling, koordinering og opfølgning på alle disse værktøjer. Eller sagt med andre ord: der fokuseres kun på det positive og ikke på det negative ved disse styringsværktøjer. Dette gælder selvfølgelig ikke alle os, der til daglig udsættes for mere eller mindre gennemtænkte styringsværktøjer. Vi må leve med risikoen for at blive kaldt for ikke forandringsparate, mens vi forsøger at udføre vores egen form for styring samtidig med, at vi skal hjælpe andre med at udføre deres.
Men hvad nu, hvis styringsværktøjer ikke er så neutrale som ordet værktøj signalerer? Denne ide er ikke ny. Adskillige forskere har dokumenteret, at både udviklingen og brugen af styringsværktøjer er præget af magtspil og mode. Der er også eksempler på, at styringsværktøjer er så fleksible, så de kan anvendes på så forskellige måder, at det sætter spørgsmålstegn ved deres styringsværdi.
Det lader dog til, at der stadig er en tro på, at menneskerne styrer styringsværktøjerne. Men hvad hvis det ikke er tilfældet? Hvad hvis styringsværktøjer opfører sig som en virus, der inficerer sin vært, uafhængig af værtens vilje? Professor Kjell Arne Røvik har påpeget, at ideer kan analyseres som virusser. Dette perspektiv omtales også i filmen Inception, hvor hovedpersonen Cobb udtaler: ”An idea is like a virus, resilient, highly contagious. The smallest seed of an idea can grow. It can grow to define or destroy you.”
Hvis dette er rigtigt, bør styringsværktøjer behandles med en respekt, der ikke lægger op til ukontrollerede forsøg som, hvis der var tale om at anvende en hammer. Perspektivet åbner op for en ny forståelse for, hvad styringsværktøjer gør ved vores organisationer og giver især en anden forståelse for, hvorfor modstand mod styringsværktøjer er nødvendigt.
Virusperspektivet udfordrer adskillige af de grundlæggende antagelser som vi bygger vores brug af styringsværktøjer på. For det første, at styringsværktøjers effekter er positive. For det andet, at vi kan kontrollere dem og for det tredje, at brugen af dem er forudsigelige.
En virus har en række egenskaber og du kan jo afgøre med dig selv om de minder om egenskaberne ved de styringsværktøjer som du kender.
1. En virus kan kun smitte en levende vært
På samme måde som en strategi kræver, at organisationen interagerer aktivt med den, kræver en virus også celler som den kan inficere. I organisationen fungerer mennesker som cellerne.
2. Man kan opnå immunitet overfor en virus
Denne egenskab er særlig interessant, når det gælder styringsværktøjer. Modstand mod styringsværktøjer omtales ofte som noget negativt, men fra et virusperspektiv er det noget positivt. Modstanden kan anses for at være en del af organisationens indre immunforsvar der beskytter organismen imod virussens skadelige virkninger. Når et nyt styringsværktøj minder om et tidligere, der forårsagede problemer, vil der opstå modstand. Dette er ikke fordi der sker forandring, men fordi der er aktører der husker, hvad der skete sidst, at et lignende styringsredskab var tilstede i organisationen, og disse aktører forsøger at forhindre at en lignende situation opstår.
Derudover er der mekanismer i en organisation der, som det er tilfældet med kroppens ydre immunforsvar, huden, forhindrer styringsredskaber i at overhovedet trænge ind i organisationen. Det kan være lovgivning, systemer eller modeller der kan beregne, hvilken virkninger et styringsredskab har.
3 .Virussen replikerer sig selv
Dette skal forstås, at styringsredskabet vinder udbredelse i organisationen på samme måde som en virus spreder sig i en organisme. Det er med andre ord vanskeligt at begrænse værktøjet til bestemte områder i organisationen. Det skyldes, at værktøjet lover, at det kan løse nogle specifikke problemer, men det er vanskeligt at forudse, hvilke problemer som det vil medføre.
4. Virussen kan inkubere
Denne egenskab omhandler tidsperspektivet i organisationen. Normalt antages det, at styringsværktøjet er aktivt, så snart den er vedtaget og kommunikeret ud i organisationen. Pointen med inkubationstid er, at der kan være perioder, hvor værktøjet er inaktiv, og pludselig bryder ud og påvirker organisationen.
5. Virusser kan også kan mutere, hvor der sker ændringer i den genetiske struktur
Dette kendes blandt andet fra fugleinfluenza og svineinfluenza. Dette betyder, at virussen kan brede sig til organismer som hidtil ikke har været i fare for at blive smittet. Strategier kan også mutere, og kombineret med at den replikerer sig selv kan strategier trænge ind i hidtil uberørte dele af organisationen. Dette kan også beskrives som oversættelse, men modsat oversættelsen, så foregår mutationen ukontrolleret, og er således svær at forudse resultatet af. Som Røvik beskriver giver dette virussen mulighed for ikke at blive genkendt af immunforsvaret. I organisatorisk sammenhæng kan en mutation være ændring i et koncept eller i konceptets navn. At der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem navnet og indholdet gør det kun vanskeligere at genkende og sammenligne koncepter. Derfor kan styringsværktøjets navn forblive det samme i hele organisationen, men indholdet varierer afhængig af afdelingen.
6. Vækstdvale
Virussen kan gå vækstdvale, hvor den ikke længere giver symptomer, men den befinder sig stadig i organismen. Dette leder tankerne hen på værktøjer der ikke er aflivet, og som til tider dukker op og giver nogle symptomer som for eksempel forvirring, fordi ingen ved, hvordan man skal forholde sig til dette værktøj.
7. Virussen påvirker sin vært på forskellige måder
Nogle kan blive meget svækket af forkølelse, mens andre oplever den mildere. Styringsværktøjer påvirker også den organisation som den trænger ind i. Det bemærkelsesværdige er, at et værktøj kan påvirke en organisation på én bestemt måde, mens en anden organisation oplever konceptet på en anden måde. Dette står i kontrast til det som de fleste populære bøger indenfor styring påstår; at værktøjet kan bruges hvor som helst og af hvem som helst der ønsker at lykkes bedre.
Man kan diskutere om værten er bevidst om, at han er smittet. Om der er forskel på en uvidende smittebærer eller om en smittebærer der bevidst forsøger at smitte andre. Der kan argumenteres for, at en bærer af en ide vil forsøge at overtale andre til at synes om ideen. Der kan også argumenteres for, at på et tidspunkt vil ideen ikke længere blive opfattet som menneskeskabt, men som naturlig. Dette kan antages, at påvirke, hvor bevidst værten er om den smitte som han eller hun påfører andre.
At sammenligne styringsværktøjer med en virus er en uden tvivl en meget kritisk tilgang. Det er ikke for at underkende værdien af styringsværktøjer, men for at åbne op for en mere nuanceret forståelse af, hvad styringsværktøjer er og hvad de gør i organisationer. I mange år er der blevet fokusere på alt det gode som styringsværktøjer kan medføre, mens vi mangler ord og begreber for at forholde sig til de negative sider ved styring. Det hjælper virusperspektivet os med.
Ud fra dette indlæg, vil jeg gerne spille bolden videre til Anders ved at stille følgende spørgsmål:
Hvilke svagheder ser du i forhold til at analysere styringsværktøjer som en virus?
Spørgsmålet minder os om, at alle perspektiver har styrker og svagheder i forhold til det de fokuserer på og det de ignorerer.
Dele af dette indlæg er tidligere blevet trykt som ”En historie om strategi som en virus”, I Økonomistyring & Informatik 18 – 28. årgang 20121/2013 nr. 1, 13-31. Hvis du vil læse mere om virus og virusteori kan jeg anbefale Røviks bog fra 2007, ”Trender og translasjoner ideer som former det 21. århundrets organisasjon”, der har et kapitel om virusteori.
