Af John Larsen, Skoleleder på Eggeslevmagle Skole
Folketinget fører ideologiske værdikampe om folkeskolens udvikling i en international kontekst, lokalpolitikerne strides om visioner og forandringer under stigende økonomisk pres, og skolebestyrelserne taler om faglighed og trivsel. Kære MF’ere, skab en folkeskolereform med frihed under ansvar!
Skolelederne på landets folkeskoler står over for et krydspres, idet der opleves flere arbejdsgivere med forskellige dagsordner. Således opleves både stat, kommune og skolebestyrelse som arbejdsgivere med hver deres dagsorden. Giv skolerne frihed under ansvar med en mere enkel lovgivning.
Folketinget ønsker mere inklusion og udfordringer for alle elever samt bedre resultater. Kommunerne supplerer med krav om mere effektivisering – altså forbedringer på alle områder for færre penge. Medarbejderne ønsker også at påvirke skolens udvikling, og hele folkeskolen hviler på et demokratisk grundlag jf. folkeskolelovens formålsparagraf www.uvm.dk.
Elever og forældre kan have helt forskellige forventninger, hvilket hverdagen ofte bærer præg af både i undervisningen og i det almindelige skolehjemsamarbejde. Nogle forældre lægger stor vægt på elevernes faglige indlæring, mens andre forældre vægter dannelsen af hele og livsduelige mennesker højere.
Syv skridt til en bedre folkeskole
Folketinget skal under forhandling af folkeskolereformen skabe længerevarende fred i værdikampen, så folkeskolen sikres tid og ro til de nødvendige forandringer. Kommunerne skal tage de nødvendige beslutninger – herunder også de nødvendige skolenedlæggelser, så folkeskolen bliver mere effektiv og sikres fornuftig økonomi, således at skolerne kan planlægge mere end ét år frem i tiden. Vi har en god folkeskole, der kan blive endnu bedre med mere frihed under ansvar.
1. Synlige ledere
For det første skal folkeskolens ledere være langt mere synlige. De skal stå frem, så alle skolens interessenter kender deres holdninger. Ledelsens beslutningskompetence skal styrkes, så skolen kan ændre kurs, når det er nødvendigt. Uddannelse svarende til ansvar og kompetence er en nødvendighed for folkeskolens ledere, der skal have frihed under ansvar til at udvikle skolen.
2. Bedre organisering
For det andet skal folkeskolen blive langt bedre i sin organisering af skolen. Den skal være mere struktureret og systematisk f.eks. i relation til mål og resultater – se fx www.eva.dk, som i en vis udstrækning udmærket kunne offentliggøres på skolens hjemmeside. Folkeskolen skal i det hele taget udvikle en reel evalueringskultur - den skal være langt bedre til at dokumentere sine resultater og opstille mål ud fra resultaterne, hvilket skal ske lokalt på skolen i samarbejde med skolebestyrelsen og medarbejderne.
3. Fokus på faglighed
For det tredje skal skolen fokusere på fagligheden. Vi kan stille endnu større krav til eleverne. Med større forventninger til fagligheden vil skolen og eleverne langsomt, men sikkert bevæge sig i den rigtige retning.
Vi bør samtidig tage et opgør med tidligere politiske værdikampe om folkeskolens fag. Vi er et lille land, der bl.a. skal leve af vores kommunikative kompetencer, så indfør engelsk fra 0. klasse og tysk fra 4. klasse samt fransk fra 7. klasse. Overvej om alle elever bør undervises på engelsk i 50 % af undervisningen i udskolingen fx i naturfagene, så de bliver tilnærmelsesvis to-sproget.
Afskaf valgfag og lad eleverne vælge linje i 7.-9. klasse, så vi bevarer motivationen – herunder måske en international linje som på Erritsø Centralskole i Fredericia.
Afskaf håndarbejde og sløjd, det giver ikke mening i nutiden – og erstat det med mere tid til andre praktisk/musiske fag. Afskaf kristendom til fordel for filosofi/religion. Giv os i det hele taget større frihed under ansvar til at styrke de faglige resultater.
4. Teamsamarbejde skal udvikles mere
For det fjerde skal lærernes teamsamarbejde fortsat udvikles. I mange folkeskoler er teamsamarbejdet nærmest laveste fællesnævner for samarbejde, og reelt teamsamarbejde med videndeling ligger nogle år ude i fremtiden. Kvaliteten af de nyuddannede lærere kan hæves betydeligt med f.eks. adgangsbegrænsning i form af højere karaktergennemsnit, specialisering af læreruddannelsen, længere læreruddannelse på kandidatniveau samt motivation i form af differentieret/højere løn for at tiltrække flere mænd i en kvindedomineret folkeskole.
5. Større krav til elever og forældre
For det femte skal skolen stille større krav til elevernes konstruktive deltagelse i undervisningen. Der skal være ro, når undervisningen kræver det - og forældrene skal bakke op om det.
Nutidens forældre har et meget stort engagement i deres egne børn, der som ofte er nøje planlagte ønskebørn, og forældrene servicerer deres børn ud over alle tænkelige grænser. Desuden har de ofte splittede familier med bonusmedlemmer gjort skolehjemsamarbejdet en del mere kompliceret end på papiret.
Samfundets stigende individualisme og faldende solidaritet kan også mærkes i folkeskolen. Undervisning af 20-28 elever kræver regler, for at fællesskabet kan fungere. Derfor skal inklusionen i folkeskolen afpasses forholdene, og skolerne skal have mulighed for at handle, når elever ikke lever op til gældende normer i skolen.
6. Lige vilkår med privatskoler og efterskoler
For det sjette ønsker jeg at udkonkurrere privatskoler og efterskoler på lige vilkår. Fasthold det frie skolevalg, og giv folkeskolerne mere frihed under ansvar, så vi har samme muligheder som privat- og efterskoler – alternativt kan privat- og efterskolerne underlægges samme økonomi og regler som folkeskolerne.
7. Udvikling af lektiekulturen
Sidst, men ikke mindst skal vi udvikle lektiekulturen i Danmark. Danmark har verdensrekorden på omtrent 95 pct. i udearbejdende og ofte karrierefikserede forældre og elever i 7.-9. klasse med betydeligt erhvervsarbejde i deres fritid.
Der skal ganske enkelt udvikles en ny lektiekultur i Danmark. Ganske almindelig træning af færdigheder skal selvfølgelig øves hjemme som i de øvrige OECD-lande, hvor to-tre timers lektier om dagen er ganske normalt. Og så skal skolerne tilbyde lektiecafé for de hjem med særlige behov for at bryde den negative sociale arv.
Med den stigende internationalisering er det vigtigt at overveje folkeskolens opgaver:
- Skal skolen satse på fagligheden som i Frankrig med 50 mio. indbyggere, som i Tyskland med 80 mio. og som Kina med 1,3 mia. indbyggere?
- Skal den danske folkeskole fortsat forsøge at gøre danske børn unikke på internationalt plan, hvor vi er kendt for vores selvtillid og kompetencer i samarbejde, kreativitet, demokrati m.m.?
- Skal den danske folkeskole lægge vægt på at udvikle elevernes alsidige kompetencer, når det private erhvervsliv med innovative virksomheder som fx Novo Nordisk m.fl. netop efterspøger?
- Ja, vi skal styrke fagligheden, men ikke alene.
- Ja, vi skal gøre vores børn unikke.
- Og ja, vi skal også lægge vægt på elevernes alsidige kompetencer.
Så kære MF’er, giv os en folkeskole med færre regler og mere frihed under ansvar.
Stafetten går til Lars Goldschmidt
Stafetten sendes hermed videre til Dansk Industris direktør Lars Goldschmidt med følgende spørgsmål:
Hvilke forventninger har DI til folkeskolen – og hvordan vil DI bidrage?
