For at vitalisere demokratiet er der brug for reel debat, men det har Folketingsvalget været fattigt på indtil nu.
Valgkampen er faktisk benhård i år, og præget af ”retorisk kampsport”, hvor tilsværtning af modstandere og nedgørelse af mennesker er dagens orden.
Partiernes store slogans begynder at klinge hult. Er de indholdstomme og alene udtænkt i marketingmaskinen?
Retorisk kampsport og hanekampe
De gamle grækere dyrkede retoriske kampe og jeg hører til dem, der faktisk synes det har været interessant at følge hanekampene mellem Løkke og Thorning. Ikke mindst de efterfølgende reaktioner på de sociale medier.
Det ligner en fodoldturnering og det er jo en alvorlig sag.
Men er det blevet for meget? Risikerer vi at demokratiet ikke længere præges af debat, men af kampsporten?
Livgivende debatter findes
Jeg har selv været medarrangør af to debatter, der blev reelle debatter med holdninger og engagement.
Den første debat fandt sted i marts på produktionsskolen ”Medieskolen Lyngby”, hvor 60 unge mennesker sad opmærksomme og deltagende i 2 ½ time. De fortalte deres egne historier, stillede spørgsmål og gav svar. Og politikerne i panelet blev rørte og flere af dem blev klogere.
Den anden debat fandt sted en uge efter valget var udskrevet og handlede om inklusion i folkeskolen. Redaktøren her på DenOffentlige Nick Allentoft styrede debatten, der fandt sted i Søborg.
I to fulde klokketimer - uden pause - demonstrerede erfarne politikere viden og forståelse og de nye og uprøvede kandidater viste idealer og ideer. Det var lige ved at ende frustrerende, men jeg foreslog at vi fortsatte debatten, og alle virkede tilfredse med det. Så det gør vi.
Stemmer på Kanten viste vejen
Begge debatter blev gennemført med ”omvendte debatter”: Stærkt inspirereret af det som demokratikampagnen Stemmer på Kanten gjorde under kommunalvalget i 2013.
Nuancerne og uenighederne bliver tydeligere, der kommer reeel tale om løsninger, men vigtigst: Der opstår en fælles forståelse af problemerne i debatten.
Lad demokratiet vinde
Gør man som de store TV stationer og fokuserer ensidigt på kampen mellem kombattanterne til valget, så bliver valgkampen reduceret til en retorisk kamp.
Politikerne bliver i vores bevidsthed til kamphaner: Vi hører ikke længere deres ord, vi ser kun deres røde kamme og blodet, der sprøjter når de med ord hakker hinandens øjne ud.
Men det kan ændres. Det kan stadig lade sig gøre at få politikere til at debattere så politikken bliver det centrale. Det kræver blot, at debatten tilrettelægges så det bliver muligt.
Gør man som Stemmer på Kanten gjorde under kommunalvalget i 2013, arrangerer debatter i øjenhøjde, så vinder debatten, vælgerne og politikerne:
Vælgerne bliver klogere på, hvad politikerne står for.
Og politikerne bliver klogere på et emne og hører de virkelige eksperter.
Retorikken og fodboldkampstemningen taber godt nok lidt plads.
Men demokratiet vinder.
