Jeg tror fremtidens kunder i biblioteket vil få en udvidet service, hvad enten de handler i folkebiblioteket, skolebiblioteket, udannnelsesbiblioteket eller forskningsbiblioteket – og de vil sikkert slet ikke opdage det er biblioteket de bruger.
Her i efteråret var jeg til konference med en forsker som i sit oplæg sagde.
”Mine studerende bruger ikke bøger, men tidsskrifter og artikler, og det går de ikke på biblioteket efter, men henter på internettet”
Det har han helt ret i, han ved bare ikke, at det faktisk er biblioteket, der sørger for at de studerende kan få adgang til de digitale artikler og tidsskrifter. Det kan godt være de henter det over Internettet og at de kan få adgang hjemmefra.
Er det et problem at kunderne ikke ved at det er biblioteket de bruger, når bare de får adgang til viden?
Uden biblioteker ingen adgang til de digitale materialer
Bibliotekerne er ikke gode til at fortælle, at det er biblioteket som sørger for både den digitale infrastruktur og betaler for adgangen.
En biblioteksrolle som vil blive kraftigt udvidet i de kommende år, både for Folkebiblioteker og Skolebiblioteker i forlængelse af digitaliseringen og at stadig flere lærermidler bliver digitale. Derfor bør vi øge samarbejdet med forskningsbibliotekerne, som er forud på området med distribution af digitale materialer.
Forskningsbibliotekerne har udviklet fantastiske redskaber i DEFF (Det Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek). Vi bør bygge på deres erfaringer og bygge Danskernes Digitale Bibliotek helt på tværs af sektorerne i SAMARBEJDE
De der bestemmer skal vide at uden biblioteker, ingen adgang
Når brugerne ikke ved, at de bruger biblioteket til at få deres materialer, fordi biblioteket har udviklet servicen til det yderste og gjort det nemt, hvordan skal vi så få midler til fortsat at udvikle bibliotekerne eller bare få budget til den daglige drift?
Jeg tror det er vigtigt at brande bibliotekerne og deres services i en politisk kontekst. Altså ikke kun over for politikere, men over for alle beslutningstagere uanset om det er folketing, bestyrelser eller ledere. At vi hele tiden over for de bevilgende myndigheder får fortalt, at bibliotekernes rolle fortsat er at skabe fri og lige adgang til materialerne og formidle forskningsresultaterne. At vi får fortalt, at uden bibliotekerne vil adgangen og servicen ikke være det.
Hvis ikke vi i fællesskab fra bibliotekerne råber op og fortæller om deres rolle som vidensformidlere i informationssamfundet, så vinder opfattelsen af, at det er Internettet og ikke bibliotekerne der skaber adgang. Så lad os råbe det ud så vi kan sikre adgang til viden også i den digitale verden.
Biblioteket som læringsrum og læringsrum som bibliotek
På skolerne vil man i fremtiden opleve at biblioteket bliver integreret i læringsrummet og omvendt. Spørgsmålet er så om der stadig er brug for et decideret skolebibliotek og pædagogisk servicecenter, når alle materialer og servicer bliver digitale?
Jeg tror stadig der vil være stort behov. Det tyder udviklingen i forskningsbibliotekerne også på, godt nok har de tømt rummene for bøger, da op mod 90 procent af udlånene af tidsskrifter er digitale, men de studerende strømmer stadig til, for at bruge rummet til at studere i, til at lave gruppearbejde eller bare at være sammen i.
Det tror jeg også vil gælde fremtidens skolebibliotek, derfor skal vi finde nye måder at lave fremtidens biblioteker på, uanset om vi skriver folke-, forsknings- eller skole- foran.
Bibliotek og skolen som kulturcenter
Københavns Kommune er ved at bygge ny Folkeskole og Folkebibliotek i Ørestad. Det unikke ved det projekt er at man tænker det sammen, men som to institutioner, med hversin indgang, men samme rum. Folkebiblioteket skal være bydelens kulturelle samlingssted og samme rum skal udgøre det pædagogiske service center, altså skolens bibliotek. Man prøver på denne vis at opnå synergi mellem skolebibliotekets læringskompetencer og folkebibliotekets kulturelle profil, samtidig med at det på denne måske kan udvikle sig til den nye bydels kulturelle samlingssted.
København har valgt med den nye skole at lave en bygning hvor man fra den ene side oplever at det er skolens bibliotek, men samtidig er det også bydelens folkebibliotek, hvilket bliver understreget arkitektonisk med egen indgang. Noget man også snakker om at gøre i Christiansfeld i Kolding Kommune.
Jeg tror vi her ser en ny form for udvikling, hvor man udnytter synergien mellem forskelle institutioner og skaber det borgerne (både børn og voksne, skoleelever og fritidsbrugere) efterspørg, nemlig digital adgang og et fysisk sted at være i lokalområdet.
Jeg tror borgerne vil være vilde med den udvikling. Vi skal være gode til at formidle og skabe historien om det moderne bibliotek, så den får politiske opbakning (og økonomi) og jeg kan frygte at den største forhindring i virkeligheden er OS SELV. At vi lader traditionen og faggrænser stå i veje for at udvikle det der kan komme vores fælles kunder til gavn uanset om de er gamle eller unge borgere.
To udviklingstendenser som vil præge bibliotekerne fremover.
Den udvidede tilgængelighed og service, når alt bliver digitalt
Alle materialer og oplevelser bliver tilgængeligt digitalt og adgangen til personalet og deres kompetencer bliver også i høj grad digitalt på en masse forskellige platforme som er mobile. Det kræver vi finder nye service og bliver bedre til at lave fælles nationale løsninger på tværs af sektorer.
Det fysiske rum
Mennesker har behov for at være sammen. Der spiller biblioteket en væsentlig rolle, som det sidste gratis sted i lokalområdet. Stadig flere kommer på folkebiblioteket, men ikke kun for at bruge de traditionelle bibliotekstilbud, men for at bruge stedet til en masser andre services eller bare for at mødes. Så biblioteket som sted skal også udbygget og nytænkes.
Stafetten går til...
Jeg sender stafetten videre til formanden for forskningsbiblioteksforeningen Michael Cotta-Schønberg:
Er det Digitale Danmarks Bibliotek et fælles nationalt bibliotek mellem skole-, folkebiblioteker, fag- og forskningsbiblioteker? Vil du anbefale det og hvofor/hvorfor ikke?
