Tak til Michael Cotta-Schønberg for stafetten. Michael spørger om hvordan man udnytter biblioteksrummet post-Gutenberg?
Hvis man tolker post-Gutenberg som efter Gutenbergs død så er det en længere udredning. Hvis man tolker post-Gutenberg som efter bogens død, så er det en anden, mere fremtidsorienteret og spekulativ fortælling; for bogen er jo ikke død endnu og jeg kan ikke forudse hvornår det sker eller om den uddør helt.
Mit snit
Jeg lægger mit snit som jeg vil og kan begynde med at konstatere at siden Gutenberg og frem til begyndelsen af forrige århundrede da var biblioteket både en beskyttende og formidlende ramme om bogen. Nok mest beskyttende. Bøgerne stod på lukkede hylder og var stadig relativt kostbare. Her efter, hvor folkebiblioteket i Danmark blev udviklet med udgangspunkt i den første lov fra 1920, kom bøgerne frem på åbne hylder. Helt frem til 1960´erne var bogen det eneste og altdominerende medie på bibliotekerne suppleret med aviser og tidsskrifter. Fra 60´erne og frem blev bogen suppleret med andre fysiske medier som lp´en og lydbogen på kassettebånd, senere cd-rom, videofilm og endnu senere dvd etc.
Internettet og digitaliseringen fra begyndelsen af 90´erne ligner mere og mere skriften på væggen for ethvert fysisk materiale. CD´en er hastigt på vej ud af bibliotekerne, ”læsesalsbøgerne” er stort set ikke eksisterende og nu står både den almindelige fag- og skønlitteratur for skud på grund af dels internettet dels e-bogen.
Lukke eller slukke?
Skal vi lukke og slukke for bibliotekerne? Ja, hvis den fysiske bog stadig har status som et helligt medie og materialehåndteringen; materialevalg, udlån og aflevering fortsat er det centrale i bibliotekets drift, så luk hurtigst muligt.
Hvis det derimod er indholdet i forhold til ”Oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet” der er i fokus, så gælder det om at komme i gang med at transformere det fysiske biblioteksrum fra at være en ramme om en materialesamling og dertilhørende lånertransaktioner (nu også uden personale!) til at være en åben platform for en mangfoldighed af kulturel og samfundsrelevant aktivitet i relation til præcis de samme begreber i ovenstående ord, der som bekendt er hentet fra bibliotekslovens formålsparagraf.
Det nye bibliotek
Det moderne biblioteksrum er samfundets åbne, demokratiske arena. Og med biblioteksloven som pejlemærke skal biblioteksrummet indrettes som sådan.
I det følgende vil jeg kort beskrive nogle af de væsentligste indholdselementer.
Scener
Ethvert bibliotek bør have et antal scener til forskellige formål: Børneteater, musik, foredrag, oplæsning, litteraturcaféer, musikcaféer, debatarrangementer o.s.v. – Ofte er det ideelt set borgerdrevne arrangementer der finder sted, andre gange er personalet på scenen ligesom der selvfølgelig også hentes professionelle aktører udefra.
Mødelokaler
Der bør være et antal mødelokaler der kan anvendes så vel i som udenfor bibliotekets åbningstid. Formelle møder, studiekredsaktiviteter, uformelle møder, gruppearbejde m.v.
Torvearealer/temporære rum
Åbne uforpligtende rum der kan have forskellig anvendelse hen over dagen: Leg, demonstrationer, taler, uformelle møder, optræden. En vigtig dimmension i sammenhængen er at det nye bibliotek arkitektonisk er en aktiv og integreret del af byrummet.
Værksteder
Der er mulighed for at arbejde kreativt med tekst, billede og lyd og få vejledning.
Udstillingsarealer
Et antal steder på biblioteket er dedikeret udstillinger af forskellig karakter: Amatørkunst, kunst, arkitektur, projekter, lokalplaner, lokalhistorie, litteratur etc.
Café
Det moderne bibliotek er et sted hvor man har lyst og mulighed for at opholde sig i længere tid. Dette hvad enten man kommer alene, med venner, børn eller børnebørn. Dette betyder at der skal være én eller anden form for Café; mulighed for at få lidt at spise og lidt at drikke. Denne funktion er måske i virkeligheden den vanskeligste at etablere på en ordentlig måde.
Studiearbejdspladser
I 90´erne da den personlige pc kom frem troede vi at bibliotekets rolle som studie/arbejdssted var udspillet. Det modsatte viste sig at være tilfældet. Biblioteket er i højere grad end nogensinde en disciplinerende og inspirerende ramme om gruppearbejde og studiearbejde. Med adgang til opdateret it-udstyr, mødelokaler, studiearbejdspladser og aktuelle videnresurser.
Læringsrum
Læringsrum er lokaler der er indrettede til undervisning. I øjeblikket er undervisning i informationssøgning, sociale teknologier, digital selvbetjening m.v. relateret til internettet meget benyttede tilbud på bibliotekerne. Det er vigtigt at læringsrummene er transparante så aktiviteten eksponeres.
Adgang til lokal, national og global viden og kultur
Biblioteket er en fysisk og digital indgang til viden og kultur. Hvor biblioteket tidligere postulerede at give svar på spørgsmål så er biblioteket i dag i højere grad et sted der med udgangspunkt i viden om viden strukturerer og medvirker til videns- og kulturudviklingsprocesser.
Throwntogetherness
For mig er det et vigtigt aspekt ved det moderne bibliotek, at det er et sted hvor der kommer mange forskellige mennesker i alle aldre – gerne på samme tid. Det lokale sammenhængsskabende, kulturudviklende menneskemøde. Men også det sted hvor den fremmede, turist eller tilflytter, umiddelbart kan komme og være.
Et samlende mangfoldigt hus med indsigt og udsyn.
Biblioteket lever når det er befolket, når der sker noget mellem mennesker.
Bemandede åbningstider
Ovenstående rum og funktioner (bibliotek!) kan naturligvis kobles i mange forskellige variationer. Nogle af faciliteterne kan udmærket periodisk fungere selvbetjent. Det er imidlertid i min version af det moderne biblioteksrum en afgørende kvalitet og forudsætning, at der i princippet altid er kompetent personale til stede når biblioteket påberåber sig at have åbent. Personalet faciliterer, vejleder og samarbejder med brugerne i forhold til den mangfoldighed af tilbud og muligheder biblioteket er udtryk for.
I dag er der stadig bøger på biblioteket og det vil der nok altid være: Billedbøger til børn, kunstbøger og særlige skønlitterære udgivelser samt den klassiske litteratur.
Men ordet ”bibliotek” har ændret betydning – og det er en oplevelse som det har til fælles med mange andre græske ord. Så det er goodbye Gutenberg og velkommen til det nye relationelle bibliotek.
Biblioteket findes i virkeligheden – se f.eks.: Garaget I Malmö eller Bibliotek 10 i Helsingfors eller Tårnby Kommunebiblioteker
Jeg vil gerne give stafetten videre til min gode, gamle kollega, bibliotekschef Bente Kristoffersen? i Brønderslev. Spørgsmålet er hvordan det er at drive bibliotek i "udkants-Danmark"? Hvilke overvejelser, udfordringer og perspektiver er på dagsordenen?
