Co-founders i Viio: Oliver Quittek, Chief Revenue Officer – Michael Fornander, CEO – Karsten Hurup, Chief Operations & Procurement Officer – Morten Christoffersen​, Chief Product Officer. Foto: PR
Co-founders i Viio: Oliver Quittek, Chief Revenue Officer – Michael Fornander, CEO – Karsten Hurup, Chief Operations & Procurement Officer – Morten Christoffersen​, Chief Product Officer. Foto: PR

Viio rejser over 25 mio fra kendte investorer til at stoppe unødvendige software-abonnementer

Blogs

20/06/2024 09:53

Redaktionen

Dit ChatGPT-abonnement er i fare: Den danske scaleup Viio hjælper virksomheder med at holde styr på alle de abonnementer på software – ”Software as a Service”(SaaS) – samt cloudtjenester, som medarbejderne har adgang til. Eller selv skaffer sig adgang til. Erfarent team står bag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når Viio spørger en mellemstor virksomhed, hvor mange software-abonnementer de har, er svaret typisk “omkring 20”. Men de fleste har faktisk langt over 100, og gerne mellem 200 og 500. Viio har set et eksempel med 1100 software-værktøjer hos en virksomhed med kun 1500 medarbejdere! Og mange af dem bliver ikke brugt, men der bliver betalt for dem.

Analysehuset Gartner siger(*) at 30 procent af omkostningerne til SaaS er spild. Så der er et stort potentiale i at holde styr på SaaS-aftalerne. Spildet kan bestå i, at man har licens til for mange brugere, eller at løsningen ikke bliver brugt så meget, som man betaler for. Eller at andre løsninger allerede opfylder behovet.

Viio kaster lys over softwareudgifterne

Viio har registreret over 60.000 forskellige SaaS-tjenester, som man kan abonnere på. Det er alt fra kendte tjenester som ChatGPT, Zoom og Photoshop, til store virksomhedsløsninger som Google Workspace eller Teams og over til mere ukendte AI-tjenester, små apps og cloud-services, man lige kan bruge til at få den næste powerpoint til at være ekstra lækker.

Rammer trend efter COVID-19

Under Covid-19 og perioden med 0-renter og “gratis” kapital løb SaaS-forbruget løbsk i mange virksomheder. Alle skulle have Zoom og/eller Teams til hjemmearbejde og online møder. Nu er samfundsøkonomien mere stram, og mange luger grundigt ud i overflødige udgifter. Virksomhederne har forsøgt at løse problemet i et par år, men det er blevet meget komplekst. Derfor rammer Viio lige ned i et stort, uløst behov.

Michael Fornander, CEO og stifter i Viio, siger:

“AI og automatisering kan hjælpe med 90%, men værdien af løsningen kommer først, når mennesker tager de afgørende beslutninger om, hvilke abonnementer skal beholdes og hvilke opsiges. Og afgøre hvilke medarbejdere, der må få hvilke abonnementer.” 

“Vi oplever at virksomhederne gerne vil købe løsningen, men de vil samtidig også købe ekspertisen til at få hele værdien af løsningen. Da vi begyndte at tilbyde det og ikke bare være endnu en SaaS, så eksploderede salget.”

“Det er meget komplekst at optimere en virksomheds softwareabonnementer, for medarbejderne bruger løsningerne dynamisk, licenspriserne svinger og kan være svære at gennemskue, og måske er der overlap til andre løsninger. Det bruger vi AI til at holde styr på, men samtidig hjælper vores medarbejdere kunden med at tage beslutningerne og eksekvere.”

Det kan spare meget store beløb for virksomhederne:

“Vi tilbyder altid 3 gange ROI til kunderne og har flere cases med 10 gange ROI,” siger Michael Fornander.

Viio’s langsigtede mission er dog langt mere ambitiøs end at reducere kundernes omkostninger:

“Vi står i begyndelsen af endnu en teknologisk revolution, hvor al software vurderes som del af en helhed, og hvor man hele tiden optimerer og udskifter delene, så løsningen er optimal. Med vores datagrundlag og indsigt i medarbejdernes brug af software i den enkelte virksomhed kan vi hjælpe virksomheder med at træffe de bedste valg, både på baggrund af økonomi og hvad andre lignende virksomheder bruger. Det bliver en konkurrenceparameter for vores kunder, der ikke handler om omkostninger, men om at skabe et agilt teknologisk fundament, som øger deres værdiskabelse markant.”   

25 mio. kroner fra kendte investorer

Problemet har de fleste virksomheder oplevet og derfor har Viio kunnet rejse over 25 millioner kroner fra en række kendte investorer, anført af venturefonden North Ventures samt bl.a. Christian Kromann, CEO i SimCorp, Dorrit Kromann, Klaus Holse, tidligere CEO i SimCorp og i dag bestyrelsesformand i Dansk Industri, Susanne Bechmann Holse, Ulrik Bo Larsen, tidligere CEO i Brandwatch (tidl. Falcon.io) og Ole Andersen, tidligere nordisk direktør for Apple.

Ulrik Bo Larsen, bestyrelsesmedlem og investor i Viio, siger:  

“Viio løser et behov, som er i alle de virksomheder, jeg har mødt. Der bliver brugt enorme summer på software, der aldrig bliver brugt. Viio har et enormt markedspotentiale og med så klar en ROI (return on investment) for kunderne, er det en no-brainer at købe værktøjet. Det er komplekst at bygge en løsning som Viio, men teamet leverer virkelig på det og de eksekverer stærkt de planer, vi har lagt.” 

Ulrik Bo Larsen stiftede Falcon.io, som blev opkøbt af Cision i 2019 og i dag findes under navnet Brandwatch, som Ulrik var CEO for frem til 2023. I dag er Ulrik investor og bestyrelsesmedlem i en håndfuld vækstselskaber.

Michael Fornander og Viio-temaet har tidligere været med i succesfulde danske startups og scaleups.

Komfo, som blev solgt til Sitecore i 2017 og siden til Falcon.io, samt Actimo, som blev købt af Kahoot! i 2020, og Falcon.io (nu BrandWatch) som blev købt af Cision i 2020.

Michael Fornander er “serial entrepreneur” og stiftede i sin tid Komfo, som siden blev opkøbt af Ulrik Bo Larsens Falcon.io.

Viio har 7 år på bagen som startup, men ramte for alvor “product market fit” i 2023, og kan derfor hælde brændstof på væksten nu. Selskabet er 25 medarbejdere pt., og forventer at være 40 ved udgangen af 2024.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.