Bogen er: Christian S. Nissen: Lederskab – til borgernes bedste. Gyldendal 2011. Christian S. Nissen (CSN) har været chef for/på bl.a. Nationalmuseet, Rigshospitalet og DR. Den udmærkede papirbog er makuleret, men kan fås som e-bog. I denne blog opsummeres kapitel 7-10 af Nissens guide til offentlig ledelse i det virkelige liv. Første del, der dækkede kapitel 1-6, kan du læse her.
CSNs udsagn er af to slags:
Vilkår man som leder i det offentlige må leve med. Lad være med at brokke dig over dem eller lade dit humør farve af dem. Det er ”forholdene i jernindustrien”.
Den anden er direkte Råd til dig som leder. I det følgende er de blandet, for emnerne er refereret i den rækkefølge, de forekommer i bogen.
Man kan forenkle CSNs opfattelse derhen, at en leder må skabe sig en grundkapital på sin bankbog, inden han eller hun kan investere den - eller skal vi sige flippe ud - med de ”poetiske” emner. De poetiske emner kan føre på afveje, hvis man som leder ikke løser grundopgaverne. Man kunne kalde denne forenkling for det "realistiske grundsynspunkt" mht. ledelse - uden at jeg helt vil garantere, at det dækker CSNs eller min opfattelse.
Mere om Bøjes Verden
Bøje Larsen har både været konsulent for og underviser af offentlige ledere og medarbejdere, især i regi af eget firma, han har været forfatter og forsker. Han var senest professor ved CBS, hvor han nu er tilknyttet som adjungeret.
Bøje Larsen spidder stemninger og normative opfattelser og inviterer til respektfuld debat.
Læs mere fra Bøjes Verden lige her.
Økonomi: Mere for mindre
Enhver leder må sætte sig ind i den økonomistyring, der laves på eget område fra centralforvaltningen, eller lave en form for økonomistyring for sig selv. Du skal vide, hvad pengene går til, ikke på kroner og ører, men i hovedtræk, og hvad jeres ydelser koster pr. stk. Gør det ikke mere kompliceret end højest nødvendigt.
Område for område skal du se og tænke over, om det kan gøres bedre og billigere.
Er du ny leder, skal du gå bredere til værks: Er det de rigtige opgaver, der løses? Er arbejdsgangene hensigtsmæssige?
Rationaliseringer bør ikke blot ske som "hug en hæl, klip en tå", men ved at finde helt andre metoder f.eks. ved hjælp af IT. Det kan ikke altid gøres inden for et budgetår.
Sammenligning med andre enheder (benchmarking), i og uden for den offentlige sektor, kan give gode ideer, også selvom medarbejderne protesterer med: "Vi er ikke en pølsefabrik."
Tillid er godt, men kontrollerende opfølgning på økonomiområdet er nødvendigt.
En årsrapport skal ikke blot fortælle, om I lever op til budgettet, men også om I lever op til de af jer eller andre opstillede formål med arbejdet.
Led ikke unødventigt - menneskeledelse
I det omfang medarbejderne af sig selv gør det nødvendige, er der ikke brug for ledelse i forhold til dem. På nær ros nu og da. Hvis de ikke gør, er der brug for ledelse og motivation. [CNS kunne her have citeret, hvad en tidligere chefredaktør for Washington Post mere skarpt skal have sagt: "Ansæt kloge folk og lad dem være i fred."]
Prøv DenOffentlige 2
DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur.
Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.
Udefrakommende ændringer i forhold og krav til enheden betyder, at du som leder hele tiden må følge med i, om medarbejderne tilpasser sig disse krav.
Groft sagt er der to arbejdskulturer i det offentlige: Forvaltningskulturen (djøfere o.lign.), der er på fremgang. De fokuserer på økonomi, effektivitet, betjening herunder beskyttelse af politikerne. Professionskulturerne (lærere, læger, socialrådgivere etc.) har været præget af kaldstænkning med fokus på klienterne. De har i stigende grad været udsat for og selv bidraget til en lønmodtagergørelse, hvor man vil have belønning for at udføre noget. Forvaltningskulturen ser ofte professionerne som fodslæbende og vanskelige. Mens professionerne ser forvalterne som overflødige fremmedlegemer, der truer professionerne.
Hvis du som leder vil lave forandringer på tværs af disse kulturer, skal du have noget af begge gruppers hjerne og hjerte med.
Ros er godt, hvis den er berettiget. Men ros ikke rituelt.
Afskedigelse kræver en personlig forklaring.
Lederen i modgang
Man kan som leder stå over for forskellige former for modstand fra medarbejderne: Forandringstræthed, uenighed blandt medarbejdere om løsninger eller fuldstændig afvisning. Nogle gange får man det at vide – måske som den sidste – på et stormøde.
Ledelse er i sådanne situationer meget ensomt.
Den konfliktskyhed, som mange har, er her ikke hjælpsom.
Hvis utilfredsheden skyldes en beslutning fra dig, så vær ærlig over for medarbejderne, men giv ikke løfter, som du ikke kan holde.
Hvis du har gjort en uomtvistelig fejl, så indrøm det fuldstændigt. Læg dig ned med alle poter i vejret.
Hvis du skal træffe og gennemføre en meget kontroversiel beslutning, så gør det i ét hug og tag skraldet på én gang. Som man river et plaster af.
Hvis nogle mellemledere er del af problemet, så skrid til handling (fyring, påtale) med det samme.
Løs i øvrigt problemerne gennem ledelseshierarkiet. Kræv af mellemlederne, at de spiller med, selvom du må anerkende, at de også står med et ben i medarbejderlejren. Ikke for meget by-passing af hierarkiet.
Der er koldt på toppen. Man slås typisk om indflydelse, status og bananer = goder, selvom man udadtil holder en god tone.
Alle ledere oplever, at de må gennemføre ting, de er modstandere af. De bør sige deres mening indadtil, men hvis beslutningen fastholdes, må de rette ind.
Som leder har du brug for nogen at tale med om modgang og vanskelige situationer. Find dem!
Træk dig tilbage, før du er blevet bitter
Træk dig tilbage, inden du har samlet bitterhed til din alderdom! (CSN citerer Bournonville.)
Lad være med at kommentere din efterfølgers præstationer.
Som leder skal du planlægge og hjælpe andre med deres fratræden eller nedtrapning. Men også prøve at bevare nødvendig kompetence i enheden.
Forbered din egen pension, find kontakter, hobbies, minijobs eller frivillige jobs.
Lederlivet og andre karrierer er præget af tilfældighed og held til at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Meget af det, du har nået, har du nået ved andres hjælp. Vær taknemmelig.
