Hvad er det mon vi taler om, når vi taler om kemi mellem mennesker? Ensartede masser, der finder sammen i et stabilt leje? Lidt rødt plus lidt blåt og så en masse brunt som resultat? Et nip som tilsættes – og stærke kræfter slippes løs?
Hvad hvis vi i stedet for at kalde det kemi, kalder det kærlighed. Det der, der opstår, findes og udvikler sig mellem mennesker.
Kærlighed er let at erfare, men svært at definere. Vi ved af erfaring, at der er mennesker, vi bedre kan lide end andre. At der er arbejdsrelationer, som føles mere spændende at være del af, end andre. Og at der er organisatoriske sammenhænge, vi uden at blinke prioriterer højere end andre. Det kan kaldes kemi. Men vi foretrækker at kalde det kærlighed, kærlighed er aktivt, kærlighed handler om den anden, om de andre, om opgaven.
Prøv DenOffentlige 2
DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur.
Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.
Kærlighed er nødvendigt
Hvorfor fokusere på kærlighed i arbejdslivet? Er kærlighedsbegrebet overhovedet relevant, brugbart eller nødvendigt for at forstå vores arbejdsliv?
Kærlighed er i sit nærvær eller fravær en helt almindelig hverdagserfaring for mange: at arbejdslivet giver mulighed for at indgå i vigtige og betydningsfulde relationer, relationer der kan udvikle sig til venskaber, som kan vare et par måneder, et par år eller blive til livslange venskaber. At man i sit arbejdsliv kan opleve endog meget stor kærlighed til sin opgave, og de kompetencer arbejdsopgaven kræver. Man kan opleve stor kærlighed til sin arbejdsplads, somme tider på trods af beslutninger og vilkår som langt fra er ønskværdige. Mon ikke de relationer, som udvikles mellem kolleger, til opgaver og til selve organisationen er med til at bære gennem vanskelige perioder, perioder med konflikter, uklar fremtid, nødvendige og unødvendige forandringsprocesser, angst for fremtidens udfordringer og fastlåsning i fortidens problemer?
Bonnerup / Hasselager
Birgitte Bonnerup og Annemette Hasselager er organisationspsykologer, og skriver her om deres arbejde med forandrings- og udviklingsprocesser.
Bonnerup / Hasselager er udgivere på DenOffentlige.dk
Kærlighed er også besværligt
Kærlighedsfulde relationer kan være meget besværlige. Somme tider så besværlige, at det må overvejes om de er besværet værd. I et psykologisk perspektiv er kærlighed en sammensætning af ansvar, vilje, accept af ambivalens, ømhed og livslyst. Kærlighed er at ville den anden, at række ud og sætte den anden først. Kærlighed er accept af ambivalens: kærlighed er ikke en dans på roser, og hvis den er, så er roserne fulde af torne. Accept af ambivalens indebærer accept af hele personen, også de mindre charmerende sider, hvad enten det er en vis træghed ift. at indrømme fejl, særpræget impulsivitet, selvfremhævelse eller irriterende selvundervurdering. Accepten af ambivalens indebærer at leve med - leve med uden at forsøge at forandre, acceptere at den anden også har sine dårlige dage og dårlige sider, og at de dårlige sider ikke altid kommer til udfoldelse i de mest charmerende former eller på de mest hensigtsmæssige tidspunkter. Snarere tværtimod. Ømhed rækker ud over accepten. De irriterende sider, egenskaber og situationer accepteres, men omfattes også med en vis ømhed. Det ér nu engang sådan at Karl bliver så ufatteligt sur, når tingene ikke lykkes, men han falder ned igen (og man får i løbet af nogen tid måske en undskyldning). Katrine bliver nærtagende, når hun er stresset, og Katja kan virkelig godt lide at være den klogeste – og vise det.
Ømhed er et opgør med selvteknikker, optimeringsforventninger, relationsjusteringer, feedback som et uudtalt udviklingskrav. Ømhed betyder, at de andre må være dem de nu engang er. Vi må tage hinanden som vi er. Deri ligger der i øvrigt både modenhed og udvikling (paradoksalt nok).
Livslyst er lysten til at skabe og gerne skabe sammen med andre. En god fest på plejehjemmet, en temauge for alle 7.klasser i kommunen. En god rutine eller en sammenhængende ny afdeling efter en lang række fusioner. Livslyst til at engagere sig, ikke blot fordi det er påkrævet, men fordi det er sjovt. Spændende at skabe noget nyt, få noget der var itu til at fungere. Være ansvarlig og folde sig ud.
Kald det kærlighed
Så kærlighed er noget andet og mere end kemi. Kærlighed er vilje, ansvar, accept af ambivalens, ømhed og livslyst og er ganske betydningsfuldt i vores arbejdsliv. Kærlighed er ikke problemfrit, men kærlighed øger sandsynligheden for at man orker at løse de problemer, som uundgåeligt kommer, løse de problemer der kan løses. Leve med det, der ikke kan være anderledes. Kærlighed i arbejdslivet.
