Vi lærte i de tidligere kapitler om Kong Christian den Halve, at han til sidst måtte lukke sin virksomhed og bevidst fattiggøre sig, for at blive hørt i velfærdsstaten. Da han stod der forarmet og syg, udeblev hjælpen alligevel og Christian blev blandt andet anklaget for socialt bedrageri.
Siden gik flere indholdsløse år, hvor Christian kæmpede og systemet sagsbehandlede. Undervejs blev lægefaglige udredninger omskrevet, og så begyndte en ny fase: Jobafklaring og revalidering.
Normalt seende med synshandicap
Nu havde Christian båreet på sit handicap hele livet, og en opmærksom sagsbehandler ville hurtigt konstatere, at her var en borger med udfordringer, som ikke kunne diskuteres. Men Kong Christian den Halve var opdraget i en tid, hvor man havde respekt for autoriteter, og mennesker velfærdsstaten er netop dette. Autoriteter.
Samtidig var han slidt af års lang kamp for både at skabe et liv og samtidig acceptere en ny tilværelse med stadigt svagere syn. Kong Christian den Halves læsevanskeligheder fra barnsben havde lært ham at finde løsninger selv. Langt op i sit voksenliv var han autodidakt i stort set alt han foretog sig.
I 1995 bliver Kong Christian den Halve sendt i arbejdsprøvning på Revacenterets medieværksted. Målet er at udarbejde en revalideringsplan - altså en vej der mellem job og handicap.
Der er nu knyttet en psykolog på Kong Christian den Halves sag. Kommunen lykkedes nemlig undervejs med at omskrive det medfødte fysiske synshandicap. Nu var hans tilstand resultat af en mulig psykisk lidelse.
I forløbet på Revacentret arbejder han både med lyd- og videoproduktion. I hans helhjertede forsøg på at præstere og komme videre overpræsterer Kong Christian den Halve i løbet af sin revalidering. Psykologen noterer, at den autodidakte tillæring og overpræstering gør, at:
”Den dygtige amatør skal pludseligt håndtere det professionelle livs massive pres. Det er mit indtryk, at der er tale om et mønster, hvor Christians evne til at dupere bringer ham i en situation, hvor han skal præstere over hans reelle funktionsniveau.”
Og psykologen anbefaler:
”En realistisk revalideringsplan... hvor han hverken under en uddannelse eller i et efterfølgende arbejdsforhold tvinges til at præstere over aktuelle formåen.”
Læs mere om socialkrisen
Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid.
Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet.
Den endelige evaluering efterlader et retvisende og meget positiv billede af Kong Christian den halves intellekt, viljestyrke og kompetencer, men samtidigt et misvisende billede af hans synshandicap.
Hvor det kommer til psykologens arbejde med helbredet, så baserer han denne på den kommunale omskrivning af synshandicap til en mulig psykisk lidelse, som forklaring på den nedsatte funktionsevne. Det gør at en rehabiliteringsplan bliver iværksat som et uddannelsesforløb for en normalt seende (med psykiske lidelser) i stedet for en synshandicappet med nødvendige skånebehov.
Begyndte at tro han var skør
Kong Christian den Halve fortæller i dag, at han dengang var ramt af stor skyldsfølelse, fordi udtalelserne fik ham til at tro, at hans handicap var den rene indbildning. Han føler hans handicap blev misbrugt og han selv udsat for manipulation og overgreb. Det fik ham til, at føle sig utroværdig.
”Christian er en 34 årig enlig mand, som de seneste år har været fastlåst i såvel sit psykosomatiske symptomkompleks som det sociale system.” Citat: psykolog rapport juli 1996.
Psykologens beskrivelse forværrer den kommunale omskrivning yderligere, idet sygdomsbilledet karakteriseres som et symptomkompleks – altså at flere faktorer gør sig gældende. Det fremhæves også, at han er enlig (socialt isoleret) og har problemer med det sociale system.
Christian står nu med en indsats, som i sundhedsvæsenet tager udgangspunkt i hans reelle synshandicap, mens det i beskæftigelsessystemet tilsidesættes og resulterer i en indsats som rask og seende. Det er kun et spørgsmål om tid, før katastrofen indtræffer.
Søger en uddannelse
Kong Christian den halve afsøger selv mulighederne for en uddannelse indenfor musikken, så man kan iværksætte en for-revalidering til uddannelse som organist. Han tager kontakt til Dansk Blindeinstitut, hvor han består en høreprøve og findes egnet til en uddannelse som organist. Han gennemfører sideløbende en HF på aftenskole i musik for at dygtiggøre sig til den kommende uddannelse.
Da man ikke i for-revalideringen inddrager historik fra hans barndom, skoleforløb eller andre tidligere relevante oplysninger, så får han afslag på at måtte gennemføre uddannelsen på Dansk Blindeinstitut, men bevilliges i stedet en uddannelse for normaltseende på Sjællands Kirke Musikskole, Roskilde, hvor han uden den nødvendige støtte vil få meget svært ved at læse noderne og bestå ”Prima vista”.
Prima vista betyder ”ved første blik” og er en disciplin, hvor man spiller efter noder uden forudgående kendskab til nodematerialet, også kaldet for bladspil. Formålet med prima vista er at forbedre indlæringsevnen, hukommelsen og musikaliteten. Dette er selvsagt umuligt på en skole for seende, hvis eleven har et svært medfødt synshandicap, noget der var taget højde for i uddannelsesforløbet på Dansk Blindeinstitut.
Hvad er DenOffentlige for et medie?
Læs om, hvad der sker på DenOffentlige, og få ideer til, hvordan du kan være med.
Kong Christian den halve ville ikke være negativ, så han accepterer valg af uddannelsessted trods hans indsigelser og modargumenter. Det var en konge uddannelse, han altid havde drømt om. Han bliver optaget på Kofoed skole under for-revalidering for at forbedre hans kendskab til sang, da dette er en forudsætning for at blive fundet egnet til uddannelses som organist.
I to år går Kong Christian den halve på Kofoeds skole, en skole indrettet til seende. Hans behov for hjemmetræning på eget klaver, får han afslag på. Han tilbydes en båndoptager, så han kan lytte til musikken, men han kan ikke fysisk øve sig, hvilket er et problem, da undervisningen er et par lektioner dagligt og resten er selvstudier. Klaverspil uden klaver er en svær øvelse.
Kong Christian den halve bevilliges et 3½ års revalideringsforløb med uddannelse til organist, fordi han havde flotte HF karakterer i musik og kursusbeviser fra Kofoed skole samt bestod optagelsesprøven på musikskolen.
Dette bevilliges som et uddannelsesforløb for seende.
Musik uden musik
Uden klaver og orgel kan han ikke øve sig hjemme, og han retter derfor henvendelse til Hans Egede Kirke, Østerbro og spørger om han må øve sig på deres kirkeorgel. Mod lovning på kun at spille et par timer om natten, med lukkede vinduer, så får han overrakt nøglerne til kirken. Orglet er desværre optaget i dagtimerne.
Kong Christian den halve øver i kirken om natten. Da skolen først starter senere på morgenen, så prøver han at udfylde tidsrummet ved at omdele aviser. De mange adresseskift på abonnentergør det umuligt for ham at passe avisruten.
1997 var på alle måder et godt år. Han møder sit livs kærlighed, falder på knæ - beder hende om hendes hånd med løfte om at blive gift, når han har bestået sin eksamen.
I løbet af uddannelsen modtager Kong Christian den halve ikke den rette og nødvendige hjælp og støttemidler til at understøtte hans uddannelsesforløb. Han får dog betalt nye briller og får en båndoptager, så han kan afspille dagens undervisning, når han kommer hjem. Men at lytte til musik er ikke det samme som at blive undervist i prima vista – og det er meget tidskrævende.
Kommunen bevilliger et ekstra års uddannelse, som kompensation for Kong Christian den halves udfordringer med at læse noder, men det fjerner jo ikke et synshandicap på en uddannelse for seende.
Kong Christian den halve
Følg historien, der trækker centrale nedslagspunkter frem fra et 30 år langt sagsforløb. Det her er ikke en enkeltsag. Det er en afklædning af et system, som svigter dagligt.
Læs også folketingskandidat og fleksjobber Claus Janssons blog om forslag til et nyt beskæftigelsessystem.
Tiden kommer til de afsluttende eksamener. Teorien bestås flyvende – men desværre består Kong Christian den halve ikke i prima vista. Synshandicappet og manglende hjælpemidler har trods hans store indsats vist sig at være for stor en barriere.
Kong Christian den halve orienterer løbende kommunen om hele revalideringsforløbet, men efter at være dumpet til eksamen som organist falder sagsbehandlingen tilbage til tidligere tiders afventende inaktivitet.
Der sker først noget, da kommunen opdager, at de har udbetalt revalideringsydelse for en periode, hvor Kong Christian den halve ikke er under uddannelse. Han indkaldes til samtale med henblik på sanktionering for socialt bedrageri.
Det står dog hurtigt klart for den kommunale medarbejder, at udbetalingen er sket som resultat af kommunens egen manglende indsats, og sanktionen opgives. Kommunen havde på det tidspunkt intet foretaget sig i to år.
Året er nu 2001. Nu lytter beskæftigelsesforvaltningen for første gang og anerkender Kong Christian den halves synshandicap, dog uden at ajourføre det i hans journal. De godkender et nyt tilsvarende uddannelsesforløb på Blindeinstituttet – et 8 års forløb for elever med synshandicap modsvarende det tidligere 3½ års bevilliget forløb for seende.
Der er kun en mindre bureaukratisk barriere tilbage, kaldet for ”Københavner kvoten”.
Drømmen braser
Dansk Blindeinstitut ligger i Hellerup kommune, og selvom Københavns kommune har indvilliget i at betale for uddannelsen, så er der på uddannelsesstedet en reglen om, at der maksimalt må være et givent antal elever bosiddende i København.
Og dette forhindre Kong Christian den halve i at blive optaget det første år. Og det næste år. Og året efter, hvor han og hans samboende er blevet forældre til en lille pige. Nu er han igen på kontanthjælp, så ikke kun han men også hans samboende blev underlagt tvangs-fattiggørelse, som nybagte forældre.
Uden yderligere forklaring tilbagekalder Københavns kommune bevillingen. Ventetiden har kostet seks år af Kong Christian den halves liv.
Det som ellers tegnede så lyst for fremtiden med en familie og uddannelse som organist, var med et slag væk – for evigt.
I 2003 tager Kong Christian den halve alle noder, kirkebøger, keyboard og uddannelsesmaterialer, lægger dem i nogle kasser og sætter på loftet. Der står de endnu, og Kong Christian den halve har ikke rørt ved det siden. Det smerter for meget.
I den mange år på revalidering blev han aldrig bedt om eller modtog hjælp til at skrive et CV. Hans skulle aldrig stå tilrådighed på Arbejdsformidlingen. Fordi han havde et synshandicap – som han tiltrods herfor aldrig fik fuld anerkendelse af i sit revalideringsforløb.
Jeg tænker, at det kommunale tilbud svarer til, at sige til en benamputeret: ”nu skal du lære hækkeløb” uden at respektere at benene mangler.
