Jeg mister næsten pusten, når jeg ser på indholdet i den netop indgåede aftale imellem LA, V, K, R og DF, tager mig til håret og i afmagt råbe højlydt: hvorfor skal vi slås om reformen om førtidspension og fleksjob i så mange år, uden at få en eneste anstændig ændring?
Reformen der blev vedtaget i 2012 skulle ellers ifølge aftaleteksten evalueres senest i 2017, og ja vi venter sørme endnu. Forligskredsen S, SF, V, K, LA og R har ingen interesse for de titusindvis af nedslidte, syge og handicappede, som i dag fastholdes i udredningsforløb. Udredningsforløb som sigter efter at udvikle selv den mindste teoretiske arbejdsevne på ofte problematisk lave ydelser – på bekostning af deres resthelbred og ret til et værdigt seniorliv.
Og i det samspil er helbred som forskelsbehandlende faktor altafgørende. Når vi beder folk med ringe helbred om at udvikle selv den mindste arbejdsevne, hvor deres alder gør det umuligt at komme i betragtning til en seniorpension, så værdsætter vi ikke det resthelbred de måtte have.
De risikerer derved med overvejende sandsynlighed at have et VÆSENTLIGT forringet helbred i forhold til målgruppen for seniorpension og udsigt til et langt ringere seniorliv, når og hvis de får en seniorpension.
Et meningsfuldt seniorliv er vel ikke kun forbehold dem, som allerede har haft rige muligheder for et godt og meningsfuldt liv?
Så skal jeg give aftalen for seniorpension en karakter alene på baggrund af tabernes uændrede livsudfordringer, så er bliver det et entydigt: UANSTÆNDIGT og DUMPET.
Heller ikke 1. maj kom til at omhandle målgruppen for førtidspension og fleksjob. De er som en ikke-eksisterende gruppe fjernet helt fra debatten om retten til et værdigt seniorliv.
Det selvom 63 forbund har udarbejdet et udspil for denne gruppe af borgere under titlen ”Værdig reform”. De 63 forbund er repræsentanter for op imod 2 millioner lønmodtagere, hvis jeg ikke har regnet forkert.
Den store gruppe af lønmodtagere med væsentligt og varig reduceret arbejdsevne, som dagligt arbejder det bedste de har lært i selv meget få timer er skrevet ud af valgkampen. Selvom deres indsats bevisligt har store fysiske omkostninger, der vil gøre deres seniorliv endnu mere udfordret og i mange tilfælde problematisk og med ringere livskvalitet til følge. Den gruppe er mennesker der er ansatte i minifleksjob.
De er heller ikke inkluderet i det fremsatte seniorpension udspil. Nogle arbejder ned til en eller to timer om ugen i en alder, som ikke engang er i nærheden af den man skal have for at komme i betragtning til seniorpension.
De arbejder langt under de 15 timer, som er adgangsbilletten til seniorpensionen. De risikerer ikke at komme i betragtning til seniorpensionen alene, fordi de ikke har den rette alder – udspillet nævner heller ikke, om det også gælder lønmodtagere med reduceret arbejdsevne, som skyldes andet end nedslidning. Herunder handicap, sygdom og kroniske lidelser.
Jeg er mildest talt IKKE imponeret. Hvor blev den sammenhængende evaluering af hele problematikken af? Og hvorfor inddrager vi ikke en langsigtet løsning, som også sigter på forebyggelse, retten til omskoling i tide m.v.?
Ja der er lige indgået et bredt forlig, som styrker arbejdstilsynet, men det løser heller ikke opgaven for de allerede berørte borgere underlagt strenge krav for et udredning i et ressourceforløb.
Vi mangler helt den gode politiske samtale om arbejdspres og -belastning, for det modvirker heller ikke folkesygdommene stress og nedslidning, hvis vi ikke tør tale samtalen om f.eks. en 30 timers arbejdsuge.
Seniorpensionen er en lap på det sociale sikkerhedsnet, klippet ud et sted for at lappe et hul et andet sted.
Og mens mennesker med langt ringere arbejdsevne piskes igennem 5 årige udredninger i ressourceforløb, befinder sig som ledige på kanten af arbejdsmarkedet eller arbejder i meget få timer, så indfører vi nu en ny ordning, som opdeler menneskers ret til et værdigt seniorliv i to grupper.
Dem som allerede er i målgruppen for ressourceforløb og fleksjob vil ligeledes få et langt ringere økonomiske råderum, alene fordi de ikke kan oppebære den samme ydelse, som borgere der er berettiget til seniorpension.
Seniorpension sker på satsen for førtidspension, hvor ressourceforløb sker på satsen for kontanthjælp og for ledige fleksjobbere er satsen enten kontanthjælpssats eller, hvor de opfylder optjeningspligten, 89% af dagpengesatsen.
Både den netop indgåede aftale om seniorpension og Socialdemokratiets udspil vægter den samlede tid en lønmodtager har været på arbejdsmarkedet. Det er også problematisk, fordi det opgøres i fuldtidsbeskæftigelse.
Et krav som er umuligt for en minifleksjobber at honorere. 20 til 25 års fuldtidsbeskæftigelse er umuligt at opnå, hvis man har en arbejdsevne på et par timer om ugen.
Det er politiske prioriteringer som har skabt det kaos, som vi nu står med. Nu er der stort set ingen udsigt til, at de to forligskredse bag seniorpensionen OG reformen af førtidspension og fleksjob kan forenkle og forbedre situationen for den store gruppe, som siden 2012 har arbejdet så hårdt for at få gennemført mere lempelige vilkår og anstændige ændringer i førtidspension og flekjobreformen.
Og vi skal erindre, at netop de mange skattefrie udbetalinger til opsparet efterløn har gjort, at mange pga. deres valg om udbetaling ikke kan trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, også hvor det måtte skyldes behovet pga. nedslidning.
En skattefri udbetaling som ydermere skete under finanskrisen, hvor reformerne blev gennemtvunget for også gruppen af førtidspensionister og fleksjobbere. En reform hvor besparelsen gik til skattelettelser og til statens forskningsreserve.
Jeg kunne fortsætte med at pege på den massive forskelsbehandling, man med seniorpensionsordningen nu udsætter målgruppen for førtidspensions og fleksjobreformen for, men tror nok at de fleste har fattet pointen. Der er brug for en sammenhængende lovgivning for området og ikke flere lappeløsninger.
De lovede os en evaluering af førtidspension og flekjobreformen seneste i 2017. Forligskredsen har ikke engang den anstændighed, at have den klar inden valget.
Der er mere end EN god grund til at jeg stiller op som fleksjobber og folketingskandidat til Folketingsvalget. For vi vil have en ny politik – alle os som er blevet ignoreret siden Mettes reform i 2012 og fortsat venter på evalueringen.
Jeg har tidligere skitseret et løsningsforslag, flekspension, for førtidspension og fleksjobområdet.
En flekspension overflødigør udspillet for seniorpension og vil være et fundamentalt opgør med den slagsside som reformen af førtidspension og fleksjob har efterladt.
