Vi har brug for et nyt udgangspunkt: Borgeren

Man skulle tro, innovationsminister Sophie Løhde havde læst vores bog.

På det pressemøde, hvor hun sammen med indenrigsministeren og erhvervsministeren for nylig lancerede regeringens sammenhængsreform, sagde hun blandt andet:

- Vi har en stor og kompleks offentlig sektor, hvor vi år for år har lagt lag på lag af ny lovgivning, nye reguleringer og nye krav oven på. Og ti år efter kommunal reformen bør vi derfor spørge os selv: Får vi nok velfærd og kvalitet for pengene? Nej, er regeringens svar.

Jeg kunne ikke være mere enig. Og det er her den bog, jeg har skrevet sammen med Nicolai Vedsted fra Guldborgsund Kommune, kommer ind i billedet. For den handler præcis om, hvordan vi får bedre velfærd for de samme eller færre penge. Det kan vi kun lykkes med, hvis vi retter vores fokus mod én enkelt bundlinje: Borgeren. Præcis som Sophie Løhde og regeringens bud på fremtidens offentlige sektor gør det i reformoplægget: ”Borgeren først – en mere sammenhængende offentlig sektor”.

Styr efter det, der virker for borgeren
I vores bog præsenterer vi et bud på afløseren for New Public Management. Et nyt styringsparadigme, vi har døbt New Public Leadership, og som bygger på effektbaseret styring. Altså at styre efter, om den indsats, vi yder over for borgerne, har den ønskede virkning. Det kan lyde meget banalt – for selvfølgelig er det, hvad vi alle ønsker?

Meget muligt. Men det er ikke det, vi gør i dag. Det viser debatten om New Public Management, som har raset med orkanstyrke, siden KORA-rapporten om resultatbaseret styring udkom sidste forår, med al tydelighed. Og det faktum, at regeringen nu selv bebuder en fornyelse af den offentlige sektor.

LÆS OGSÅ: Kommunaldirektør gør op med retningslinier for alting

For det, vi gør i dag, er at styre efter mange forskellige bundlinjer: Den økonomiske – for budgetterne skal jo overholdes. Den juridiske – for loven skal jo overholdes. Den aktivitetsrettede – for vi skal jo levere varen. Og den dokumentationsmæssige – for vi skal jo dokumentere, at vi faktisk har gjort det, vi siger, at vi gør.

Og jo, selvfølgelig skal vi overholde lovgivningen, budgetterne, levere varen og dokumentere (i rimeligt omfang i hvert fald). Men det er ikke bundlinjer. Det er vilkår – fuldstændig som det er et vilkår, at vi alle skal overholde fartgrænserne på motorvejen og ikke må stjæle i butikkerne. Jeg gentager: Det er ikke bundlinjer.

Overblikket er gået tabt
For i dette sammensurium af misforståede bundlinjer har vi mistet blikket for det, vi jo egentlig alle er enige om, at den offentlige sektor er her for – og det som motiverer både fagprofessionelle og ledere i deres daglige arbejde: At yde indsatser til borgerne, som virker. Uanset om det handler om at lære at læse og skrive i folkeskolen, få de ledige i job, hjælpe udsatte unge ud af misbrug, give hjemløse tag over hovedet, give de gamle på plejehjemmene livsglæde osv.

LÆS OGSÅ: Politikere kan få alting til at være vigtigt. Men så....

Men måske er vi endelig ved at være derhenne – hvis man skal tage afsættet for regeringens sammenhængsreform alvorligt – hvor vi kan tale om at sætte borgeren først. Spørgsmålet er selvfølgelig: Hvordan gør vi det – hvordan kommer vi til at styre efter det, som har effekt for borgerne? Det er præcis, hvad New Public Leadership handler om: Hvordan vi skifter fra mange til en bundlinje: Effektbaseret styring båret af et lederskab, der tager ansvar for netop den bundlinje

Det første skridt er taget
New Public Leadership er ikke et quickfix, men et svar på, hvorfor der er behov for en transformation af offentlig styring og ledelse med udgangspunkt i borgerne som bundlinje. Vi giver også et svar på, hvordan denne transformation kan gennemføres. Ingen har, så vidt jeg ved, patent på løsningen, heller ikke os. Der er et stadig stort behov for ny forskning og vidensudvikling. Men vi har taget det første, alvorlige livtag og har skabt et solidt fundament for en ny ledelses- og styringstænkning at arbejde videre med.

Det vil jeg folde ud over de næste måneder i en række artikler her på DenOffentlige.dk. Den første kan du allerede læse her.