Alle kender ’klassens nørd’. I det seneste år har en række rapporter og undersøgelser understøttet vigtigheden af, at man i folkeskolen sætter fokus på at styrke elevernes motivation for at lære. Den teknologiske udvikling har samtidig gjort, at man fra politisk side har fremmet fagligheden inden for blandt andet naturvidenskab og IT.
Det er måske ligefrem blevet moderne at være nørd. Det er – i hvert fald fra politisk side – blevet anerkendt, at det har en samfundsmæssig værdi at fremme udviklingen af flere ’nørder’.
Men hvad med klassens kunstner? Har vi som samfund gjort nok for at fremme den kunstneriske faglighed i folkeskolen? Er skolernes kultur præget af høje forventninger på dette område?
Det korte svar er nej.
For det første er de kunstneriske fag ramt af besparelser. For det andet mangler folkeskolerne fagligt kompetente lærere, der kan lære børn og unge kunstneriske greb og facilitere kunstneriske processer indenfor eksempelvis billedkunst og musik. For det tredje er der på mange skoler landet over blevet færre fællesskabende tiltag som eksempelvis morgensang – igen på grund af besparelser.
Dette er en ærgerlig udvikling. For når en skole har høje forventninger til elevernes kunstneriske fagligheder, styrker det elevernes motivation for at lære nyt. I Dansk Kunstnerråd mener vi, at tiden er moden til et opgør med denne udvikling. Det er faktisk på høje tid. Flere skoleelever skal stifte bekendtskab med kunstneriske greb Folkeskolereformens ønske om at åbne folkeskolen op for andre aktører har skabt en kærkommen åbning – også for de kunstnerisk-praktiske fag. Der er nemlig et stort potentiale i at få højt kvalificerede kunstnere til at understøtte læringsprocesserne og præsentere folkeskoleelever for kunstneriske oplevelser og udfoldelser. I Dansk Kunstnerråd vil vi gerne fremme en udvikling, hvor langt flere børn får mulighed for at prøve en violin eller en kontrabas, for at erhverve kendskab til forskellige maleteknikker, prøve kræfter med scenekunst – og synge og skrive sange, der kan understøtte fællesskabsfølelsen.Kort sagt mener vi, at danske skoleelever i højere grad bør stifte bekendtskab med professionelle kunstneriske greb. Kunst og kultur skal ikke være afgrænset til de velstillede børn, der allerede har en stor økonomisk, social og kulturel kapital.
Udviklingsforløb i tolv skoleklasser Vi griber i egen barm og lancerer i disse dage et to-ugers forløb i tolv klasser i to jyske folkeskoler, hvor syv professionelle kunstnere hver uge vil overtage undervisningen på udvalgte klassetrin. Ambitionen er at nå hele vejen rundt og introducere mange vidt forskellige kunstarter – fordelt i forhold til forskellige genrer og klassetrin. 3. klasserne vil eksempelvis deltage i et musikforløb, 4. klasserne et billedkunstforløb, 5. klasserne vil kaste sig over scenekunsten, og 6. klasserne vil fokusere på kunsthåndværk og design. De større klasser vil blive introduceret til litteratur og film gennem møder med forfattere og filminstruktører. Alle forløb er blevet til i et tæt samarbejde mellem de professionelle kunstnere – som alle er rekrutterede gennem open-call – og skolernes ledelse og faglærere. Vi kalder dette udviklingsprojekt for Kunstner i Klassen, og vi har valgt at forkorte det KIK. Forkortelsen må gerne forveksles med ’kick’, som i at ’kickstarte’. Forhåbningen er nemlig, at udviklingsprojektet kan bruges som model for tilsvarende undervisningsforløb i resten Danmark, og det bliver således evalueret af en læringskonsulent. Gensidig inspiration mellem lærere og kunstnere En hovedmålsætning er, at børn og unge folkeskoleelever vil opnå en øget forståelse af, hvad kunst og kultur konkret kan bidrage i undervisningen. En anden hovedmålsætning er, at der skabes læring kunstner og lærer imellem. De professionelle kunstnerne skal netop inspirere lærerne til nye tilgange i undervisningen – samtidig med, at lærerne skal dele deres viden om læringsprocesser med kunstnerne. På denne måde tror vi på, at vi kan bidrage til at kickstarte en vigtig samfundsudvikling, hvor mange flere, både elever og lærere, får øjnene op for værdien af kunst i klassen – og klassens kunstnere.
