Kontrakten gælder fra 1. januar 2019 til udgangen af 2023. I hvert fald på det nuværende papir.
Senest til juni 2019 er der folketingsvalg, og det er nu op til den kommende regering at afgøre om det smalle medieforlig og også rammerne for publicservice kontrakten skal genforhandles. For Dansk Kunstnerråds side er det meget svært at forestille sig hvordan et DR med 375-400 færre ansatte ikke får synlige konsekvenser for kvaliteten i dansk produceret kunst og kultur og public service.
Følgende kvalitetsbårne og hørbare musikkanaler nedlægges: P6 Beat, P7Mix og P8Jazz. Programmer, som har et kunstnerisk kvalitetsindhold indenfor genrer hvor målgruppen i forvejen ikke er bred. Det er kanaler som disse der er med til at sikre at man går i dybden og bredden. Det er kanaler som disse, som bidrager til at dyrke talenterne i Danmark – og bringer inspiration fra nær og fjern, fortid og nutid.
I en tid hvor store mediegiganters mainstreamprodukter udfordrer danskproduceret kunst og kultur og public service kan prioriteringen synes mærkværdig. Vi skal vel netop dyrke det kunstneriske, mangfoldigheden, musik med rødder lokalt – med globalt potentiale.
Måske er udfordringen med den nye public service kontrakt ligeså meget at public service defineres ensidigt som noget essentialistisk kristent med rødder i ”den kristne kulturarv” – som det indledningsvist præciseres:
”Det skal i DR’s programflader og platforme være tydeligt , at vort samfund bygger på folkestyre og har sin rod i kristendommen”.
For en fri kunstnerisk udfoldelse i Danmark kan intet være mindre relevant end en sådan forhåndsindsnævring af inspirationskilderne.
Når DR skal udarbejde en public service redegørelse hedder det sig endelig, at det skal fremgå hvilken indsats DR laver indenfor den ”danske kultur og kulturarv".
Dansk kultur sidestilles her med kulturarven – ikke med ny kunst og kultur produceret i Danmark.
Man efterlades m.a.o. med indtrykket af en public service kontrakt, som har for megen fokus på at give instrukser om hvad der var dansk og for lidt fokus på al den kunst og kultur, som skabes og produceres i Danmark. Det er måske der problemet ligger. At DR’s rolle (også i fremtiden) burde være at værne og fremme dansk produceret kunst og kultur, som samler os fra Gedser til Skagen, uanset hvilke rødder vi har – uanset hvor mange sprog vi måtte tale eller hvor international vores familie er.
