Så sent som tirsdag aften på DR1 i Aftenshowet, har 2 af de sidste dages mest omtalte debattører kaldt tonen i debatten for henholdsvis respektløs og mærkværdig.
Mandag d. 11. februar havde Ekstra Bladet en artikel om en yngre mand, som har fået sclerose. En sygdom som desværre, uundgåeligt, vil medføre at denne yngre mand på et tidspunkt bliver helt uarbejdsdygtig.
Hans arbejdsgiver DSB, har anerkendt at der kan være problemer med arbejdsevnen, og har valgt at beholde Kasper så længe som muligt, hvis de altså kan få lov.
Sagsbehandlingen i sagen hos Randers Kommune har nemlig nu trukket så langt ud, at De Danske Statsbaner stærkt overvejer at de ikke vil vente længere, og derfor alligevel ikke vil oprette et fleksjob til ham.
Kaspers situation er langt fra enestående, og tankerne om lang sagsbehandling for økonomisk vinding er jeg ret overbevist om at han har ret i.
Jeg vil her fortælle lidt om en af vores sager, en sag ved Nordfyns Kommune, som har næsten samme forløb.
Rikke Mulvads diagnoser er ikke af samme art, men det er næsten også den eneste forskel.
I Rikkes sag har alle læger også udtalt, at de ikke kan gøre mere for at øge funktions- og arbejdsevnen, og at man (Nordfyns Kommune og Rikke) uanset hvad, i fremtiden skal forvente at Rikke maksimalt kan yde på halv kraft.
Rikke har også en arbejdsgiver der venter på hende, eller rettere sagt, det har hun kun lidt endnu. Arbejdsgiveren her er også ved at tabe tålmodigheden, og det er jeg ærlig talt også.
De lægelige udtalelser i sagen har været klar i flere måneder, og det har arbejdsprøvningerne også, men alligevel kan vi ikke få et klart svar i sagen.
Jeg kan som professionel med stor viden og indsigt i reglerne ikke lade være med at tænke på, om ikke Nordfyns Kommune meget hellere vil lade Rikke "sejle hendes egen sø" frem for at bevilge hende et fleksjob. Rikke er nemlig så "uheldig" at hun er gift, hvilket så udelukker hende fra at få en ydelse på grund af ægtefællens indkomst.
En bevilling der vil gøre at Rikke igen kan se fremad, at familien ved hvad de har at regne med, og samtidig kan tjene en løn (og betale skat).
Vel at mærke noget Rikke ikke har prøvet længe.
I artiklen fra Ekstra Bladet udtaler Kaspers (måske) kommende arbejdsgiver at de "undrer sig".
Jeg undrer mig sgu også.
Det vi er vidner til, dagligt, på kontoret af respektløs sagsbehandling, mærkværdige afgørelser og lignende fra de Kommunale forvaltninger er helt klart ikke bare en "enlig svale" som en folketingspolitiker tidligere har udtalt at den type fejl var.
Det er med fuldt overlæg, og er økonomisk kassetænkning af værste skuffe, uden hensyntagen til hverken den enkelte borger eller samfundet.
Det er ikke den sygemeldte borger, eller personen med sociale problemer på kontanthjælp som er problemet.
Det er den kommunale administration på området!
Kommunerne er fast besluttede på at spare penge, og det gør de her bedst ved ikke at lave noget.
Eller jo de laver noget, men de bruger det meste af tiden på at mistænkligøre både borgerne og de lægefaglige de udtaler sig.
Brugte man lidt sund fornuft, og ikke mindst lovgivningen som den var tiltænkt, ville man ikke alene spare penge, man ville endda få flere penge ind på bundlinien (skattekontoen).
Når lægerne siger at der ikke er mere at gøre, så lad dog være med at tro at en ny arbejdsprøvning får karakter af "helbredende håndspålæggelse" og kan løse tingene. Nogle gange (mange gange) er det bedre og mere samfundsøkonomisk korrekt at lytte og så få tildelt det fleksjob. Så har vi en borger der igen bridrager til skattefælleskabet, og igen kan koncentrere sig om arbejdsmarkedet og familien.
Husk, kære kommuner og regering, man kan kun "rehabilitere" hvis der i forvejen er noget at bygge på. Gode intentioner og lyserøde drømme er ikke nok.
