Blå blok løber fra ansvaret: Kontanthjælpsdebat udstiller politisk snæversyn

Blå politikere løber fra deres ansvar, når kontanthjælpsdebatten alene handler om, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det er alt for snævert og fremmer en menneskefjendsk stemning over for udsatte borgere.

Lad os lige slå fast, hvad vi ved om situationen omkring kontanthjælpsdebatten:

• Udsatte borgere har i årevis været parkeret på kontanthjælp, selvom formålet med ydelsen er midlertidigt at sikre mennesker social tryghed indtil de kommer videre med deres liv. Socialsystemet har således svigtet, men eneste politiske svar har foreløbig været reformer med økonomisk formål.

• Når mennesker rammer en livskrise på grund af ulykke eller sygdom kan det tage flere år at rejse sig igen. Derfor har vi et socialsystem, der sætter ind og hjælper udsatte mennesker. Det er bare ikke særligt effektivt, selvom systemet koster milliarder i ydelser, ansatte og indsatser.

• De senere års reformer har skubbet borgere fra kasse til kasse kun for at se flere og flere få det sværere og sværere. Sygedagpengereform. Fleksjobreform. Dagpengereform. Førtidspensionsreform. Kontanthjælpsreformer.

• Reformerne har stresset systemet, så antallet af fejl og dårlig sagsbehandling er katastrofalt høj. Ankestyrelsen afslører igen og igen fejlrater, som aldrig ville blive accepteret, hvis det samme skete på hospitaler, med ejendomsvurderinger eller på miljøområdet.

• Implementeringen af kontanthjælpsloftet er foregået i kaos. Borgere, der er i job, har fået breve om kontanthjælpsloft, andre borgere har fået breve fra kommuner, de slet ikke bor i og brevene har iøvrigt været smækfyldt med fejl, så KMD har sendt orienteringer til borgere af flere omgange.

På det grundlag er det svigt, når politikerne fortsætter et verbalt slagsmål, der alene handler om ydelsens størrelse.

 

Børnene betaler prisen

DR programmerne Barndom på bistand fulgte flere familier, der lever på kontanthjælp. Historien blev fortalt gennem børnene, og vi så hvordan kærlighed fra en kvik mor, giver børnene styrke, og vi så effekten, når forældre mangler den mentale styrke, som børnene har brug for på kanten af samfundet.

Men programmerne viste også, hvordan børn i udsatte familier har det, når samfundsstemningen bliver forurenet af en polariseret debat. Børnene kan ikke vælge, hvilke kammerater, de skal være sammen med. Børnene har ikke mulighed for at flytte væk, når det bliver ubehageligt. Børnene skal leve med de modsætninger, den mobning og den fordømmelse, som børnemiljøet spejler i de voksnes opførsel.

Det rammer stærkt, når børnene fortæller, hvordan deres kammerater fordømmer dem, fordi deres mor eller far er på kontanthjælp. Det ligner kopi af voksenmobningen i det politiske liv, når børn fordømmer andre børn eller direkte gør grin med børn, der lever i udsatte familier.  

De voksne kan flytte væk - og bliver jo også direkte opfordret til det af den blå retorik. Flyt hen, hvor huslejen er til at betale. Eller med andre ord: Riv dine børn op med rod, og flyt hen, hvor de kan være sammen med ligesindede. Andre udsatte.

Ja, lad os da endelig skabe endnu større udsatte-gettoer i Nakskov, Gellerup eller andre områder.

Voksne kan også blive i troen på, at en offentlig ydelse vil sikre dem fremover - for det er det håb de får af den røde retorik. Du har ret til flere penge, så kæmp videre. Eller med andre ord: Bliv hængende på kanten og kæmp for din ret til ydelser, for rød blok skal nok hjælpe dig.

Ja, lad os endelig fastholde udsatte borgere i et socialsystem, som eksperter og forskning gentagne gange har afsløret ikke virker.

Uanset om man er rød eller blå må formålet med velfærdsmodellens indsats for udsatte borgere da være den samme: At hjælpe mennesker til et godt liv.

Det politiske ansvar Den aktuelle debat og tilgang fra rød og blå blok cementerer socialkrisen, og man kunne derfor håber, at blokkene fandt sammen om løsninger, der er i balance med forestillingen om velfærdsmodellen.    Her er nogle spørgsmål, der savner både røde og blå svar:   

• Hvad skal udsatte borgere gøre, når deres kommune ikke har tid til at hjælpe dem? 
• Hvorfor fokusere på ydelser, når forskningen siger selve systemet har fejlet i årtier? 
• Hvor skal borgere søge hjælp, når de bliver udsat af deres bolig? 
• Skal kommunerne tvangsfjerne børn hos familier, der udsættes af deres bolig? 
• Hvad skal borgere, der bliver syge, forvente af det offentlige system fremover? 
• Hvad er formålet med en høj skat, når det sociale sikkerhedsnet bliver mere og mere hullet?
• Hvorfor skal udsatte borgere møde sanktioner, når private borgere hjælper?
• Hvorfor må op mod halvdelen af landets kommuner være bagud med sagsbehandling? 
• Hvorfor tillade, at Ankestyrelsen igen og igen afslører mange fejl i offentlig sagsbehandling? 
• Hvilke grundprincipper skal socialsystemet baseres på? 

 

NOTE : Kan røde og blå følgere overhovedet tale sammen?  

Udsatte borgere er gidsler i den aktuelle politiske debat om kontanthjælpsloftet.

Tilhængere af rød eller blå blok har svært ved at lytte til hinanden.

Det blokerer for løsninger, og ydelsen er langt fra det vigtigste indsatsområde. 

Derfor findes ovenstående tekst også i en blå version.