Valget blev en klar og markant stemme for velfærdsstaten, men samtidig en markant efterlysning af svar på, hvilken retning Danmark skal tage i den stigende globalisering.
Middelklassens velfærdssamfund
Velfærdspartierne vandt. Nytænkerne og fornyerne vandt. Det står klart efter danskernes kryds, og dermed ligger der en historisk stor opgave foran landets nye 179 folketingsmedlemmer. Fyrre års famlen med indretningen af velfærdssamfundet og retningen for Danmark i en stadig stærkere global konkurrence skal afløses af løsninger.
Velfærdspartiet vandt stort
Dansk Folkeparti er valgets helt store vinder. Med klare enkle budskaber om tryghed og tillid samt fokus på velfærden formåede partiet af hente mere end hver femte stemme. Mange taler om, at DF er socialdemokrater i forklædning, men det er svært at se. Socialdemokrater er klar til at tage fra nogen, for at give til andre. Dansk Folkeparti taler kun om, dem der skal have, og lader de politiske forhandlinger afgøre, hvordan der skal gives. Det er både smart og pragmatisk, men er snarere velfærd end værdier. Tænk eksempelvis på ældrechecken - alle kender den i dag, men ingen kan huske, hvordan finansieringen blev aftalt.
Partiet står solidt fast på velfærd, tryghed og tillid, og agerer pragmatisk for at opnå og fastholde sin position på det fundament. Det er længe siden man fra partiets officielle kanaler har hørt toner, der læner sig op ad eller måske direkte har været racistiske. Ved de senere valg har afsæt for partiets fokus handlet om tryghed og tillid, og det er pudsigt nok en af de allervæsentligste søjler i velfærdsstaten.
Partiet taler direkte ind i hjertet på den store solide og tryghedskrævende middelklasse, der er født ud af - og i - velfærdsstaten. Denne gang med solid opbakning langt ind i storbyerne. Det må aftvinge respekt, selvransagelse og lytten fremover. Alt andet vil være respektløst overfor vælgerne - og helt sikkert styrke partiet yderligere.
Fornyelsen fik en stærk stemme
Med Alternativets markante opbakning og den solide fremgang til Liberal Alliance fik ønsket om fornyelse og forandring næsten lige så solid opbakning som trygheden og velfærden. Det er en tankevækkende balance, men måske slet ikke overraskende eller underlig.
Vi har i årevis hørt meningsdannere argumentere for, at velfærdsstaten er en vindermodel, fordi trygheden giver det enkelte menneske frihed og mulighed for at præstere. Danskerne har ved valget bekræftet den påstand, men er splittede om, hvilken retning der skal præsteres fremover.
Begge partier er nye, og begge taler om presset fra en stigende globalisering. Begge partier ønsker at Danmark finder sin unikke position i det globale pres, men det har hver deres fokus. Liberal Alliance ønsker at sikre basisfundamentet, fordi velfærdsstaten er blevet for dominerende, og holder danskere i passiv beskæftigelse frem for aktiv indsats for eget liv og fremtid. Alternativet mener vi alle er en del af en større universel kraft, og alting nok skal gå, hvis vi omfavner jorden, universet og vores muligheder.
Begge partier vil noget nyt. Med deres valgresultater kan de forlange det.
Vinder velfærden kan Danmark vinde
Mens mange mennesker bruger energi på at fordømme danskernes valg, skal vi i stedet gøre som vores demokratiske forfædre ønskede med indførelsen af valg: Lytte til folket.
Danskerne er kloge mennesker. Som folk har vi en stolt historie. Ved Folketingsvalget 2015 har danskerne sendt et klart signal til det kommende Folketing.
Velfærden er nødvendig for at vi kan leve i tryghed. Men vi ved godt, at presset udefra er enormt, og der er brug for fornyelse og forandringer.
Opråbet fra vælgerne kan med andre ord oversættes til følgende:
Brug velfærden til at sikre Danmarks internationale konkurrenceposition. Milliarder af mennesker over hele Verden er ved at få velfærdsløsninger. Vi har erfaringen og ekspertisen med netop velfærd. Lad os sikre vores egen, og bruge erfaringerne til at skabe vækst og velstand gennem eksport af velfærdsløsninger i hele verden.
Med Jordskredsvalget i 1973 valgte de gamle partier at overhøre vælgernes råb. Denne gang kan man håbe, at primært S og V lytter, og sikrer velfærdens søjler ved at respektere ønsket om fornyelse og behovet for tryghed og frihed for både stærk og svag.
Hvis den kommende regering sammen med centraladministration, erhvervsliv, folketing, forskere og borgere forstår at balancere præcis den ambition, kan Danmark som nation skabe helt unikke resultater.
Håbet kan ingen tage fra os!
