For snart 50 år siden ændrede jordskredsvalget det politiske landskab, da godt hver tredje af folketingets medlemmer blev udskiftet og to nye partier stormede ind i Folketinget. Dengang var det en reaktion på politikernes udbygning af velfærdsstaten, en høj skat og global økonomisk krise. Meget tyder på, at dansk politik står foran noget lignende ved det kommende valg.
Mere af Nick Allentoft
En række målinger viser, at danskernes tillid til politikerne er rekordlav. Samtidig er vælgernes forventninger til fremtidens offentlige velfærd faldende og i flere tilfælde direkte negative. Det truer både demokratiet og opbakningen til den danske velfærdsmodel.
LÆS: NYT BLOGUNIVERS: KANDIDATERNE
Nye frem for siddende
På den baggrund har DenOffentlige besluttet at invitere tyve nye og relativt ukendte folketingskandidater med i et nyt blogunivers, som skal tilføre den politiske debat noget fornyelse. De er alle udvalgt på baggrund af det, de allerede har udrettet, men som tiden og tonen er vil de få vanskeligt ved at blive hørt, alene i kraft af, at de er nye.
Ambitionen med dette initiativ er, at præge valgkampen og øge nye kandidaters muligheder for at blive valgt i konkurrencen med de etablerede politikere. Dermed vælger vi også side til fordel for fornyelsen. En årsag til det er, at kun meget få nuværende folketingspolitikere har vores respekt. Dem, der har, er vi sikre på nok skal blive valgt.
Vores manglende respekt for en stor gruppe folketingspolitikere bunder i konkret og lang tids indtryk af, hvordan de arbejder. Vores erfaringer kan illustrere:
Vi har opgivet at kontakte folketingspolitikere, som vi ikke allerede har respekt for. Det skyldes, at vi alt for ofte har oplevet, at politikerne ikke svarer på vores henvendelser, henviser til andre eller afviser at udtale sig, hvis emnet ikke passer dem. Engang forsøgte vi at sende en email til alle folketingsmedlemmer, men konstaterede efterfølgende, at kun ganske ganske få gad læse den. Situationen er helt anderledes, når vi skriver til byråds- eller regionsrådspolitikere, der iøvrigt bedriver deres hverv som bibeskæftigelse og derfor heller ikke har assistenter og sekretærer.
Passiv eller konstruktiv tilgang
Man kan groft sagt vælge mellem to spor i en situation med stor politikerlede. Enten ser man passivt på, at udviklingen fortsætter til der sker noget andet, eller også forsøger man at gøre noget ved det. På DenOffentlige vil vi gerne bidrage konstruktivt til udviklingen og debatten, og det mener vi, at dette initiativ gør.
Vores motiv er, at redde noget af det unikke ved det danske samfund, nemlig vores velfærdsmodel.
Målinger peger på, at danskerne sætter velfærdsmodellen højt - en måling viser eksempelvis af hele 79 procent af danskerne er tilhængere af velfærdsmodellen. Men velfærdsmodellen er under pres af en stram offentlig økonomi, store demografiske forandringer og en global økonomisk omstilling. Antallet af ældre vokser således betragteligt de kommende år - fra ca. 13 procent af befolkningen til over 18 procent - og behovet for arbejdskraft stiger følgeligt. Samtidig er op mod hver femte borger udsat i en eller anden grad - psykisk syg, fysisk handikappet eller på kanten af eller uden for arbejdsmarkedet. I sammenlignelige lande - eg. Sverige - er samme tal omkring 15 procent eller færre.
Denne tilstand har i en årrække ført til betydelige stramninger af velfærdsmodellen, hvor velfærdsstaten har brudt den sociale kontrakt - den, der siger høj skat for social tryghed - og i stigende grad indrettes til mennesker i arbejde. Alt efter politisk observans kan man argumentere for eller imod udviklingen, men den politiske debat har tendens til at skjule sig bag forestillingen om et velfungerende velfærdssamfund, hvor den sociale kontrakt er central. Det er uværdigt.
Man kan således håbe, forvente eller forestille sig, at Folketingsvalget på mange måder bliver et opgør med godt fem årtiers velfærdsdebat - at vælgerne vil ønske fornyelse og forandring i respekt for den sociale kontrakt.
Ved jordskredsvalget i 1973 skiftede 44 ud af hver 100 vælgere parti og en tredjedel af Folketingets medlemmer blev udskiftet. Det var det hidtil største vælgerskred i dansk politisk historie, men de følgende år delte de gamle partier groft sagt magten - S og V havde på skift statsministerposten indtil konservative Poul Schluter overtog i 1983 og lavede firkløverregeringen, hvor bl.a. CentrumDemokraterne (som kom ind i 1973) kom i regering. I dag spiller arvtagerne fra Fremskridtspartiet en nøglerolle i dansk politi som Dansk Folkeparti.
I vores nye blogunivers KANDIDATERNE kan du sammen med dem sætte tryk på debatten om fremtidens danske velfærdsmodel alle de forskellige konkrete politikker, eksempler, ideer og emner, det omfatter. Du kan også følge de væsentlige historier i optakten til folketingsvalget på denne temaside.
Hjælp os meget gerne med at skabe opmærksomhed om debatten, hvis du finder initiativet rigtigt.
