DenOffentlige fortsætter med nye ejere og samme chefredaktør

Ledelse

08/02/2019 10:37

Nick Allentoft

Denoffentlige er blevet overtaget af Media Group Denmark, som ejer og driver en række andre netmedier. Samtidig er Nick Allentoft ansat som chefredaktør.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den 7. Januar blev Denoffentlige.dk begæret konkurs og stifteren Nick Allentoft måtte melde ud til sitets læsere, at sitet ophørte med at udkomme. Mediet har eksisteret siden 2010.

Nu er det afklaret, at DenOffentlige drives videre tæt på sin nuværende form, da alle aktiver er købt af Mediagroup Denmark. Samtidig har de nye ejere indgået en aftale med stifter Nick Allentoft om at fortsætte som chefredaktør. 

”Vi forventer at udvikle en ny udgivelsesplatform til Denoffentlige.dk, idet sitets potentiale slet ikke er indfriet endnu,” udtaler direktør i Media Group Denmark, Lars Vestergaard.

Nick Allentoft ser frem til at nye ejere kan tilføre mediet nødvendig fornyelse. 

"De nye ejere har solid erfaring med at drive internet-virksomhed. Det er en gave for DenOffentlige, og det tror jeg alle, der kender det, smiler bekræftende over," siger Nick Allentoft.

En af de afgørende kriterier for at fortsætte som chefredaktør var, at eksisterende medlemmer og deltagere på mediet kunne fortsætte som om der ikke havde været en konkurs. Det bekræftede de nye ejere hurtigt, hvorfor alle, der har betalt for adgang til mediet ind i 2019 stadig har adgang på samme vilkår som før.

"Vi ønsker at fortsætte mediet i respekt for det DNA, der har gjort det så stærkt gennem årene. Derfor er det naturligt at vi inviterer alle til at fortsætte samarbejdet på samme vilkår som hidtil. Samtidig vil vi tilføre ny værdi og søge at gøre det endnu mere attraktivt at blive en del af DenOffentlige," siger Lars Vestergaard.  

Bliver en del af Media Group Denmarks portefølje

Media Group Denmark ejer og driver en række andre medier og dermed kommer Denoffentlige.dk ind i en portefølje af andre sider. Det giver muligheder for nuværende bloggere på DenOffentlige ligesom alle udgivere har mulighed for at deres indhold kan få langt større spredning. 

Opkøbet af Denoffentlige.dk er det seneste af en række køb af sider, hvor det seneste køb var opkøbet af nichesitet esportsmagasinet.dk.

 

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.