Finland har nu gennemført sit forsøg med borgerløn. Gennem to år fik 2000 tilfældigt udvalgt ledige fuldstændig frihed sammen med 560 euro hver måned. Ingen krav, og fik de arbejde i kortere eller længere tid ville de stadig modtage deres borgerløn.
Det finske projekt har været fulgt med stor interesse fra hele Verden, fordi debatten om fremtidens arbejdsmarked og samfund ændrer fuldstændigt fundamentalt på værdiskabelsen i samfundet.
På den ene side mener nogle, at borgerløn er den eneste sikre løsning på fremtidens sociale udfordringer, fordi det vil give mennesker frihed uden økonomien falder fuldstændig fra hinanden selvom man eksempelvis vælger at tage pause fra beskæftigelse i perioder af arbejdslivet. På den anden side er der nogle, der mener borgerløn vil forstærke nogle af svaghederne ved velfærdsmodellen, nemlig, at mennesker bliver dovne og oplevelsen af, at have ret til andres penge bliver forstærket. Med det finske projekt kunne der komme data på bordet til en debat, der har stået på i årtier.
Det mest opsigtsvækkende ved de første data fra projektet er, at forskellen på de ledige i kontrolgruppen og dem, der fik borgerløn, er ganske lille, når det gælder beskæftigelse. Det bør dog ikke overraske, fordi data kun tæller projektets første år. Alligevel er der et lillebitte tegn på en positiv effekt, for gruppen på borgerløn har haft en anelse mere beskæftigelse end kontrolgruppen.
"Deltagerne i projektet havde færre stress symptomer, mindre besvær ved at koncentrere sig og færre helbredsproblemer end kontrolgruppen. De var også mere trygge ved deres fremtid og deres egen indflydelse på sociale forhold," siger chef analytiker Minna Ylikännö i en pressemeddelelse fra Kela.
Alle får det bedre
Der hvor projektet slår markant og positivt ud er på deltagernes velbefindende. På væsentlige parametre for at kunne trives i hverdagen, tro på fremtiden og finde det mentale overskud til at se fremad, viser projektet positive resultater allerede efter et år.
Således har ledige på borgerløn en mere positiv oplevelse af deres helbred og føler mindre stress. Ifølge styrelsen Kela, der har stået for projektet og svarer til danske STAR, viser data fra det første år, at deltagere i hele gruppen har fået det bedre.
Læs mere om borgerløn
Debatten om borgerløn er blusset op i forlængelse af udsigt til en fremtid, hvor vækst og værdier får en ny betydning. Læs mere fra debatten på vores temaside her.
Eksempelvis betegner 15 ud af 100 deltagere deres helbred som rigtig godt mens 10 procent i kontrolgruppen siger det samme. Andelen af borgere, der beskriver deres helbred som dårligt eller rigtig dårlig er 17 procent i kontrolgruppen mens det er 14 procent i gruppen, der har fået borgerløn.
Nu er finnerne igang med at dataindsamle og evaluere projektets andet og sidste år. De første resultater forventes i april og derefter efterhånden som styrelsen får analyseret resultaterne.
"Troværdig evaluering af effekterne fra forsøget bliver tilgængelige når vi har indsamlet og analyseret alt materiale. Derefter kan vi også vurdere de mulige effekter ved at indføre borgerløn i Finland," siger Olli Kangas, der er videnskabelig direktør for forsøget og professor på Turku University.
Fakta om projektet
2000 ledige borgere blev tilfældigt udvalgt til at deltage i projekt borgerløn. De fik fra 1. januar 2017 til 31. december sidste år et fast månedligt beløb uden betingelser.
Alle fik det samme: 560 Euro om måneden uanset om de havde anden indtægt i forsøgsperioden.
Evalueringen af begge forsøgsår foreligger i begyndelsen af næste år.
