Fredelige Frederiksberg: Politikere forlod byrådssal mens borger truede med selvmord

Frederiksberg Kommune er blandt Danmarks mest attraktive og rige kommuner. Også den tættest befolkede. Der er grønne områder, storby og ordentlighed. Men forleden blev kommunens byrådssal centrum for et drama, da borgere på tilhørerpladserne mistede besindelsen og begyndte at råbe ad politikerne. Baggrunden var lang tids forsøg fra borgernes side, der oplever sig klemt i en kamp med det kommunale system, på at skabe lydhørhed over for kommunens politikere. 

Forud for mødet mandag havde to borgere indsendt skriftlige spørgsmål til byrådets spørgetid, som indleder et byrådsmøde. Proceduren er, at borgmesteren giver ordet til spørger, der fra tilhørerpladserne læser sit spørgsmål op, hvorefter det bliver besvaret af byrådet - oftest af borgmesteren, men forleden var også en udvalgsformand klar til at svare. 

Formaliteter satte scenen

"Jeg vil blot lige starte med at minde os alle sammen om, at ifølge de overordnede regler om spørgetiden, skal spørgsmål være af almen interesse for Frederiksbergs borgere." 

Sådan indledte Frederiksbergs borgmester, Jørgen Glenthøj, byrådsmødet mandag den 14. maj 2018. Derefter forklarede borgmesteren i to minutter, hvad reglerne for spørgetiden er. Han lagde bl.a. vægt på, at spørgeren har 60 sekunder til at stille sit spørgsmål, som borgmesteren så besvarer på 60 sekunder, hvorefter der kan følges op i 60 sekunder. 

Derefter gik ordet til spørgeren, Bitten Vivi Jensen, der er tidligere ansat i Frederiksberg Kommune, og nu som pensionist frivilligt assisterer borgere i sager vedrørende bl.a. førtidspension, samt er aktiv i de sociale modstandsbevægelser, hvor borgere forsøger at skabe opmærksomhed omkring socialkrisen. 

"Jeg føler, min og andres ytringsfrihed er under stærkt pres....."

Mere når Bitten Vivi Jensen ikke at sige, før hun bliver afbrudt af borgmesteren med en bemærkning om, at "der må ikke komme nogen personhenførbare spørgsmål" og en anden tilhører højt spørger, "kender I Grundlovens paragraf 77?" 

Spørgeren tager ordet igen, og siger, "det kan ikke nytte noget at I taler om personspørgsmål, fordi alle de enkelte eksempler viser den generelle ulovlige sagsmishandling, der foregår. Det I har foreslået før - at borgeren kan henvende sig til politiske udvalg og forvaltningen - er forsøgt forgæves."

Der kommer igen nogle røster nede fra politikerne, hvorefter hele salen på få sekunder mister kontrollen over situationen. Fra tilhørerpladserne bliver 10-15 borgere mere og mere frustrerede. Nogle råber op, andre forsøger at opfordre til at holde "salontonen" mens en ender i åbenlys afmagt og begynder at true med selvmord. I byrådssalen begynder politikerne at rejse sig. På få minutter har de alle forladt byrådsalen og tilhørerne står alene tilbage.

Den ene tilhører, der truede med selvmord, gentager truslen med stigende frustration og afmagt i stemmen: Hun vil begå selvmord og placere ansvaret hos hele byrådet, fordi politikerne nægter at lytte og gøre noget ved de problemer, som borgerne ser og mærker i socialkrisen. 

I løbet af få minutter forvandlede ellers fredelige og ordentlige Frederiksberg sig til centrum for socialkrisens vrede og afmagt. Både politikere og tilhørere udtrykker efterfølgende chok og ærgrelser over situationen, men fra hver deres positioner. 

Vrede hooligans

Medstifter af Næstehjælperne, Linda Villadsen, var til stede i byrådssalen, og oplevede situationen således: 

"Der var på forhånd en god stemning blandt de reformramte. De, der kendte hinanden på forhånd, hilste hjerteligt. De, der ikke kendte hinanden, introducerede sig for hinanden. Der var på forhånd lidt utilfredshed med, at en enkelt borger ikke havde fået ret til spørgetid, på trods af rettidig indsendelse af spørgsmål, men ellers var stemningen fin blandt de reformramte inden byrådsmødet."   Dette oplever Villadsen dog hurtigt ændre sig,    "Ret hurtigt var det som om tilhørerpladserne eksploderede i indestængt vrede og frustration. En kvinde truede med at tage sit eget liv. Politikerne forlod ret hurtigt salen, hvorefter vi andre gjorde det samme. Det forunderlige er, at vreden og afmagten, der pludseligt blev så højt udtrykt i byrådssalen, stoppede lige så hurtigt igen. Der blev trøstet og krammet. Flere havde følelsen af igen af være blandt ligesindede igen - der hvor sorg, vrede og frustration bliver rummet," siger Linda Villadsen.   DenOffentlige har anmodet Frederiksberg Kommune om en reaktion. Her lader man en servicedirektør udtale sig om den scene, der udspillede sig i byrådssalen kort efter borgmester Jørgen Glenthøj havde åbnet spørgetiden til politikerne.   "Alle har ret til at deltage i spørgetiden, men rammerne for den, herunder tidsbegrænsningen, skal naturligvis respekteres. Tidsbegrænsninger på spørgetiden gør det vanskeligt at komme i dybden, når det handler om større enkeltsager. Derfor er der blevet tilbudt et møde mellem spørgsmålsstilleren og den ansvarlige udvalgsformand, ligesom hun også kan bede om et møde med hele udvalget. Det, håber jeg, hun benytter sig af, nu hun ikke ønskede at høre udvalgsformandens svar i salen," skriver servicedirektør Bjørn Thomsen via mail.    DenOffentlige har sendt en sms til i alt syv politikere i byrådet. Tre har svaret. En af dem, det nyvalgte medlem af byrådet for de radikale David Munis Zeppernick, kalder tilhørerne hooligans.   ”Desværre udviklede spørgetiden sig til en tumultarisk seance, som mest mindede om en fodboldkamp, hvor man har lukket for mange hooligans ind på lægterne. Jeg er ikke i tvivl om at spørgestiller og de medbragte 'hooligans' både var oprørte og følte sig forurettede, men i sidste ende fik vi jo bekræftet, at hun slet ikke var interesseret i et reelt svar, men primært udnyttede spørgetiden til at lave en intimiderende form for personlig hetz mod udvalgte politikere. Efter det forløb er det jo ikke just sådan en sag, som man får lyst til at kaste sig over," siger David Munis Zepernick om oplevelsen.   Venstre-medlem og viceborgmester Jan E. Jørgensen, der også er folketingsmedlem og bl.a. sidder i Retsudvalget, skriver i en sms at "det var forfærdeligt," men har trods opfordring ikke uddybet, hvorfor eller hvordan han oplevede det som forfærdeligt.    Lone Loklindt, der er formand for det politiske udvalg, som spørgsmålene vedrørte, finder oplevelsen ved byrådsmødet skuffende, fordi byrådsmedlemmerne aldrig fik anledning til at svare på de skriftlige spørgsmål. Samtidig siger hun, at "afgørelser i forbindelse med sociale begivenheder kan virke meget firkantede og være svære at forstå." Hun lægger vægt på, at have tillid til forvaltningen.   "Jeg har en grundlæggende forventning om og tillid til at Frederiksberg Kommune følger lovgivningen. Som lokalpolitikere følger vi med i hvordan forvaltningen løser sine opgaver og klagestatistikken fra Ankestyrelsen viser, at kommunen får medhold i de relativt få klager, der kommer over afslag på førtidspension. Og som politiker skal man da også forholde sig til om lovgivningen er i orden. Som ny formand for udvalget er jeg særdeles optaget af at følge området tæt og lægger vægt på dialog med borgerne," siger Lone Loklindt til DenOffentlige og fortæller samtidig, at hun har et møde planlagt med en af borgerne.   Loklindt fortæller, at hun har bragt et forslag frem om, at Frederiksberg Kommune får en borgerrådgiver, og forventer, at beslutningen kan vedtages, så det sker engang i 2019.