- Det er ikke snæversynet eller indskrænket at elske sit fædreland og at ville passe på det. For mig at se er det nærmest en borgerpligt.
Sådan lød det bl.a. fra statsminister Lars Løkke Rasmussen på Grundlovsdag. I sig selv en logisk opfordring på netop Grundlovsdag, men når det samtidig optræder med et frontalangreb på mennesker, der mener og tænker anderledes end statsministeren, har vi ulykken.
Mere af Nick Allentoft
- Jeg forstår ikke, hvis ens ringeagt over for regeringen er så stor, at den overstiger kærligheden til deres hjemland, sagde Lars Løkke Rasmussen nemlig også.
Statsministeren talte ikke om de unge, der under gadefesten Distortion i København, smadrede en bil i glædedans på taget. Ej heller talte han om den politimyndighed, der så på, mens det skete, og valgte at lade det ske for at ingen betjente eller borgere skulle komme yderligere til skade.
Han talte om de danske debattører, kunstnere, politikere og andre, der har talt dårligt om Danmark i udlandet det sidste år. De mennesker, der i frustration over udviklingen i Danmark, har skammet sig eller højlydt undret sig.
Fronterne er trukket skarpt op
Når en statsminister på denne måde griber til fædrelandsretorik, er der hentet et tungt redskab i debattens værktøjskasse. Landets leder fortæller os allesammen, at vi skal elske vort land og holde kritik for os selv, hvis vi ikke kan lide lovgiverne.
Det kan i sig selv være skræmmende, men læg hertil, at statsministerens tale blot var en af flere i grundlovs-weekenden. Den seneste tid er angreb på frihedsrettigheder kommet som perler på en snor.
“De rene hænders front,” dømte således Kulturminister Bertel Haarder de 63 debattører, der i en kronik i weekenden angreb regeringens angreb på ytringsfriheden.
Integrationsministeren stemte i med et angreb på de unge, som endnu ikke har lært, hvad danske værdier har rod i:
- Det er mit klare indtryk, at nogle af de unge indvandrere ikke har de samme holdninger til frihedsrettighederne som danskerne, og det er virkeligt bekymrende, sagde Inger Støjberg til Altinget.
Dansk Folkepartis forkynder for alt dansk, Martin Henriksen, slog også til.
- Den eneste grund til, at vi gør det, er på grund af en for stor tilstedeværelse af muslimer i Danmark, sagde han, mens hans - og landets - justitsminister, der ynder at kalde sig sherif, forsvarede et udspil omkring jagten på mulige terrorister og radikaliserede unge:
- Det er sindssygt vigtigt, at vi viser, at demokratiet faktisk har handlemuligheder, i en tid hvor islamismen udfordrer os, på samme måde som kommunismen og nazismen gjorde, siger han.
Demokratiets handlemuligheder skal altså hældes ind med tvang og magt, så mennesker, der er imod regeringen kan lære at være med regeringen.
“Hvis du ikke er med os, er du imod os,” synes at være den nye fortolkning af demokrati.
Det står knapt så tydeligt i hverdagen, men når man ser udviklingen over tid, og særligt den seneste tid, står det klart, at flere af demokratiets basale værdier - ytringsfrihed og retten til at organisere sig - kun gælder nogle. Så bliver det svært at forklare andre, at vores levemåde er bedre end deres.
Derfor har DenOffentlige oprettet denne særlige temaside om udviklingen.
