(følgende er en pressemeddelelse fra Innovationsfonden)
McKinsey & Company har lavet en analyse, der viser, at kendt teknologi er i stand til at erstatte 40 procent af danskernes arbejdstimer. Analysen bliver præsenteret på Innovationsfondens Innotalk om fremtidens arbejdsmarked på Nationalmuseet.
Velfærdsstat eller velfærdssamfund
Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.
Følg artikler og indlæg på temasiden her.
Med den nye analyse får vi nu et bedre indblik i, hvordan fremtidens danske arbejdsmarked kommer til at se ud, når automatisering sætter de jobfunktioner, vi kender i dag, under pres.
Teknologien vil gøre vores arbejdsliv mere produktivt, samtidig med at vi kan frigive ressourcer til kerneopgaver. Personalet på plejehjemmet kan få mere tid til de ældre og politimanden mere tid til de vigtige politiopgaver, mens rutineopgaver som dokumentation og afrapportering klares automatisk. Omvendt risikerer en større gruppe at få svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Fra Innovationsfonden fortæller fondens direktør, Peter Høngaard Andersen- Vi har brug for mest mulig viden om fremtidens arbejdsmarked. Hvad betyder det, at der i dag er flere Airbnb senge i Danmark end hotelværelser?
Hvad sker der, når kunstig intelligens begynder at levere svar, som vores læge, revisor eller advokat ikke kan konkurrere med? Det handler om at give politikere, fagforeninger, erhvervsledere og forskere et godt grundlag for at tage de vigtige debatter og finde de rette løsninger.Fra McKinsey & Company fortæller global partner Bjarne Corydon:
- Automatiseringen kommer til at have en enorm betydning for de danske samfund og danskerne i de næste årtier, og vi skal hilse den velkommen, da den kan skabe vækst, nye industrier og jobs, og bedre velfærd. Men det er vigtigt, at vi allerede nu begynder at forberede os på de store omvæltninger, der ligger forude, herunder hvordan vi sikrer en effektiv omstilling af arbejdsstyrken og tilpasning af uddannelsessystemet. Vores håb er, at vi med denne rapport har skabt det bedst mulige udgangspunkt for den nødvendige debat.