Ny sundhedsredaktør på DenOffentlige

Sundhed

22/05/2019 17:58

Nick Allentoft

Sundhedsområdet får prioritet med ny redaktør, der har mangeårig erfaring som journalist og kommunikationsrådgiver med særlig indsigt i sundhedsvæsenet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sundhedsområdet bliver styrket på DenOffentlige med en ny selvstændig redaktør, der vil facilitere uafhængig journalistik og invitere til en konstruktiv debat med fokus på videndeling og gode eksempler.   Den opgave vil journalist og iværksætter Line Gade kaste sig over.   - Sundhedsvæsenet er stort og forunderligt, kompliceret og alligevel så enkelt, at det der sker, i bund og grund handler om at hjælpe et andet menneske. Debat og videndeling sker for sjældent på tværs af faglighed, sektor og interesser og for ofte i nicher. Der er værdifuld viden, som ligger og putter sig rundt omkring og som med fordel kan komme andre til gode. Gennemsigitighed og indsigt er med til at skabe bedre sammenhæng for borgerne og patienterne. Det vil jeg fokusere på som redaktør på DenOffentlige, siger Line Gade.  

Følg sundhedsdebatten

Vi samler de væsentlige historier fra sundhedsområdet lige her. 

Vær med i temaet - bliv redaktør på DenOffentlige. Skriv til os for at høre mere

Hun inviterer alle, der har interesse i sundhedsområdet, til at melde sig under fanerne på DenOffentlige. Både private og offentlige aktører er velkomne. Allerede nu deler bl.a. Danske Regioner, Region Hovedstaden, Danske Handicaporganisationer, Socialt Udviklingscenter og Center for Offentlig Innovation viden på DenOffentlige, og Line Gade vil invitere endnu flere med.   - Når vi deler gode ideer, eksempler og meninger på tværs af mennesker, faggrænser og sektorer er det med til at skabe klarhed og udvikling. På DenOffentlige kan alle læse med og være med. På sundhedsområdet er der brug for dækning med fokus på resultater, der reelt gør en forskel for patienter og borgere og en sund konstruktiv debat, siger Line Gade.   Podcasten Sundhedsvisioner Line Gade ejer virksomheden Sundhedskommunikation, som udgiver podcasten Sundhedsvisioner, hvor hun også er vært. I Sundhedsvisioner møder lytterne fremtidsorienterede, konstruktive og begejstrede mennesker, som går forrest på vejen til fremtidens social– og sundhedsvæsen. En lang række dygtige og ambitiøse mennesker har siden 2018 delt ud af deres drømme, erfaringer og resultater i podcasten. Fremover udkommer podcasten også på DenOffentlige.   - Sundhedsvisioner er udkommet gennem et år, og jeg vil som noget af det første genudgive serien på DenOffentlige, så læserne også kan blive lyttere og møde nogle af de skarpe personligheder, jeg har interviewet, siger Line Gade.   

Hvad er DenOffentlige for et medie?

Læs om, hvad der sker på DenOffentlige, og få ideer til, hvordan du kan være med.

Vi samler artikler om og fra DenOffentlige lige her.

Første afsnit er med gadelægen Henrik Thiesen, som har en praksis uden vægge. Henrik Thiesen går forrest, når det gælder at sørge for at sårbare udsatte danskere kan få hjælp, når de er syge – og i det hele taget få en bedre sundhedstilstand. Hans vigtigste formål er at udligne den ulighed i sundhed, som gælder dem.     ”De socialt udsatte kommer ikke hen til en praksis eller et sundhedshus. Hvis vi vil hjælpe dem, må vi møde dem der, hvor de er,” som han siger i interviewet, hvor han også fortæller om hverdagen som gadelæge og deler sine forslag til bedre løsninger. (Lyt til episoden herunder)    Ambitionen med det nye samarbejde mellem Line Gade og DenOffentlige er, at samle aktører fra sundhedsområdet om mere videndeling og debat, fortæller chefredaktør Nick Allentoft.   - Sundhedsområdet er meget mere end økonomi og operationer. Det er trivsel og velfærd. Sammen med Line Gade kan vi fremhæve gode ideer og tiltag, vise resultater frem på tværs af sektorer og faggrænser og pege på muligheder, der kan omsættes til handling i en presset og kompleks hverdag. Jeg håber mange aktører vil melde sig under fanerne og hjælpe med at styrke den nødvendige videndeling og debat, siger Nick Allentoft.   Line Gade glæder sig til at præge sundhedsdebatten fremover.   - Jeg tror på, at det vi nærer vokser. Derfor har jeg en konstruktiv og anerkendende tilgang til mit arbejde med at dele viden og indsigter i sundhedssektoren. Healthtech er eksempelvis ikke bare healthtech - for mig er det først interessant, når en opfindelse løser et konkret problem - for en patient eller for en medarbejder, siger hun.   Om Line Gade Line har en baggrund som tv-journalist på bl.a. DR i en årrække. Dengang hed hun Sprehn til efternavn. De senere år har hun fungeret som ordstyrer/moderator og kommunikationsrådgiver med speciale i sundhedsvæsenet.

Line Gade har gennem sit samfundsengagement fået ændret lovgivning, der påvirker unge psykisk sårbare. Tidligere kunne de unge, der gik på en STU, ikke få kontanthjælp (nu uddannelsesydelse) før de havde brugt en opsparing, som eksempelvis en børneopsparing. Nu er de unge ikke længere formueafhængige, når de modtager offentlige ydelser i den situation og dermed sidestillet med unge, der modtager SU.

I podcasten Sundhedsvisioner kan man høre om nye måder at arbejde og organisere sig på, fremtiden, ulighed i sundhed, patientinddragelse, ny medicin, life science, teknologi, healthtech og brug af data. Du finder alle episoder, der hvor du normalt lytter til podcast eller på sundhedskommunikation.com, hvor du kan finde alle episoder, se hvem der medvirker og læse mere om podcasten.  

 

 

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.