Nok stod hele magteliten sammen om at anbefale et ja, men nej-siden vandt i en kombination af nationalisme, gammelkommunister og liberalister. Dermed må resultatet af folkeafstemningen tolkes som en markant afvisning af magteliten, for det er vanskeligt at finde andre områder, hvor de tre vidt forskellige nej-grupperinger skulle have andet til fælles.
Folkeafstemning - her er det væsentlige
Dermed er Danmark delt. De klareste nej-resultater kommer fra områder som Lolland, Frederikshavn og Esbjerg men selv dybt inde i København er der markante resultater. Det stærkeste ja fra Gentofte!
Forvarsel i juni ignoreret
Indikationen på danskernes utilfredshed med magteliten fik i hvert fald politikerne allerede ret klart ved folketingsvalget i juni, men flertallets opførsel siden har i overvejende grad overladt scenen til Dansk Folkeparti. Bare se på, hvordan særligt Venstre og Socialdemokraterne fører konkurrence om at overhale Thulesen Dahl og co indenom i holdninger til flygtningekrisen eller smøringen af middelklassens enormt stærke position i den offentlige debat.
Med valgresultatet fra torsdag kan man håbe, at partierne lytter lidt mere til folkedybet. I stedet for at læse reaktionerne på stemmesedlerne ordret, burde de levere nogle troværdige bud på den politik danskerne efterlyser. I en god og troværdig tone vel at mærke.
Demokratikrise for fuld skrue
Alternativet er at den aktuelle demokratikrise fortsætter med uformindsket styrke. I et land, hvor vi har overdraget ansvaret for samfundets ledelse og udvikling til en stærk magtelite har danskerne reelt netop kun valgene til at markere utilfredshed og ønsker. I mellemtiden har vi travlt med at passe vores arbejde.
Danskerne taler kort sagt med stemmesedlen. Tramper med stemmesedlen, når det er nødvendigt. Et lille brøl blev leveret i juni og ellers skal vi tilbage til juni (!?!) 1992, hvor den nationale stolthed var helt anderledes end den stemning, der prægede EM-måneden for snart 25 år siden.
Derfor rammer folkeafstemningens valgresultat bredere og mere voldsomt denne gang.
Det var ikke kun et meget bredt flertal i Folketinget - som danskerne iøvrigt selv har stemt ind på ærlig demokratisk vis for få måneder siden - der fik en lussing. Det var en meget bred forsamling af magtelitens repræsentanter. Fagbevægelse, erhvervslivets organisationer, frivillige statsstøttede organisationer, bevægelser, medier og meningsdannere iøvrigt.
Et flertal af danskerne har afvist de mennesker, som vi i en demokratisk velorganiseret samfundsstruktur selv har givet magten.
Det kan næsten ikke siges tydeligere, at magteliten har mistet forbindelsen til sine rødder. Til de mennesker, der har fået overdraget ansvaret for at lede og udvikle Danmark i danskernes tillid til at de vil forvalte det ansvar og med åbne øjne og ører.
Spørgsmålet er, om medlemmerne af magteliten har samme selvkritik, som de forlanger af os andre, når vi begår fejl.
