Den vel nok væsentligste myndighed for danskerne var for ganske få år siden en international succes. Det kongelige danske skattevæsen havde digitaliseret danskernes årsopgørelse på en måde, som hele verden så på med misundelse. Serviceniveauet var i top. Effektiviteten imponerende.
Mere af Nick Allentoft
Danskerne gav Skat høje karakterer, ja, det effektive danske skattevæsen fungerede, så målinger pegede på, at danskerne betalte deres skat med større glæde end nogensinde før. En imponerende bedrift, som da også smittede af på stoltheden i Skattevæsenet.
Det gamle ordsprog om, at man kan blive kvalt i sin egen succes, tegner en rammende beskrivelse af udviklingen i Skat.
I løbet af få år blev den måbende offentlighed vidne til et totalt sammenbrud. I en kombination af politiske ambitioner, besynderlig ledelse og umulig digitalisering brød skattesystemet stort set sammen. Ingen lyttede. Ingen handlede. Alle hvilede tilsyneladende i troen på succes.
Alene i det perspektiv er der brug for forandringer. Derfor er den kommende kommission historisk vigtig, og Regeringens omfattende plan fra “en til syv” bliver direkte afgørende for fremtidens offentlige sektor.
Du skal sige sandheden
Skandalerne i statens enheder har det med at fylde den offentlige debat. Fra Amanda over jernbanerne til nye begreber som nødløgne i forbindelse med politiets arbejde.
I hovedparten af skandalerne går forholdet mellem politikere og embedsværk igen.
De senere år er debatten om netop politikernes magt over embedsværket - eller omvendt - gået igen. For snart to år siden forsøgte det såkaldte Bo Smith-udvalg, nedsat og finansieret af Djøf, at komme med anbefalinger, og Finansministeriet forlovede sig med enkelte ideer.
Således blev centraladministrationens embedsværk introduceret for syv nye pligter, som siden vandrede til kommuner og regioner.
Bud nummer et og to i dette halvhjertede forsøg på at skabe forandringer hedder “lovlighed” og “sandhed.”
I sig selv forunderligt, at embedsværket skal mindes om den slags, når enhver, der har gået i en dansk grundskole er fuldt ud oplyst om at følge loven og sige sandheden.
Medierne gjorde hvad politikere og embedsværk ikke kunne
Parallelt med debatten og gentagne forsøg på at finde svar, voksede skandalerne med Skat. Ikke i kraft af Skat selv, eller sågar politisk opmærksomhed. Skandalerne blev afsløret af medierne.
Således kunne hverken debatten, forsøgene på at forebygge nye skandaler eller helt almindelig sund fornuft stoppe udviklingen i Skat.
Det store spørgsmål i dag er, om regeringens store plan vil lykkes. Bekymringerne for sådanne tanker er berettigede, for det er svært at se nogen egentlig læring af de mange skandaler.
Bare kig på listen over de anstrøg, der pipper frem her og der. IC4-tog, signalsystemer til Banedanmark, HPV-vaccine, Rigsrevisorernes gentagne kritik af Socialministeriet eller historierne om DONG-salget.
Der er rigeligt, der peger på, at de næste skandaler er ved køre til startboksen, og endnu mangler vi at se kommissoriet for den kommission, der skal undersøge Skat.
Brændende platform
Samtidig er danskernes tillid til politikere og system lodret nedadgående, og en demokratikrise er ved at slå dybe rødder. Christiansborgs politikere og Slotsholmens embedsværk står med andre ord på en brændende platform, hvor der er brug for kølende væsker.
Derfor er det bekymrende, at den nye plan for Skat i sin retorik og struktur alene skiller sig ud i sin størrelse. Indholdsmæssigt er det meget af det, vi altid ser. Et eksempel fra regeringens plan:
“Skal tilliden til skattevæsenet genoprettes, er nye organisatoriske rammer, der kan understøtte opbygningen af en ny og stærkere skatteforvaltning, helt afgørende. Det samme er målrettede investeringer og tilstrækkelige ressourcer. Hverken organisatoriske eller økonomiske rammer kan dog i sig selv løse skatteforvaltningens mange udfordringer. Reorganisering, nye ressourcer og investeringer skal følges op af øget specialisering og styrket faglighed, klart ansvar og ledelse samt en styrket skattekontrol og en målrettet indsats mod skattesvindel.”
Indtil videre har afsløringerne i skandalerne om Skat peget på ansvarsforflygtigelse, dårlig ledelse og forhastede effektiviseringer. Alligevel fokuserer regeringens plan på organisatoriske og økonomiske rammer. Og vi venter stadig på, at den kommende Skattekommission skal fortælle os, hvorfor det gik galt med fagligheden, ansvaret og ledelsen i Skat.
Tanken om, at regeringen har for travlt, er nærliggende.
