Kommunerne brugte i 2016 2,9 milliarder kroner mindre på folkeskoler, daginstitutioner samt udsatte børn, handicappede og ældre, end de havde planlagt.
Det manglende forbrug vækker harme hos forbundssekretær hos FOA, Helena Mikkelsen.
Velfærdsdebat på DenOffentlige
Se flere historier på denne temaside.
- Hvis vi omsætter pengene til lønninger, kunne kommunerne for eksempel have ansat mere end 7000 ekstra fuldtidsmedarbejdere i ældreplejen, hvor både ansatte og borgere i årevis har råbt højt om for ringe normeringer, siger hun.
Ifølge en opgørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet brugte kommunerne 2,9 milliarder kroner mindre, end der sidste år var budgetteret på såkaldte serviceudgifter. Tallene stammer fra Danmarks Statistik.
Udtrykket serviceudgifter dækker over kommunernes udgifter til den daglige drift. Det vil sige udgifter til at drive daginstitutioner og folkeskoler samt udgifter til udsatte børn, handicappede og ældre.
I opgørelsen kan man se, at en del af de penge, som kommunerne har sparet på den daglige drift, er brugt på at bygge nyt. Kommunerne har brugt 1,9 milliarder kroner mere på anlæg, end de havde planlagt i budgetterne.
- Økonomiaftalen mellem KL og regeringen udstikker ikke en forgyldt ramme til velfærd, siger Helena Mikkelsen.
- Og når kommunerne så oven i købet lader være med at bruge penge på velfærd og i stedet prioriterer at bygge nye bygninger, så kan det for alvor mærkes blandt både borgere og ansatte.
KL: Budgetloven virker
Når kommunerne nu kan holde budgettet skyldes det ifølge KLs formand en frygt blandt kommunerne for at blive straffet på pengepungen, hvis de overskrider budgettet. Derfor holder kommunerne lidt ekstra i lommerne, forklarer Martin Damm (V), der er formand for Kommunernes Landsforening (KL), .
- Det skyldes hovedsagelig den budgetlov, der er. Hvis kommunerne bruger mere end budgetteret, så bliver de straffet økonomisk. Det gør, at langt de fleste kommuner stiller sig en lille smule fra kanten, siger han.
Han peger på, at 2,9 milliarder kroner i det store regnskab udgør 1,2 procent af den samlede mængde penge, der var sat af til den daglige velfærd.
- Hovedforklaringen her er, at du er nødt til at have en lille buffer i hver kommune. Hvis der bliver tegnet en streg i jorden, og du bliver skudt, hvis du går over, så stiller du dig lige et stykke fra stregen, siger Martin Damm.
Omprioriteringsbidraget skabte usikkerhed
Derudover var 2016 et særligt år ifølge Martin Damm. Ifølge KL-formanden herskede der sidste år en vis usikkerhed om kommunernes økonomi.
- Vi havde det famøse omprioriteringsbidrag. Vi vidste ikke, om vi var købt eller solgt. Det blev først fjernet ved økonomiforhandlingerne om sommeren, siger han.
Også udviklingen i antallet af flygtninge har haft en effekt. Efter kommunerne i 2015 oplevede en voldsom stigning i udgifterne, bød 2016 på langt færre flygtninge.
Det betød, at nogle penge forblev i kommunernes lommer, forklarer Martin Damm.
S og minister tilfredse
Evnen til at overholde budgettet får støtte hos Socialdemokratiet, hvor kommunalordfører Magnus Heunicke siger:
- Det her billede har vi set, siden vi indførte budgetloven. Hver kommune skal sikre sig, at de ikke går over grænsen. Kommunerne skal have lidt luft op til grænsen, og når der er 98 kommuner, bliver det et stort beløb. Det kan ikke komme bag på nogen, siger Heunicke.
Ifølge økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) er resultatet af serviceudgifterne et udtryk for, at kommunerne løser opgaverne mere effektivt.
/ritzau/
