Af Hugo Pedersen, Kommunaldirektør Høje-Taastrup Kommune
Henriette Søltoft fra DI Videnrådgiverne spurgte mig som afslutning på sin indledning af stafetten, om følgende:
Kan du se områder, hvor et øget samspil mellem kommuner og videnrådgivere kan skabe flere besparelser eller mere værdi i den offentlige service?
Forestillingen om, at den offentlige sektor kan effektiviseres til gavn for kvaliteten af den service borgerne modtager er naturligvis rigtig, og et godt udgangspunkt for samspil og samarbejde mellem kommunerne og videnrådgivere. Det er også rigtigt, at der er et potentiale i de fleste kommuner mht. opnåelse af øget produktivitet og dermed lavere omkostninger.
Det er min erfaring, at et velforberedt og velgennemført samarbejde mellem kommunens ledelse og medarbejdere på den ene side og eksterne (viden)rådgivere på den anden side, kan føre til gode resultater mht effektivisering og øget produktivitet.
Min grundlæggende tilgang til samspillet mellem offentlige og private aktører er, at begge parter skal have viden om hinanden og respekt for hinanden. Når jeg tænker på min kommune og den måde vi arbejder på, så er der jo tale om, at vi har indrettet vores organisation og udviklet vores kompetencer i overensstemmelse med det vi mener, der brug for i forhold til lige netop vores borgere.
Kommunerne er ikke hinandens konkurrenter, på samme måde som mange private virksomheder er det
Min pointe her er, at den enkelte kommune på mange måder er unik, og det er sådan set også meningen, i hvert fald når vi taler om de store velfærdsområder som dagtilbud for børn og unge, undervisning, ældrepleje, kultur og fritid mm.
Kommunen skal afspejle det lokale behov, den eksisterende kultur og den dynamik og udvikling kommunen som lokalsamfund er i besiddelse af. Kommunen er også en virksomhed og vi skal drive kommunen – ikke som en forretning, men den skal drives forretningsmæssigt. Den løsning der er relevant i min kommune kan måske også anvendes i andre kommuner, men ikke nødvendigvis, pga. de lokale forskelle.
Kommunerne er ikke hinandens konkurrenter, på samme måde som mange private virksomheder er det. Derfor foregår der en aktiv videndeling og ikke mindst er der et stærkt øget fokus på kommunale samarbejder.
Hvis videnrådgiveren i sin dialog med kunden (kommunen) demonstrerer indsigt i den kommunale forretning og respekt for kvaliteten af det arbejde, der allerede udføres, er der ingen tvivl om, at der kan opstilles positive business-cases på rigtig mange områder. Man kan ikke bedømme danske produktionsvirksomheder ud fra gennemsnitsbetragtninger og opstille en fælles formel for, hvordan disse virksomheder så kan gennemføre effektivisering. Hvis man kunne det ville det nok allerede ske. Man kan ikke opstille fælles formler for hvordan danske finansieringsvirksomheder skal tilrettelægge og drive en effektiv og lønsom drift. Hvis man kunne, behøvede det jo ikke gå galt nogen steder.
Det kan man heller ikke med kommuner.
Når man som videnrådgiver skal samarbejde med en kommune er det derfor vigtigt, at man forbereder sig grundigt og konkret, for dermed at blive en attraktiv samarbejdspartner.
En målrettet indsats har nedbragt sygefraværet med næsten 20 %, i et tæt samarbejde med en videnrådgiver
Vi har en række gode eksempler fra de sidste par år, hvor vi via en målrettet indsats f.eks. har nedbragt sygefraværet med næsten 20 %, i et tæt samarbejde med en videnrådgiver på health-careområdet.
Vi har skabt mere effektivitet i tilrettelæggelse af vores borgerservice, pasudstedelse og øget anvendelse af velfærdsteknologi i tæt samarbejde med eksterne rådgivere.
Vi har gennemført analyser og opstillet handlingsplaner for mere effektivt indkøb, hvor der fortsat er et uudnyttet potentiale, fordi vores indkøbsorganisation er meget decentral. Vi køber ind for ca. 700 mio. kr. årligt
Alt sammen ved kraftig involvering af specialiseret viden fra eksterne rådgivere.
Jeg vil gerne pege på flere muligheder:
• IT rådgivning
• HR rådgivning
• Kompetenceudvikling og uddannelse
• Kommunikationsopgaver og branding
• Transport – og kørselsoptimering – vi har en vognpark på over 200 køretøjer
• Energipartnerskaber.
Listen er meget længere, og kan udvides og udvikles de kommende år, hvor behovet for strategisk orientering i ledelsen af kommunen vokser. Det handler om prioritering, effektivisering og øget produktivitet. Vi har stærkt behov for specialiseret viden, der kan sættes målrettet ind.
Den positive business-case, der bygger på konkrete vurderinger i forhold til den enkelte kommune, vil have rigtigt gode chancer for at være grundlag for øget samspil mellem offentlig og privat. Det lyder banalt men det er det ikke. Vi skal kunne se, at det kan betale sig at trække på specialiseret viden, og vi skal dokumentere det.
Stafetten går til Søren Brøndum
Jeg giver hermed stafetten videre til Søren Brøndum fra konsulentvirksomheden Brøndum & Fliess, og spørger Søren:
Hvordan skaber vi bedre dokumentation for værdien af videnrådgiverens indsats?
