Socialøkonomiske virksomheder med fokus på inklusion af udsatte på arbejdsmarkedet står i et krydspres. Deres sociale mission er udfordret af udbudsregler og samarbejdet med kommuner. Men vendte de begrebet udsat på hovedet, og ansatte en ledig djøf'er, kunne de slå to fluer med et smæk!
Drivkraften i socialøkonomiske virksomheder er faglige ildsjæle. En del er sprunget ud som sociale iværksættere i kølvandet på strukturreformen. De har en specialiseret viden inden for deres fagområder og års erfaringer fra tidligere nøglepositioner i offentlige stillinger. Et fællestræk for dem, er ønsket om at udfolde faglig viden optimalt og gøre en forskel for socialt udsatte. De er ofte drevet af en forestilling om, at kunne undgå tidligere barrierer i det offentlige bureaukrati - afledt af kortsigtede strategier og et for snævert handlerum. Men deres udfordringer er forskubbede, ikke forsvundne. 50 procent af de socialøkonomiske virksomheder er aktuelt udfordret i forhold til lovgivning og eu-udbudsregler. Det viser en ny undersøgelse fra SFI. Desuden mangler virksomhedsejerne hjælp til at styrke deres forretningsstrategi, administration og samarbejdet med den offentlige sektor.
Uden for døren står de ledige djøf'ere på spring for at hjælpe dem på vej. Spørgsmålet er blot om de nye sociale iværksættere er i stand til at sende holdninger og eventuelle fordomme til et servicetjek, eller om de har viden om hvordan en djøf ér kan hjælpe dem. Tør de date en djøf’er?
De nye udsatte eller de udsattes hjælpere?
Djøf Beskæftigelsessekretariat oplyser, at 3.178 djøf'ere aktuelt er berørt af ledighed. Det svarer til 6,6 procent af medlemmerne. Her er folk, der ufrivilligt har tilsluttet sig festen for fyrede. En efter en falder de for dagpengegrænsen. Siden juni 2012 er i alt 429 forsørget via kontanthjælp. Heraf 44,6 % dimittender. De har ikke opnået et års samlet beskæftigelse - hvilket er en forudsætning for en genoptjening af dagpengeretten. Som en konsekvens af finanskrisen har det ikke været muligt for dem, at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Hermed er grundlaget skabt for en helt ny socialgruppe på kontanthjælp. Derfor er det også relevant, at stille spørgsmålet: Tilhører djøf'eren en ny gruppe af udsatte?
Jeg forestiller mig nu ikke, at djøf´ere hverken af sig selv eller af andre er opfattet som udsatte - men derimod ressourcestærke. Men jeg reflekterer over, hvordan en djøf'er på kontanthjælp vil blive mødt af et beskæftigelsessystem - styret af et grundlæggende skønsbaseret blik på fejl, mangler og et fokus på kontrol. Trods alle nye reformers gode intentioner, er sagsbehandlerens rolle fortsat at være administratorer. De skal stå på mål for både lovgivning og de lokale politisk bestemte serviceniveauer.
Er det bare mig, der forenklet sagt, kobler ordet udsat til billedet af enten et omsorgssvigtet barn eller den voksne med psykosociale problemstillinger? Eller der bærer rundt en forestilling om, at et menneske på kontanthjælp generelt har brug for en mere intensiveret støtte, vejledning, struktur eller behandling - inden de er i stand til at gennemføre en uddannelse eller opnå en varig tilknytning til arbejdsmarkedet?
Min pointe er, at en vækstgruppe af ledige akakademikere forsat vil medføre, at de en efter en vil falde for dagpengegrænsen. Dermed slutter en helt ny gruppe mennesker sig til den gruppe, vi normalt betragter som udsatte. Det ændrer i hvert fald min forestilling af, hvad udsatte er, og derfor er det relevant, at spørge om sagsbehandlerne er klædt på til at vejlede den ledige djøf'er? Min påstand er med andre ord, at kontanthjælpsmodtagere er blevet en blandet skare af mennesker, som systemet på ingen måde er gearet til at tackle. Det bidrager til en yderligere kompleksitet, hvor alene dialogen mellem systemet og djøf'eren giver skræmmende perspektiver.
For er sagsbehandlerne parate til at matche en ledig djøf'ers forventning om at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet? Eller risikerer de selv at blive de nye udsatte som faggruppe, når heller ikke de længere kan anvende deres forestillingsbilleder af en kontanthjælpsmodtager, og selv behøver nye faglige handleredskaber?
Lad os derfor se pragmatisk på udfordringen, så de mange veluddannede djøf'ere kommer konstruktivt i spil på fremtidens arbejdsmarked.
Lad os bringe datingtanken mellem en djøf'er og de socialøkonomiske virksomheder i spil. I hvert fald for de virksomheder, der har inklusion af udsatte på arbejdsmarkedet, som et fokusområde. De kan høste store gevinster ved at date en ledig djøf'er på kontanthjælp - eller de kan overveje, at indlede flirten inden dimittenderne er nået helt dertil. Fra denne gruppe kan der rekrutteres et festfyrværkeri af motiverede mennesker med spændende kombinationsspecialer indenfor organisation, ledelse, entreprenørskab, innovation, forretningsudvikling, erhvervsøkonomi, marketing, socialt arbejde og offentlig administration. Bingo. De socialøkonomiske virksomheder får løst deres udfordringer hos en ny gruppe kontanthjælpsmodtagere, der har de kompetencer, som de selv behøver hjælp til. Parallelt opstår muligheden for, at den nye gruppe djøf'ere på kontanthjælp også kan betragtes som de udsattes hjælpere. Imens de hjælper de socialøkonomiske virksomhedsejere ud over stepperne, opnår de selv en tilknytning til og fodfæste på arbejdsmarkedet.
I dag står 1.655 dimittender på spring, som inden for det sidste år har afsluttet en uddannelse - uden udsigt til job. Mon ikke, et par stykker af dem allerede føler sig tiltrukket af tanken om en socialøkonomisk date?
